1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Viborg

Region Midtjylland - Ortopædkirurgisk Fysio- og Ergoterapi Viborg

Fysioterapeut søges til en fast stilling ved ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg.

Fuldtid

Permanent

Heibergs Alle 5A, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2880717
|
Indrykket for 1 dage siden

En fast stilling som fysioterapeut hos de ortopædkirurgiske terapeuter på Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. juni 2025. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge. Arbejdstiden er i dagtiden kl. 7.45-15.09, incl. weekendvagt ca. hver 9. uge samt enkelte helligdagsvagter.

Om afdelingen
Ortopædkirurgi er placeret i Viborg, som er et akut hospital. Ortopædkirurgisk sengeafsnit har plads til i alt 27 indlagte patienter samt en klinik med ca. 20.000 besøg årligt. På sengeafsnittet varetages behandling og genoptræning inden for følgende områder: Traumepatienter, amputationer, ryg/bækkenfrakturer, hofte/knæ og fod/ankel kirurgi, skulder/albue/hånd kirurgi samt sårpatienter. Der varetages desuden ambulante vurderinger, instruktioner og specialiseret genoptræning og flere af fysioterapeuterne varetager selvstændigt ambulatoriefunktioner.

Vi lægger stor vægt på et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på patienten. Der er i dagligdagen høj indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, og vi sætter kvaliteten i højsædet. Vi er en flok på 13 fysioterapeuter og 5 ergoterapeuter, alle engagerede og kompetente medarbejdere, som brænder for kvalitet og faglig udvikling. Som ny hos os vil der være oplæring og mulighed for løbende sparring.

Vi er uddannelsessted for ergo- og fysioterapeutstuderende. Det er en naturlig del af vores hverdag at vejlede.

Om stillingen

Stillingen er med opgaver både på sengeafsnittet og på det ambulante område. Arbejdsopgaver:

  • Vurdering, instruktion, behandling og genoptræning af indlagte ortopædkirurgiske patienter. 
  • Vurdering, instruktion, behandling og specialiseret genoptræning af ambulante patienter.
  • Teamsamarbejde og tværfaglig planlægning med henblik på velkoordinerede og meningsfulde patientforløb.
  • Udarbejdelse af genoptræningsplaner.
  • Vurdering af behov for hjælpemidler.

Vi søger en fysioterapeut som

  • har erfaring inden for det ortopædkirurgiske område.
  • kan tilrettelægge behandling og træning efter komplicerede ortopædkirurgiske indgreb.
  • har erfaring med ambulant behandling og genoptræning, helst indenfor skulder og albue området.
  • er selvstændig og kan stå på egne ben i det mono- og tværfaglige samarbejde.
  • bidrager til et godt og veletableret kollegialt samarbejde.
  • kan planlægge, prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag.
  • udviser engagement, ansvarlighed og fleksibilitet i det daglige arbejde.
  • trives med korte, intensive og akutte patientforløb.
  • er dygtig til at formidle og kommunikere såvel mundtligt som skriftligt.

Vi tilbyder

  • Et rigtig godt og tværfagligt samarbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Gode kolleger med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • En alsidig arbejdsdag
  • Oplæring med tilknytning af mentor.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi. 

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Sidsel Noe på tlf. 78443804 / 21171211.

Dato for samtaler
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag d. 25. april 2025.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 7. april 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fysioterapeut
Midtjylland
Fysioterapeut
Viborg
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Viborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Fysio Bootcamp ApS

    Fysioterapeut/studerende søges til trænings koncept i Viborg

    Deltid

    8800 Viborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Udløber snart

    Fuldtid

    N. F. S. Grundtvigs Vej 13, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Heibergs Alle 5A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2025 og er på 37 timer/uge. Om afdelingen Ortopædkirurgi er placeret i Viborg, som er et akut hospital. Ortopædkirurgisk sengeafsnit har plads til i alt 27 ind... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 5A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vi søger en ergoterapeut til et vikariat i perioden 1. maj 2025 – 31. december 2025 med primær arbejdsområde i de medicinske specialer. Stillingen er som udgangspunkt på 37 t/uge. Om akutafdelingens t... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job