1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Vejle
Udløber snart

Gadbjerg Forsorgshjem ved Vejle

Gadbjerg Forsorgshjem ved Vejle søger 2 socialfaglige medarbejdere på fuld tid

Fuldtid

Permanent

Buen 15, 7321 Gadbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2756575
|
Indrykket for 7 dage siden

Hvis du har lyst til at arbejde med udsatte borgere på et forsorgshjem, og du er handlekraftig og kan tænke i muligheder, så kan det være dig vi søger.

Vi søger to socialfaglige medarbejdere på hver 37 timer, der er fagligt stærke, empatiske, mentaliserende i tilgangen til borgeren, og som har lyst til at igangsætte aktiviteter.

Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen og har fokus på hinandens kompetencer og trivsel og er optaget af at lykkes i fællesskab.

Du skal være god til at skabe tillidsvækkende relationer til vores borgere, som kan være både mænd og kvinder. Du skal have et stort hjerte og et ønske om at være medvirkende til at gøre en forskel for det enkelte menneske. Du skal have en god energi, et drive som smitter, og en personlighed som skaber tryghed og tillid.

Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske, og at vi møder hinanden nysgerrigt og anerkendende og ønsker, at alle oplever en arbejdsplads, som vi er glade for og stolte af. Vi bifalder, når medarbejderne engagerer sig og tænker højt, at der hele tiden er igangværende dialog, hvor der er frit rum til at gøre opmærksom på og komme med løsningsforslag, når noget trænger til en justering.

Vi arbejder anerkendende og ressourceorienteret ud fra Housing First-strategien. Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt bostøtte efter endt ophold på forsorgshjem.

Vi arbejder ud fra empowerment-tilgangen i vores arbejde med borgerne, da vi mener det er vigtigt at støtte, inddrage og respektere borgernes egne valg.

Om os:

Vi er et forsorgshjem beliggende lidt uden for Vejle med masser af skøn natur omkring os. Der er gode muligheder for aktiviteter både indenfor og udenfor. Vi har plads til 20 beboere, herunder 5 fleksible § 108 pladser. Empowerment er grundlæggende for vores arbejde og en vigtig værdi er derfor at respektere borgernes egne valg, deres normer og værdisæt. Vi arbejder anerkendende og ressourceorienteret og støtter og hjælper borgerne til et velfungerende liv i egen bolig. Vi har i arbejdet fokus på at understøtte en udviklende proces, hvor borgeren gennem samtaler, støtte og rådgivning styrkes i at få blik for egne ressourcer, handlefrihed og muligheder.

Gadbjerg Forsorgshjem er et midlertidigt opholdssted efter Servicelovens § 110. Vi modtager borgere over 18 år, som ikke har - eller kan opholde sig i - egen bolig, fordi de på grund af særlige sociale vanskeligheder har behov for et midlertidigt ophold på forsorgshjem med aktiverende støtte og omsorg.

Dine primære opgaver:

Du skal være kontaktperson for et antal borgere med dertil hørende arbejdsopgaver.
Der skal bl.a. laves en udredning af borgeren, laves en opholdsplan samt afholdes trivselssamtaler med borgeren på ugentlig basis. Du skal derfor kunne indgå i udarbejdelse af- og systematisk opfølgning på – udredning og opholdsplan for borgerens ophold på forsorgshjemmet. Du skal være med til at udføre praktisk støtte til husets borgere, som fx ledsagelse til møder, udarbejdelse af skrivelser, støtte til strukturering og organisering samt motivere og støtte den enkelte borger i hverdagen. Du skal også kunne igangsætte aktiviteter samt skabe en god relation, således et godt samarbejde kan lykkedes. 

Vi ønsker:

Du er socialfaglig uddannet som fx socialrådgiver eller pædagog og har nogle års erhvervserfaring med mennesker med komplekse sociale problemer.

Du har gode relationskompetencer og er anerkendende og respektfuld i din tilgang til såvel borgere som kollegaer.

Du deler viden og erfaring med kollegaer, så vi sammen øger vores kompetencer. Du er i stand til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret og har interesse i at arbejde med metoder, opholdsplaner, evaluering og systematisk dokumentation af din indsats.

Du har en personlig robusthed og kan fastholde dine personlige grænser i forhold til borgernes ofte kaotiske og konfliktfyldte liv, og du er i stand til at bevare roen, selvom der opstår forvirring omkring dig, eller når omgivelserne bærer præg af akutte omstændigheder.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt, samtidig med, at du kan være en del af et team, og du har lyst til at arbejde udviklingsorienteret og er i stand til at se muligheder frem for begrænsninger.

