Campus Service Nørre, Københavns Universitet søger en faglært gartner eller en ufaglært gartnermedarbejder med erfaring til at indgå i det nye gartnerteam på Campus Nørre.
Gartnerafdelingen drifter og vedligeholder de grønne områder på Nørre Campus, herunder Universitetsparken, Mærsk-tårnets park og området omkring den nye Niels Bohr Bygning. Afdelingen består pt. af syv medarbejdere, og løser ud over opgaver inden for gartnerarbejde, også opgaver inden for affaldshåndtering, glatførebekæmpelse mm.
Stillingen er nyoprettet som følge af øget aktivitet, bl.a. med idriftsættelse af den nye Niels Bohr Bygning. Som følge af en administrativ reform på Københavns Universitet, som træder i kraft pr. 1. marts 2025, vil de nuværende to gartnerteams blive samlet til én ny afdeling. Du vil derfor blive en del af, og være med til at forme, en ny afdeling og opgavevaretagelse.
Vi tilbyder: - En arbejdsplads med fokus på teamsamarbejde og udvikling
- Medindflydelse på egne opgaver
- Ambitiøst, men uhøjtideligt, miljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling, herunder efteruddannelse
- Deltagelse og medindflydelse på en spændende proces med sammenlægning af to teams til en ny, samlet gartnerafdeling
- Betalt frokostpause
- En centralt beliggende arbejdsplads med bl.a. parkering, motionsklub, kunstforening, samt kaffe-, te- og frugtordning
Dine arbejdsopgaver kan spænde inden for de fleste af afdelingens arbejderopgaver, herunder: - Vedligeholdelse af beplantninger og grønne områder på Campus Nørre
- Fokus på øget biodiversitet i Campus Nørre
- Græsslåning, lugning, brænding af belægninger, vanding af ny beplantning, beskæring, hækkeklipning, glatførebekæmpelse, affaldshåndtering m.m.
- Andre opgaver i relation til udearealers pasning
Dine kvalifikationer: - Faglært gartner, gerne med erfaring inden for biodiversitet, eller gartnermedarbejder med relevant erhvervserfaring
- Kørekort
- Du kan arbejde selvstændigt og som en del af en gruppe
- Du er initiativrig, udviklingsorienteret og har et godt humør
- Du har en god fysik, og er ikke bange for at tage fat
- Du er ansvarsfuld og mødestabil
Ansættelsesforhold Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusive frokostpause. Ansættelse sker efter reglerne i Fællesoverenskomsten mellem finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter organisationsaftalen for 3F, organisationsaftale for Landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere.
Stillingen er til besættelse snarest muligt eller pr. 1. maj 2025.
Yderligere oplysninger Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Sofie Loftsgaard på tlf.: 93565357 eller for faglige spørgsmål tillidsrepræsentant Mads Christensen på tlf.: 28752251.
Ansøgning mv. Send din ansøgning vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse, evt. referencer, straffeattest etc. via Jobportalen (Klik på ”Søg stillingen” nederst i opslaget).
Ansøgningen skal være modtaget senest søndag d. 2. marts 2025, kl. 23.59 (CET). Ansøgninger modtaget efter fristen tages ikke i betragtning. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i starten af marts.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede kandidater til at søge, uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.