1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Arbejdstilsynet

GDPR-jurist til Arbejdstilsynets informationssikkerhedsteam

Fuldtid

Permanent

Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862450
|
Indrykket for 56 dage siden
Vil du benytte dine juridiske kompetencer til at få databeskyttelseslovgivningen til at give mening og virke i praksis for vores medarbejdere? Og har du lyst til at arbejde i et team, der stræber mod at levere gode og operationelle løsninger af høj faglig kvalitet? Så er det dig, vi vil have med på holdet!

Du bliver en del af et stærkt fællesskab Du kan se frem til en alsidig hverdag i kontoret for Jura og Forenkling, hvor vi har et stærkt fællesskab og nærværende ledelse. I samarbejde med dine kollegaer kommer du til at løse mange forskellige meningsfulde juridiske opgaver, som bidrager til Arbejdstilsynets opgave med at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

I dit kommende team kan du komme helt tæt på arbejdet med at fortolke juraen og omsætte teori til praksis, når vi implementerer og overholder databeskyttelseslovgivningen i Arbejdstilsynet.

Afhængigt af dine kompetencer og udviklingsønsker vil du kunne få opgaver så som:

  • Foretage juridiske vurderinger og bidrage med din juridiske faglighed i opgaver og projekter på tværs af Arbejdstilsynet.
  • Udarbejde lovforslag og skrive bekendtgørelser, der tænker databeskyttelse ind i regelarbejdet på arbejdsmiljø- og arbejdsskadesikringsområdet.
  • Udarbejde og opdatere retningslinjer, procedurer, juridiske notater, aftaler, m.v.
  • Rådgive, vejlede og besvare spørgsmål om samt udbedre kendskabet til databeskyttelse og informationssikkerhed i hele Arbejdstilsynet.
  • Drive arbejdet med risikovurderinger og konsekvensanalyser og sikre ’privacy by design’, når vi udvikler nye it-løsninger, herunder AI løsninger.
  • Føre tilsyn med Arbejdstilsynets leverandører og tage hånd om de overvågningsaktiviteter, som bliver igangsat af Beskæftigelsesministeriets databeskyttelsesrådgiver, departementet eller andre.
Hvem er vi? I Arbejdsmiljøfagligt Center (AFC) udvikler og formidler vi regler om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøfaglig viden for løbende at betjene beskæftigelsesministeren og for at understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøindsats samt Arbejdstilsynets tilsyn.

Kontoret for Jura og Forenkling består af 22 medarbejdere, hvoraf de fleste er jurister. Vi har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøloven og en række bekendtgørelser. Vi har også det overordnede ansvar for de juridiske rammer for tilsynet, herunder Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder, og vi bistår de andre kontorer i AFC med juridisk sparring, deltager i projekter på tværs af Arbejdstilsynet og løser opgaver inden for forvaltningsret, cyber- og informationssikkerhed og databeskyttelse.

Du bliver en del af et team i kontoret, som har hovedansvaret for, at Arbejdstilsynet overholder databeskyttelseslovgivningen samt de standarder og krav til cyber- og informationssikkerhed, som statslige myndigheder skal leve op til. Teamet består af 5 personer med forskellig faglig baggrund og en studentermedhjælper. Teamet har i det daglige et tæt samarbejde med medarbejdere og chefer i hele Arbejdstilsynet på tværs af landet.

Du vil også blive en del af samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af Beskæftigelsesministeriets koncern og med vores koncernfælles databeskyttelsesrådgiver. Her finder du gode muligheder for at udvikle dig i et stærkt fagligt fællesskab. Det er vigtigt for os, at vi finder den rigtige vej for dig.

Om dig Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur. eller har en anden relevant juridisk baggrund
  • har forståelse for og kan demonstrere en selvstændig håndtering af reglerne inden for databeskyttelse
  • har god forretningsforståelse og kan formidle kompliceret viden på en letforståelig måde med modtageren i centrum
  • arbejder struktureret og selvstændigt, og kan skabe sammenhæng på tværs
  • er opsøgende, nysgerrig og deltager aktivt i sparring med kollegaer.
Men det vigtigste er, at du har blod på tanden og let ved at samarbejde – resten skal vi nok lære dig.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. april 2025.

Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Sofie Bisbjerg på tlf.nr. 72 20 87 40.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets Koncern HR på tlf.nr. 51 62 27 62.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 16. marts 2025.

Vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 20. marts og 2. samtaler mandag den 24. marts 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

GDPR-jurist
København
GDPR-jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Colliers International EMEA

    Jurist eller advokat til Colliers Occupier Services

    Fuldtid

    Toldbodgade 33, 1253 København K, Danmark

    Indrykket for 46 dage siden

    Deltid

    Njalsgade 21, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Rovsingsgade 68, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 46 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 46 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    La Cours Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

Søg efter andre job