Fysioterapeut til det medicinske team, Ergo- og fysioterapien, Sjællands Universitetshospital KØGE
Så er muligheden der - er du fysioterapeut med interesse for patientbehandling i akutregi, kan dette være noget for dig!
Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling 37 timer ugentligt, med start d. 1. februar 2025
Hvis du har interesse og evt. kompetencer inden for medicinsk og mavetarmkirurgisk speciale, hvor der i patientforløbene særligt er opmærksomhed på den respiratoriske og funktionsmæssige vurdering, instruktion og behandling, så send din ansøgning til os.
Det medicinske team arbejder med strukturerede og dokumenterede patientforløb. Det faglige blik er rettet mod at skabe overblik på patientens aktuelle tilstand, og i tæt samarbejde med patient og tværfaglige parter, at vurdere patientens aktuelle status, muligheder og begrænsninger, samt funktion i forhold til patientens egne omgivelser. Ud fra patientens situation, tænkes hele rehabiliteringsforløbet igennem med vurdering, instruktion, hjælpemidler og vejledning i øvelser, der understøtter det gode forløb som patient på hospital, og i overgang til den videre genoptræning og rehabilitering.
I stillingen indgår weekendvagter, ca. hver 8. weekend og på enkelte helligdage. I vagten dækkes hele hospitalet og derfor skal alle kunne håndtere andre specialer og områder end det man er ansat i. Dette hjælper vi dig med at blive klædt på til.
I afdelingen er der stort fokus på visionen om et aktivt patientforløb på et akuthospital, og at udvikle praksis omkring dette emne. En af vores styrker er at have patientforløbet i fokus, med solid faglighed for øje, samtidig med at være gode samarbejdspartnere, og at samarbejde om løsninger. Vi er dedikerede, fokuserede og opsøgende i samarbejdet, der kan højne kvalitet og handling i praksis og patientforløbet. Kolleger som ledelse arbejder med fokus på åbenhed, godt samarbejde og arbejdsliv, i et miljø med engagement, dedikation og plads til godt humør.
Du vil møde ind til introduktion, et onboardingforløb og en hverdag med plads til læring, hvor du vil være en del af et arbejdsfelt med selvstændighed og ansvar. Vi fokuserer vores strategi, vigtigheden i det aktive patientforløb, og har en klinisk udviklingsenhed i afdelingen der særligt fokuserer på det.
Der er gang i byggeriet af et nyt SUH i Køge, og du vil være med på rejsen i dette, hvor vi allerede har taget det første ”tårn” i brug. Vi er i Køge 20 fysioterapeuter, 8 ergoterapeuter, fysioterapeutstuderende fra PH Absalon, en hjælpemiddelansvarlig samt 2 overterapeuter. Vi har vi en stor kollegagruppe på SUH Roskilde, der er søstermatrikel til os, ligesom vi i fremtiden også samarbejder med Nykøbing Falster Sygehus, som del af SUH.
Kan du se dig selv i stillingen, så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Har du lyst at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lilian Christensen, overterapeut for fysioterapeuter i medicinsk og ortopædkirurgisk team, på tlf. 23 32 62 10 / mail: [email protected].
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir