Vi søger en ny kollega med fagligt engagement og som brænder for faget. Du bliver kollega i et team på 5 sekretærer, men derudover får du også 17 andre gode sekretærkolleger. Vi leder også efter en kollega, der kan bringe smil og positiv energi ind i vores hverdag, du er konstruktiv og kvalitetsbevidst med gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Din motivation skal være, at du i samarbejde med øvrige kollegaer er med til at gøre en forskel til gavn for såvel patienter som kollegaer og dermed til at opretholde en god og positiv arbejdsplads, hvor fokus er på at give patienter de bedst mulige forløb og service
og det kan du med dine
faglige og menneskelige kvaliteter bidrage til.
Gastroenheden består af et stort ambulatorium, hhv. kirurgisk og medicinsk, daghospitaler og endoskopi, 95 senge fordelt på semiintensivt afsnit, fem stationære sengeafsnit samt et 5-døgnsafsnit - blandet kirurgisk og medicinsk gastroenterologi. Så er du interesseret i at få erfaring fra en stor akutafdeling, et spændende speciale og en afdeling, som hele tiden er på vej og udvikler sig, så er det her, det sker.
Stillingen er ledig pr. 1. marts 2025, timetal efter aftale. Ud over basisopgaverne er der på sigt en specialopgave som
MDT-sekretær, der venter på dig, hvor du i samarbejde med 3 andre kollegaer planlægger og følger op på 2 ugentlige MDT-konferencer. Du må derfor gerne være interesseret i og stærk i pakkeregistrering.
Vi lægger vægt på en god varieret arbejdsdag i et tæt samarbejde sammen med kollegaerne, så er du,
- Uddannet lægesekretær/SAK
- Engageret og målrettet
- God til at kommunikere
- Struktureret og fokuseret
- Kvalitetsbevidst
- Har et godt humør
Så får du
- Indflydelse på egen hverdag
- Gode og erfarne kolleger
- Stor kontaktflade med såvel patienter som kollegaer
- Høj faglighed og tillid til at vi alle yder det bedste, vi kan
- En afdeling og speciale med mange muligheder.
Ansøgere uden uddannelse som lægesekretær/SAK kommer ikke i betragtning til stillingen. Se mere om Gastroenheden på vores hjemmeside:
www.hvidovrehospital.dk Vi glæder os til at høre fra dig og har du lyst til at komme forbi og hilse på og se på afdelingen, så er du efter aftale velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ Leder Bettina Ramstrup på tlf. 3862-2936.
Ansøgningsfrist: 16. januar 2025