Med ansættelse pr.17.03.2025, søger BeneFiT Holbæk en energisk og dynamisk fysioterapeut til et barselsvikariat. Stillingen er på 30-37 timer, og er i første omgang til og med 30.11.2025, hvorefter der vil være gode muligheder for fastansættelse.
BeneFiT Holbæk er en fysioterapi- og sundhedsklinik, som tilbyder fysioterapi og andre sundhedsydelser, både indenfor og udenfor den offentlige sygesikring.
Vi søger en fysioterapeut, der ønsker at være en del af en klinik i udvikling, hvor engagement i faget fysioterapi, gå-på-mod og samarbejde er nøgleord.
Derudover forventer vi, at du:
· Er initiativrig og kan lide udfordringer
· Er fleksibel mht. arbejdstider og ønsker at løfte i flok
· Er udadvendt, tillidsvækkende og god til at tale med mennesker
· Har egen bil til rådighed
Vi tilbyder:
· Grundig oplæring, så du bliver klædt ordentligt på til hverdagen på klinikken
· Fastlæggelse af personlig kompetenceplan
· Mulighed for indflydelse og medinddragelse i udviklingen af din egen stilling
· Et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
· En arbejdsplads, hvor humor og godt humør vægtes højt
· Ansættelse som funktionær, med løn efter kvalifikationer
· Fantastiske rammer i en helt nyistandsat klinik, med de bedste træningsfaciliteter
BeneFiT Holbæk er en velfungerende klinik for fysioterapi og træning, beliggende centralt i Holbæk. Vi er 10 fysioterapeuter, 1 massør, 1 psykoterapeut og 2 sekretærer.
BeneFiT er et fællesskab af klinikker, der tilbyder fysioterapi og andre sundhedsydelser. Du kan læse mere om BeneFiT på www.benefit.dk.
Ansøgningsfrist er den 28. februar 2025. Ansøgning og CV sendes elektronisk til [email protected]. Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte indehaver Payam Rahmani på tlf.: 4266 1700.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir