1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Thomas Dambo Art ApS

Genbrugskunstner Thomas Dambo søger ny direktør

Fuldtid

Permanent

Salløvvej 3, 4621 Gadstrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2819034
|
Indrykket for 7 dage siden

Thomas Dambo er på udkig efter en ny administrerende direktør, som kan holde styr på økonomi, jura, personalemæssige og organisatoriske forhold og være strategisk sparringspartner for Thomas, som er kunstneren og ejer af virksomheden. I løbet af de sidste 12 år har han skabt 158 gigantiske skulpturer i 17 forskellige lande med hjælp fra mere end 20.000 frivillige og et estimeret årligt besøgstal på ca. 4 millioner mennesker. Der er altså godt gang i forretningen og masser af potentiale for at udvikle den med nye aktiviteter i tilknytning til kerneforretningen. Det skal du være med til!

Genbrug er kernen i alt hvad Thomas Dambo laver, og du skal være indstillet på, at der følger særlige udfordringer og ekstra arbejde med, når man insisterer på at arbejde med brugte og tiloversblevne materialer. Du skal kunne finde inspiration i at drive og udvikle forretningen ifølge det grundlæggende princip “Waste no more”. Det gælder både i forhold til byggeri, bogproduktion, merchandise licenser, renovering af egen ejendom, administration og hvad virksomheden i øvrigt beskæftiger sig med nu og i fremtiden.

I øjeblikket har virksomheden 21 fastansatte med forskellige nationaliteter, faglige baggrunde og kompetencer. Det primære arbejdssted er vores værksted og kontorer, som ligger på en landejendom i Gadstrup, syd for Roskilde, hvor vi boltrer os på 22 ha med træværksted, produktionshal, egen sauna, mark-bodega, fredags-hygge og en årlig sommerfest. Virksomhedens byggeopgaver ledes af vores værkstedsleder, og du skal kunne understøtte udviklingen af gode arbejdsgange og et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle i samarbejde med værkstedslederen og Thomas.

Du får ansvar for den daglige ledelse af 9 administrative medarbejdere (indenfor kommunikation, design, kontrakter, projektledelse og bogholderi) og skal som direktør også kunne repræsentere virksomheden overfor samarbejdspartnere. Du skal derfor have erfaring med ledelse og være fortrolig med at samarbejde med såvel revisor, advokat og myndigheder som den lokale bondemand på både dansk og engelsk. 

Thomas Dambo er mest kendt for at bygge kæmpe troldeskulpturer af genbrugstræ rundt omkring i hele verden, og der er mange projekter undervejs i USA. Det er derfor vigtigt at du har mulighed for jævnligt at holde (online) møder med kunstneren, de ansatte og amerikanske samarbejdspartnere sen eftermiddag/aften. Det forventes desuden at du har mulighed for at rejse et par uger ad gangen ca. to-tre gange årligt.

 

Vi forestiller os om dig, at du som minimum:

  • Har en relevant uddannelse og/eller erhvervsmæssig baggrund

  • Har ledelseserfaring og lyst til at lede et internationalt hold (også på distancen)

  • Har solid erfaring med budgetstyring og grundlæggende regnskabsforståelse

  • Kan orientere dig i relevant lovgivning og forstår at sikre at virksomheden følger gældende regler (i samarbejde med advokat og revisor) 

  • Kan kommunikere klart og rutineret på både dansk og engelsk

Ansøgning og tiltrædelse

Send din ansøgning og CV via formularen på senest søndag den 2. marts.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i midten af marts med henblik på at kunne underskrive kontrakt inden 1. april. Tiltrædelse ønskes 1. maj eller snarest muligt derefter. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af os (skriv gerne dit telefonnummer, hvis du ønsker at blive ringet op): 

Commissions and Project Manager Ema Serdarevic på [email protected] 

Værksteds- og produktionsleder Matthew McGraw på [email protected] 

Afgående administrerende direktør Mimi Larsson Drewsen på [email protected] 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrerende direktør
Sjælland
Administrerende direktør
Roskilde
Direktør
Sjælland
Direktør
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Itacho Aps

    Sushi kok søges

    Fuldtid

    Skomagergade 34, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du stå i spidsen for demensteamet, sikre implementering af demensstrategien og fortsat udvikling af området i tæt samspil med ledere og medarbejdere i Ældre og Omsorg? Så er det måske dig, vi søge... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    På socialområdet arbejder Roskilde Kommune ud fra en socialstrategi, der har fokus på den enkelte borgers recovery og rehabilitering. Roskilde Kommune er en frontløberkommune, når det kommer til en re... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Er du socialrådgiver eller har du erfaring med myndighedsarbejde, så er her en spændende mulighed for at blive en del af et velfungerende Børn og Unge-team i Roskilde Kommune. Børn og Unge søger en dy... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Roskilde Kommune

    Deltid, Fuldtid

    Gammel Darupvej 3A, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Hjælpemiddelafsnittet i Roskilde Kommune har engagerede medarbejdere, hvor høj faglighed og kvalitet på kerneopgaven er i fokus. Fysisk er Hjælpemiddelafsnittet placeret decentralt i vores eget hus me... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job