Du er fleksibel og har også lyst til at udføre praktiske opgaver i huset i samarbejde med beboerne, som en del af det pædagogiske tilbud.

Du bidrager positivt til trivslen i hele huset, du er fleksibel og har lyst til en stilling med masser af ansvar og udviklingsmuligheder. Du har lyst til at være med til at skabe en hverdag for borgeren på forsorgshjemmet som er udviklende, spændende og værdifuld.

Du er velformuleret mundtligt såvel som skriftligt og kan arbejde med IT på brugerniveau og har kørekort til alm. bil.

Derfor skal du vælge os:

På Gadbjerg forsorgshjem bliver du en del af en arbejdsplads, som vi alle er stolte af. Vi er en tværfaglig kompetent medarbejdergruppe. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er optaget af, at alle skaber værdi og har værdi. Det er ikke så vigtigt, hvad din titel er – men hvem du er. Ingen er for fine til at sætte en opvask eller tøjvask over, hvis der trænger, det handler om at få hverdagen til at glide.

Vi er en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, og hvor der er lydhørhed for dine idéer og faglige input. Refleksion er en naturlig del af vores arbejde, og der arbejdes kontinuerligt med den socialfaglige og pædagogiske indsats.

Der er mulighed for at udvikle dine faglige ambitioner sammen med engagerede kollegaer i en tværfaglig medarbejdergruppe med et højt engagement og plads til humor.

Vi har løbende supervision og kompetenceudvikling og gennemfører førstehjælpskurset hvert 2. år og magtanvendelseskurser hvert år.

Vi er fokuserede på succesfuld opgaveløsning, så vores borgere udvikler sig i en konstruktiv retning, som de selv er med til at bestemme.

Vi understøtter trivsel og prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Du får fuldtidsstilling, hvor ansættelsesforholdene aftales individuelt under hensyntagen til erfaringer og kompetencer.

Du får gode ansættelsesvilkår og rettigheder, god pensionsordning og sundhedsforsikring.

Du skal være opmærksom på, at der forekommer skiftende arbejdstider med arbejde hver 2. weekend og skiftende dag – og aftenvagter. Begge stillinger er fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen i gennemsnit.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller senest den 1. januar 2025.
Så hvis du kan genkende dig selv i dette stillingsopslag, så send os din ansøgning.
Det er et krav, at du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Michelle på telefon 91 55 78 78, alle hverdage mellem kl. 10-16. Ansøgning, CV og relevante eksamens- og kursusbeviser bedes uploadet via link.

Ansøgningsfrist er lørdag den 16. november 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 21. november 2024.

Gadbjerg Forsorgshjem er ejet af Den Socialfaglige Organisation ApS, som er en landsdækkende danskejet familiedrevet virksomhed med ca. 220 ansatte. Vi driver en række kvindekrisecentre, forsorgshjem og sociale botilbud på det specialiserede børne- og voksenområde. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet i indsatsen og ordentlighed i vores måde at drive virksomhed på. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialpædagog
Syddanmark
Socialpædagog
Vejle
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Kommune

    Vejle Kommune

    Sagsbehandlere til Handicap og Socialpsykiatri, Myndighed

    Fuldtid

    Vestre Engvej 51B, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Vil du være en del af Team Handicap og Socialpsykiatri og vil du være med til at sikre en god kvalitet i sagsbehandlingen i Myndighedsafdelingen i Vejle Kommune? Trives du i et arbejdsmiljø, hvor vi e... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Havneparken 14A, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Trives du med udfordringer, komplekse opgaver og gode arbejdsrelationer? Så er du måske vores nye kollega i Jobcenter Vejles ydelsesafsnit! Vi søger en erfaren ydelsesrådgiver, der hurtigt og effektiv... Læs mere
    Vejle Kommune
    Nyt job

    Deltid, Fuldtid

    Storegårdsvej 102B, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket i dag

    Mestrer du relationsfagligheden og tror du på, at relationel tryghed er en præmis for hjælpsomme indsatser, så er Hovergården stedet for dig! Om jobbet Det allervigtigste er, at Hovergården er et godt... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Deltid

    Eventyrhaven 12, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du hjertet på rette sted og brænder du for at gøre en forskel for vores ældre? Så kom og vær en del af vores faste team! Vi søger nye faste kolleger, der kan bidrage til det gode arbejdsmiljø med ... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job