1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Vejle

Vejle Kommune

Genbrugsvejleder til Ressourcer & Genbrug

Fuldtid

Permanent

Voervej 12, 7120 Vejle Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2864257
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du have et job med mening, hvor du gør en forskel hver dag? Brænder du for at vejlede og hjælpe mennesker – samtidig med, at du passer på miljøet? Så har vi jobbet til dig.

Forestil dig en arbejdsdag, hvor du hjælper borgere med at sortere deres affald, så ressourcerne kan genanvendes i stedet for at gå til spilde. Du er en del af et stærkt fællesskab, arbejder udendørs i frisk luft og sikrer, at genbrugspladsen kører som en velsmurt maskine.

Som genbrugsvejleder hos Ressourcer & Genbrug i Vejle Kommune bliver du frontfigur i den grønne omstilling – og vi har brug for netop dig. En serviceminded, fleksibel og praktisk anlagt kollega, som efter en grundig oplæring vil være med til at vejlede borgerne på vores fire genbrugspladser.

Din indsats er vigtig, for i Vejle Kommune er vi allerede gode til at sortere affald, men vi vil endnu mere. Vi vil have Danmarks bedste genbrugspladser – både når det gælder kundetilfredshed og vores evne til at få mest muligt ud af affaldet.

Her spiller du og dine kollegaer en nøglerolle. Med jeres vejledning og engagement gør I det nemt for borgerne at sortere rigtigt og gøre en forskel for miljøet.

Hvem er du?
Som vores nye Genbrugsvejleder brænder du for at levere en god service, og du er fleksibel med, hvornår du arbejder. Du skal også være indstillet på at arbejde i weekender og på helligdage, og du vil skulle dække vagter på alle fire genbrugspladser i kommunen, så det er nødvendigt, at du har kørekort og bil.

Du er initiativrig, og du trives med udendørs arbejde. Du er er opsøgende over for vores borgere og virksomheder på genbrugspladsen, og du behandler alle henvendelser seriøst, med stor viden og altid med et smil på læben.

Om jobbet
Vi tilbyder dig et fleksibelt job, hvor ikke to dage er ens. Du kommer til at arbejde i et team, hvor vi vægter sammenhold, samarbejde og højt humør. Vi hjælper hinanden, så vi kan give borgerne den bedste vejledning, når de besøger genbrugspladserne.

Du kan også få opgaver, der ligger uden for det almindelige arbejdsområde som genbrugsvejleder. Det kan for eksempel være i forbindelse med rundvisninger, instruktørvirke, særlige administrative opgaver og lignende.

Dit arbejdsområde ligger på genbrugspladserne, men er der brug for en hjælpende hånd i produktionen, kan det også være dig, der giver en hånd med der.

Dine arbejdsopgaver bliver at
 
  • vejlede de besøgende på genbrugspladsen - både private og virksomheder
  • hjælpe med at holde pladsen pæn og præsentabel
  • være en aktiv del af driften af genbrugspladserne, herunder genbrugsbutikken, vores genbrugsområder for byggematerialer mm 
  • modtage, sortere og pakke farligt affald
  • betjene maskinerne, når der skal flyttes og læsses containere
  • ordne mindre administrative opgaver som bestilling af transport o.l.
  • gå til hånde, hvor der er brug for det

Vi forestiller os, at du
 
  • er god til at kommunikere med forskellige typer mennesker
  • taler og skriver dansk
  • har erfaring fra butiksbranchen, hotelbranchen eller andre servicefag
  • er bruger af Office pakken (Word, Excel og Outlook)
  • har kørekort i kategori B og bil til rådighed. Dette er et krav
  • har truckcertifikat. Dette er et krav
  • har erfaring med maskinkørsel. Ikke et krav, men det vil være en fordel
  • har et kursus i at sortere farligt affald. Ikke et krav, men det vil være en fordel

Som person er du
 
  • udadvendt og vant til at sætte borgeren i centrum
  • udpræget holdspiller
  • praktisk og god til at strukturere dine opgaver
  • frisk på en omskiftelig hverdag med skæve arbejdstider inkl. arbejde hver anden weekend og på helligdage
  • klar til at arbejde udenfor i al slags vejr
  • smilende og har godt humør
  • en der får energi af at yde god service

Til gengæld får du
 
  • et spændende og afvekslende job
  • gode kolleger, der alle arbejder på at skabe gode borgeroplevelser
  • medindflydelse på egen arbejdssituation
  • en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet

Om os
Ressourcer & Genbrug består af tre teams med i alt 64 dedikerede medarbejdere.
Vi forestår planlægning, udvikling og drift af affaldsindsamling fra kommunens ca. 121.000 indbyggere og ca. 13.000 virksomheder, drift af fire genbrugspladser og behandling og bortskaffelse af affald.

Ressourcer & Genbrug er en del af Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø.

Sammen med borgere og virksomheder arbejder vi for en bæredygtig fremtid. Engang var affald noget, vi bare smed væk, men i dag ser vi det som en ressource, der kan genanvendes igen og igen. Bæredygtighed og tankerne om cirkulære ressourcer er over de sidste par år blevet mere almindelig, og sammen med dig vil vi sikre fremtidens håndtering af affald som en værdifuld ressource, der kan sendes tilbage ind i et produktionskredsløb.

Vil du vide mere?
Hvis du vil du vide mere om stillingen som genbrugsvejleder, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Genbrugspladserne, Tim Schlaikjer, mobil: 22 80 06 69 eller mail [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Din primære arbejdsplads bliver på genbrugspladsen på RessourceCenter Vejle. Du indgår i en vagtplan, som kører i 6 ugers rul og hvor arbejdstiden ligger fordelt i tidsrummet kl. 06.45 – 18.30. Du vil have vagt hver anden weekend, og der vil være vagter på helligdage. Du skal også være indstillet på, at du kommer ud og har vagter på de 3 eksterne pladser. Vores 4 genbrugspladser ligger i Børkop, Egtved, Give og Vejle.

Tiltrædelse senest 1. maj 2025 og meget gerne før.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 19. marts 2025

Vi forventer at afholde samtaler den 25. marts 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chauffør
Syddanmark
Chauffør
Vejle
Genbrugsmedarbejder
Syddanmark
Genbrugsmedarbejder
Vejle

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Kajdi's Algerens ApS

    Bliv en del af vores passionerede team hos Kajdi’s Algerens ApS

    Fuldtid

    Bugattivej 5E, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ved Vandværket 9, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Bredsten Landevej 39, 7321 Gadbjerg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job