1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Lyngby-Taarbæk
Nyt job

Geelsgårdskolen

Geelsgårdskolen søger pædagog med interesse i specialområdet

Fuldtid

Permanent

Kongevejen 252, 2830 Virum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2795538
|
Indrykket i dag
Har du mod på at arbejde med børn med helt særlige behov og udfordringer? Er du god til at skabe nære relationer og kreative aktiviteter? Så er jobbet som pædagog på Geelsgårdskolen måske lige noget for dig. Vi søger lige nu en pædagog til vores Spor 4.

Et meningsfuldt og givende job

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Derfor har vi også gunstige rammer for normering, forberedelsestid og faglig udvikling. Hos os bliver du en del af en skole med ekstremt høj faglighed, hvor vi gør en forskel for nogle helt særlige børn.

Skolen er organiseret som et helhedstilbud, hvor undervisning, social-/special pædagogik og fysio- og ergoterapi tilrettelægges i et tværfagligt samarbejde.

Der er mange facetter af vores skole, og vi rummer meget forskellige elevgrupper, derfor opfordrer vi dig til at få et større indblik i denne lille film samt på vores hjemmeside geelsgaardskolen.dk. Her kan du også læse mere om, hvad de forskellige spor rummer.

Vi tilbyder høj normering og høj faglighed

  • Vores normering er høj, dvs. 230 medarbejdere til 107 børn fordelt på 4 skoleafdelinger, fritidstilbud og STU.
  • Vi er en højt specialiseret skole med gode muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse. Det gælder alle faggrupper.
  • Vi er et helhedsorienteret tilbud med alle fagligheder under ét tag (lærere, pædagoger, medhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, kommunikationsvejledere, sygeplejersker mv.).
  • Vi afsætter tid til forberedelse, hvilket giver bedre muligheder for faglig fordybelse og nørderi.
Din hverdag som pædagog på Geelsgårdskolen

Pædagogrollen på Geelsgårdskolen er ikke som på almindelige folkeskoler. Du bliver en stor del af børnenes hverdag, når du arbejder i et fast team med én elevgruppe på 4-8 børn. Arbejdet har ADL som en integreret del af undervisningen, og der indgår en del personlig pleje.

I det tværfaglige samarbejde er I sammen ansvarlige for, at de fælles tilrettelagte tiltag og fokusområder er gennemgående for eleven i helhedstilbuddet. I helhedstilbuddet indgår også et fritidstilbud som løbende udvikles – dette er et udviklingsarbejde, som vi ser dig være en aktiv del af.

Hos os kommer din faglighed i spil for børn, der på et eller flere udviklingsområder er på førskoleniveau. Du bliver medansvarlig for bl.a. indhold og metode i fx lærings- og udviklingsaktiviteter, som er rettet mod dette/disse udviklingsområder.

Elevernes sociale- og personlige udvikling er en central pædagogisk hovedopgave på skolen. Du vil bl.a. være med til at støtte børn og unge i at udvikle kompetencer til at kunne indgå i relationer til andre, deltage i fællesskaber, have hensigtsmæssig adfærd i sociale sammenhænge m.m. Omdrejningspunkter i arbejdet med elevernes personlige udvikling er bl.a. at arbejde med deres selvstændighed (træffe valg og at kunne udtrykke det, der ligger dem på hjerte mv.), at støtte op om udviklingen af deres selvopfattelse, gøre dem bedre i stand til at aflæse egne og andres følelser m.m.

Vi prioriterer efteruddannelse
Da vi er et højt specialiseret undervisningstilbud, er det nødvendigt med et højt uddannelsesniveau hos vores personale. Derfor er der gode muligheder for efteruddannelse.

F.eks.:

  • Omfattende internt introkursus i low arousal, motorisk aktivitet, forflytning mv.
  • Pd i Neuropsykologi og -pædagogik
  • Pd i Kommunikationskompetencer i arbejdet med mennesker med komplekse kommunikationsbehov mm.
  • Sporvise specifikke uddannelses-/kursusforløb, som målretter medarbejdernes kompetencer til elevgruppen på de enkelte spor.
Ansættelse

Vi søger en uddannet pædagog, og det er et plus, hvis du har erfaring inden for specialområdet. Er det hele nyt for dig, men har du en nysgerrighed og villighed til at lære, så vil vi også meget gerne byde dig velkommen. Vi støtter og oplærer alle nye kolleger i et omfattende onboarding-forløb.

Vi tilbyder en fastansættelse på 37 timer pr. uge med ansættelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund samt principperne for Ny Løn.

Interesseret?

Gør dette dig mere nysgerrig, er du velkommen til at ringe for at høre mere og evt. aftale en rundvisning. Kontakt venligst teamleder på Spor 4, Charlotte Lundgreen, på tlf.: 21 54 43 93. Vi ser meget gerne, at interesserede kommer forbi til et besøg.

Ansøgningsfristen er torsdag den 23. januar 2025, og samtalerne afholdes løbende med sidste samtaledag onsdag den 29. januar 2025. Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.

Send din ansøgning ved at uploade den og dine bilag via linket.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Lyngby-Taarbæk
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Lyngby-Taarbæk
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    DUOS A/S

    Sød og kreativ hjælper søges til pige på 8 år i Kgs. Lyngby

    Deltid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job