1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Slagelse
UDLØBET

Antvorskov Kaserne

Fysioterapeut til Region Sjælland under Center for Militær Fysisk Træning

Fuldtid

Permanent

Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2700135
|
Indrykket for 68 dage siden
Er du fysioterapeut og ønsker at eller at støtte, vejlede og uddanne de værnepligtige i hæren, i søværnet og ved Beredskabsstyrelsen i opbygning af operativ fysisk parathed gennem skadesforebyggelse og belastningsstyring?

Om os

Center for Militær Fysisk Træning er Forsvarets kompetencecenter inden for træningsfysiologi, militær fysisk støtte og uddannelse. Vi har en værnfælles struktur med erfarne medarbejdere, både civile og militære, der besidder færdigheder inden for fysisk træning, fysioterapi og uddannelse. Centret uddanner enkeltmand og enheder i forebyggelse, restitution, belastningsstyring samt korrekt anvendelse af soldatens udstyr. Rundt i landet har vi på flere tjenestesteder militære fysiske støtteteams, som består af en træningsvejleder og en fysioterapeut.

Infirmeri Sjælland varetager sundhedstjenesten på Gardehusarkasernen i Slagelse, og også på Vordingborg Kaserne, på Bornholm, på flådestationen i Korsør og ved Beredskabsstyrelsen i Næstved.

De værnepligtige er fordelt i Slagelse, Vordingborg, på Bornholm og i Næstved. Ud over støtten til de værnepligtige leverer infirmeriet læge- og tandlægeydelser til Forsvarets øvrige enheder. Infirmeriet ledes af en overlæge og har her ud over øvrige læger, tandlæger, tandplejer, klinikassistenter, sygeplejersker og personale med militær sanitetsfaglig uddannelse under sig.

Vi har en målsætning om, at alle soldater skal besidde en fysisk operativ parathed. Med det mener vi, at soldatens fysik skal kunne modsvare den konkrete arbejdsbelastning.
Vores mål er, at Forsvarets personale skal besidde viden, færdigheder og færdigheder til at fremme egen og kollegers robust, resiliens og fysisk parathed, samt selvstændigt at kunne håndtere egne skader og smerter.


Om stillingen

Din primære opgave er, i dialog med chefen for infirmeriet og i samarbejde med infirmerilæger og sygeplejersker, at varetage støtten til de værnepligtige på Infirmeri Sjælland, der oplever behov for vejledning eller behandling af fysiske problemstillinger opstået som følge af tjenesten. Desuden kommer du til at støtte uddannelsesenhedernes militære fysiske trænere, gruppe- og delingsførere og uddannelsesplanlæggere med rådgivning og vejledning inden for forebyggelse, træning, restitution og belastningsstyring etc. Sekundært skal du yde faglig støtte til infirmeriet i forbindelse med helbredsvurderinger af Forsvarets øvrige ansatte.

I rammen af Center for Militær Fysisk Træning, og i samarbejde med det regionale
støtteteam, skal du også yde støtte, rådgivning, vejledning til opbygning af operativ fysisk parathed for Forsvarets øvrige kampenheder.

Som fysioterapeut i Forsvaret skal du kunne:

• Undervise grupper af varierende størrelse i forebyggelse af skader og generel belastningsstyring.
• Varetage udredning, rådgivning, behandling og udarbejde rehabiliteringsplaner for den enkelte soldat.
• Indgå i tværfagligt samarbejde med de militære træningsvejledere, læger og de lokale militære fysiske trænere i den region du tilknyttes.
• Indgå i fagligt samarbejde med de øvrige fysioterapeutiske teams.
• Være opsøgende ved de lokale enheder med henblik på at optimere uddannelsen af soldaterne og de militære fysiske trænere.
• Deltage i indhentning af ny viden og forskning, hvor dette er relevant for Forsvaret, i samarbejde med såvel interne som eksterne institutioner.
• Tænke kreativt i forhold til genoptræning. Du kan tilpasse genoptræningsprogrammer i forhold til den givne situation og de ting, soldaterne har til rådighed. Indgå i et motiveret team.

Du skal være indstillet på nogen rejseaktivitet primært nationalt, men også internationalt, ligesom du også skal være indstillet på at kunne blive udsendt som fysioterapeut i internationale operationer.

Stillingen tager sit udgangspunkt ved Gardehusarkasernen i Slagelse, men opgaveløsningen kræver også tilstedeværelse på Vordingborg Kaserne, ved beredskabsstyrelsen i Næstved og en sjælden gang ved Almegårds kaserne på Bornholm.


Om dig

Vi forventer, at du er autoriseret fysioterapeut, der er motiveret af at støtte med rådgivning og vejlede i forebyggelse, restitution, belastningsstyring med soldaten i centrum.

Du kan bidrage til at planlægge, styre og videreudvikle Center for Militær Fysisk Trænings koncept for fysioterapi, og bidrage til at udarbejde læringsplaner, digitalisering af undervisning etc. Derfor skal du gerne have gode skriftlige færdigheder, analytiske evner, være samarbejdsorienteret og struktureret.

Det er vigtigt for os, at du har evnen til at varetage dine opgaver og dele din
viden og erfaringer og kan virke som ambassadør for konceptet for militær fysisk træning og fysioterapi.

Det er ønskeligt, at du herudover, som minimum, har tilegnet dig følgende specifikke færdigheder:

• Undervisningserfaring, gerne af større forsamlinger.
• Er uddannet i og har arbejdet med rehabilitering af sportsskader.
• Kan gøre dig forståelig på mundtlig og skriftlig engelsk.
• Har kørekort til minimum kategori B (krav).

Desuden skal du være indstillet på, at dit arbejde består af både forebyggelse og af ”en-til-en” behandlinger.

Det forventes, at du arbejder ansvarsfuldt og initiativrigt og er i stand til at indgå i samarbejde på tværs af myndigheder, enheder og enkeltpersoner.

Har du kendskab til Forsvaret, er det en fordel.


Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er tilknyttet en arbejdsgiverbetalt pensionsordning til stillingen.

Du får fast tjenestested på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandvurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og kunne bevare denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for Militær Fysisk Støttesektion major Michael Lindholm på telefon 2965 6458 eller på e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse fra 1. november eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. september 2024. Ansættelsessamtaler holdes løbende på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fysioterapeut
Slagelse
Fysioterapeut
Sjælland
Sundhed
Slagelse
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Hjælpemidler - Genbrug

    Sagsbehandlende ergoterapeut eller fysioterapeut til Hjælpemiddelområdet

    Fuldtid

    Industrivej 9, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Rosenkildevej 96D, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Deltid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Deltid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job