1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Favrskov

Region Midtjylland - Neurocenter Sengeafsnit 5 - RHN

Fysioterapeut til Sengeafsnit 5, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Fuldtid

Permanent

Voldbyvej 15, 8450 Hammel, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2738105
|
Indrykket for 3 dage siden

1 fast stilling som fysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, sengeafsnit 5, Regionshospitalet Hammel Neurocenter er ledig til besættelse fra den 1. januar 2025, eller snarest herefter.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, endeligt timeantal aftales til ansættelsessamtalen.

Om stillingen:

  • Du har faglige ambitioner og lyst til at specialisere dig inden for neurorehabilitering
  • Du har respekt for andres faglighed og lyst til tværfagligt samarbejde
  • Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Du trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven, og hvor forskning og udvikling er en integreret del af opgaveløsningen.

Kan du nikke genkendende til disse 4 udsagn, så er du måske vores nye kollega på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. 

Som fysioterapeut, ansat på Sengeafsnit 5 får du:

  • Et spændende og udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag som du selv har indflydelse på
  • Et afsnit med et højt mono- og tværfagligt niveau. Du får ca. 50 engagerede og kompetente kolleger, der brænder for neurorehabilitering. Heraf 8 fysioterapeuter
  • Rum til løbende reflektere over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige udvikling på afsnittet
  • En grundig introduktion i løbet af de første 6 mdr.
  • En struktureret monofaglig såvel som tværfaglig introduktion. Som nyansat får du tildelt en mentor fra egen faggruppe, samt en tværfaglig mentor.

Subspeciale for Tidlig Neurorehabilitering modtager patienter umiddelbart efter, den akutte hjerneskade er stabiliseret. Patienterne diagnosticeres, monitoreres og behandles samtidig med, at den tidlige neurorehabilitering iværksættes.

Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med tale¬pædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister. 

Du skal forvente weekend- og aften arbejde, for nuværende arbejder terapeuterne hver 3-4 weekend. Ud over arbejdet på klinikken her, dækker ergo- og fysioterapeuter dagligt, patientbehandlingen på intensiv afdelingen i Silkeborg – NISA. De har på den måde fremmøde både på vores klinik og i Silkeborg. Du skal se dig selv som del af denne opgaveløsning – vagtmæssigt i mindre omfang end på sengeafsnit 5, men med et medansvar for den neurorehabiliterende indsats.

Neurofysioterapeutiske fokusområder er overvejende:

  • Respirationsfysioterapi, herunder CPAP og cough assists
  • Neurofysioterapeutiske undersøgelser
  • Afdækning og behandling af tonusforstyrrelser
  • Afprøvning og tilpasning af hjælpemidler
  • Kontrakturprofylakse og –behandling
  • Neuropædagogisk tilgang i forhold til personer med kognitive funktionsnedsættelser
  • Elstimulation
  • Ergonomi i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere
  • Tilrettelæggelse af udskrivelse.

Om Regionshospitalet, Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn. 

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire områder: subspeciale for tidlig neurorehabilitering, subspeciale for mentale funktionsnedsættelser, subspeciale for sensomotoriske funktionsnedsættelser og subspeciale for børn og unge. Til alle subspecialer er tilknyttet klinikker med ambulant virksomhed.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter har 118 sengepladser fordelt på 3 matrikler, Hammel, Lemvig og Skive og behandler årligt ca. 700 patienter. Der er ca. 520 ansatte, heraf 75 fysioterapeuter og 75 ergoterapeuter.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.Med henvisning til ”lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale mv, vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: ledende terapeut Tina Hogan på tlf. 78 41 93 00/26 24 96 66

Din ansøgning
Din ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis og autorisationsID, skal sendes elektronisk og være os i hænde elektronisk senest den. 29. oktober 2024.
Samtaler forventes at finde sted den. 1. november 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fysioterapeut
Favrskov
Fysioterapeut
Midtjylland
Sundhed
Favrskov
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Træning Syd

    Fysioterapeut til Træning Syd i Favrskov Kommune

    Fuldtid

    Herredsvej 16, 8382 Hinnerup, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Voldbyvej 15, 8450 Hammel, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Er du motiveret af at omsætte forskning til klinisk praksis? Trives du med at arbejde sammen med kolleger med forskellige faglige bagrunde? Og kan du sætte forskningsfaglig retning inden for fysiotera... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Voldbyvej 15, 8450 Hammel, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Engageret gruppe af ergoterapeuter søger en kollega til et vikariat. Vi ønsker os en kollega, som er nysgerrig på neurorehabilitering af kognitive dysfunktioner efter hjerneskade og fungerer godt i et... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Stadionalle 3, 8382 Hinnerup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Pædagoger, ergoterapeuter eller social- og sundhedsassistenter, læs med her! Vil du være en del af et specialiseret tilbud i Specialområde Autisme, så kan det sagtens være dig, vi står og mangler! Tre... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Anlægsvej 50, 8860 Ulstrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job