1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Roskilde
Nyt job

Roskilde Kommune - Gadstrup Skole

Gadstrup Skole søger underviser til dansk og idræt i udskolingen

Fuldtid

Tidsbegrænset

Ramsømaglevej 19, 4621 Gadstrup, Danmark

SE PÅ KORT
Roskilde Kommune
ID: 2777992
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du erfaring og kompetencer i dansk og idræt i udskolingen og glædes du over at engagere dig i unge mennesker? Så er det dig vi søger til Gadstrup skoles udskoling i et barselsvikariat.

Du skal være faglig dygtig, ambitiøs på egne og elevernes vegne og være en dygtig teamspiller.
Du skal brænde for de store elever, kunne gribe deres umiddelbarhed og interesser og gøre de faglige mål relevante og meningsfulde for dem. Du skal kunne varetage klasselæreropgaver og prioritere, at eleverne har en høj trivsel.
Vi kan tilbyde delt klasselæreropgave på 7. årgang, stabile teams, sparring fra læsevejleder, ordblindelærer, inklusionsvejleder, ledelsen samt nogle velfungerende klasser med motiverede elever.

Blandt personalet er der en god stemning, og vi har glimt i øjet og vi vil rigtig gerne hinanden. Vi arbejder i indeværende år særligt med tydelig klasserumsledelse, differentieret undervisning, elevsamtaler og klassemøder. Det overordnede mål er at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.

Vi værdsætter professionelle læringsfællesskaber, et inkluderende læringsmiljø, kvalitativt teamsamarbejde, at være troværdige, ansvarlige, respektfulde og anerkendende, så vi udvikler os sammen for den fælles skole.  

Vores elever klarer sig godt på Gadstrup Skole. Vi har gode resultater både fagligt og i forhold til trivslen og for os er det, der tæller mest, at alle elever oplever progression. 

Vi tilbyder blandt meget andet:  

  • En stilling på fuld tid  
  • En skole med gode muligheder for sparring og vejledning
  • En skole med gode udeområder med plads til bevægelse og læring
  • Engagerede og positive elever og forældre  
  • Understøttende undervisning er omlagt til to-voksenordning
  • 2 undervisere i idræt til de to klasser på årgangen

Onboarding

Vi investerer i at sikre, at nye kollegaer får en solid start gennem vores onboarding-forløb, der bl.a. indebærer en mentor, som hjælper med, at du får tilegnet dig viden om skolen og dens kultur og som understøtter, at du hurtigt vil føle dig som en integreret del af vores skole.

Vi har et meget positivt og omsorgsfuldt personale, som er gode til at engagerer sig i hinanden bl.a. ved deltagelse i play- back, volleyballturnering, sommerfest og julefrokost, og som altid har et glimt i øjet og er til rådighed for hinanden.

Alle faggrupper hjælper og støtter hinanden og vores åbne dør politik sikrer god kommunikation både til skoleledelsen og underviserne.

Fokus på børn faglighed og pædagogik

Gadstrup skol er kendt for at have elevernes trivsel, faglighed og pædagogik i højsædet. Vi prioriterer fælles planlægning og forberedelse, som en vigtig del af vores kerneopgave. Vi giver vores lærere tid og frie rammer til at udforske og dyrke deres faglighed og undervisningsopgaven. Dette resulterer i en inkluderende og differentieret undervisning, hvor der er plads til forskellighed og elevernes interesser. Vi værdsætter vores skolen traditioner herunder store læser for små, morgensang i indskolingen, venskabs klasser, temauger og aktivitetsdage.

Samarbejde

Vi værdsætter det gode samarbejde både på tværs af faggrupper, klasser, fagteams og afdelinger. Det er vigtigt for os løbende at udvikle undervisningen og læringsmiljøet ved at sparre med hinanden, og udveksle ideer og best-practices.

Vi sætter fokus på elevernes behov ved elevsamtaler og på teammøder, hvor både lærere og pædagoger er deltagende, og efterfølgende har vi gode muligheder for at justere og lave prøvehandlinger især i to-voksen timerne. 

Om skolen              

Gadstrup skole er en to sporet skole med ca. 400 elever. Skolen ligger på landet, og vi har rigtig gode udeområder, stærke traditioner og et rigtig godt samarbejde både med idrætsforeningen, spejderne og forskellige åben skoletilbud i Roskilde kommune.

Du kan komme hertil både med bil og tog.

Ansøgning og kontakt

Ring gerne og tal med skoleleder Thomas Panzio på tlf. 2337 3638 eller viceskoleleder/afd. leder for udskolingen Lise Lotte Andersen på tlf. 2477 0667.

Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse 1. februar 2025.

Ansættelse efter gældende overenskomst.

Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og relevante udtalelser sendes gennem linket.  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Sjælland
Underviser
Roskilde
Undervisning og pædagogik
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Roskilde Kommune
    Nyt job

    Roskilde Kommune - Gadstrup Skole

    Gadstrup skole søger underviser til naturfag, matematik og idræt i udskolingen

    Fuldtid

    Ramsømaglevej 19, 4621 Gadstrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for elever, som tænker anderledes og som har brug for at kunne se mening i det, de skal lære? Har du et grundlæggende børnesyn, som fokuserer på, at alle børn er unikke og gør det de kan, o... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Deltid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job