1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Generalist med flair for ledelsesrapportering og koordinering til SAP Transition

Fuldtid

Permanent

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798774
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du arbejde med kommunikation og ledelsesrapportering i et dynamisk miljø med en omskiftelig hverdag? Er du struktureret, skriftligt stærk og formidabel til at skrive korrekt og formelt med sans for detaljen? Og har du samtidig mod på at fordybe dig i en langsigtet opgave, der rummer både tekniske, forretningsmæssige, kommercielle og organisatoriske problemstillinger, er det måske dig, vi har brug for i SAP Transition?

Vi søger en generalist til at indgå i en tværgående rolle i kontoret SAP Transition. Du bliver ansat i et kontor, der har projekteksekvering som kerneopgave. Du skal være en del af det team, som løser opgaver relateret til ledelsesbetjening, rapportering og koordinering af på tværs af kontorets projekter.

Bliv en del af SAP Transition
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen varetager drift og udvikling af Skatteforvaltningens IT-systemer og -værktøjer. Frem mod slutningen af 2030 skal Skatteforvaltningens forretnings- og samfundskritiske SAP-systemer migreres til SAP S/4 som led i en omfattende moderniseringsplan.

Vores SAP-systemer understøtter både eksterne og interne formål og har forskellige målbilleder og snitflader til andre forretningskritiske IT-løsninger. Foruden at planlægge og gennemføre transitionen til SAP S/4HANA for de enkelte systemer, er det derfor også vores opgave at sikre den tværgående koordinering i forhold til andre projekter, programmer og ikke mindst forretningsmæssige spidsbelastninger.

Dine primære opgaver
Du kommer til at spille en central rolle i styringen af de SAP S/4HANA transitions-projekter, der varetages af kontoret SAP Transition. I tæt samarbejde med dine kollegaer bliver det din rolle at sikre, at beslutninger træffes på baggrund af et retvisende og relevant materiale. Du får ansvar for styringsopgaver, kommunikation og ledelsesbetjening, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg, afrapportering mv. Du vil få en bred samarbejdsflade med projektets interessenter, både internt og i Skatteforvaltningens andre styrelser.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse og koordinering af materiale til relevante mødefora (dagsorden, materiale og referater) og sikre strukturerede processer for dette arbejde
  • Interessenthåndtering og kommunikation
  • Koordinering af og opfølgning på godkendelsesprocesser
  • Udarbejdelse af præsentationer, forelæggelser og notater f.eks. til styregruppe, ledelsen eller Skatteministeriets departement
  • Besvarelse af bestillinger fra departementet
  • Opfølgning på handleplaner til IT-tilsynet og IT-rådet
  • Journalisering, gerne som kontorets superbruger af journaliseringssystemet
  • Varetage forskellige ad hoc-opgaver typisk med korte deadlines
Om dig
Vi ser gerne, at du enten har en relevant akademisk uddannelse eller har tilegnet dig tilsvarende kompetencer via dit arbejdsliv. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ledelsesbetjening og projektstyring fra it-projekter, gerne i en offentlig organisation.

Du har naturligt flair for involvering af interessenter, kommunikation og etablering af gode processer, og du formår at have øje for detaljen i dine opgaver og samtidig bevare det store overblik. Du kommer til at have en bred kontaktflade, så det er vigtigt, at du er god til at samarbejde. Du har drive og fokus på at eksekvere – og motiveres af at skabe resultater i samspil med andre. Som person er du analytisk, løsningsorienteret, nysgerrig og ansvarsbevidst og kan kommunikere klart og tydeligt i både skrift og tale.

Om kontoret
Du bliver en del af fagområdet Moms og Selskab, som bl.a. understøtter Skattestyrelsens og Administrations- og Servicestyrelsens forretningsdrift og -udvikling via it-drift, forvaltning, videreudvikling og nyudvikling af it-systemporteføljen, herunder Skatteforvaltningens ERP-platform og samfundskritiske, SAP-baserede fagsystemer.

Du bliver ansat i kontoret SAP Transition, som er placeret i underdirektørområdet ERP og Transition. Kontoret driver og koordinerer moderniseringen af Skatteforvaltningens SAP-platforme i tæt samarbejde med fagstyrelser, leverandører og andre kontorer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

I SAP Transition lægger vi stor vægt på samarbejde, leverance- og kundefokus, høj faglighed og god energi. Vi arbejder i et engageret, uformelt og tillidsfuldt miljø, hvor kombinationen af forskellige perspektiver og synspunkter betragtes som en styrke, der hjælper os til at håndtere kompleksitet og levere den nødvendige kvalitet.

Vi tilbyder fleksibilitet og har fokus på trivsel og balancen mellem arbejdsliv og fritid. Du får du rig mulighed for at tage ansvar og udvikle dig, og du vil komme til at spille en central rolle internt i teamet samt ud mod vores mange samarbejdspartnere.

Chefkonsulent Pernille Ørnbøl Nygaard siger: ”kan du lide en uforudsigelig hverdag, og løser du store og små opgaver med lige stor entusiasme, så er stillingen som generalist i SAP Transition helt sikkert noget for dig. Du kommer til at løse en masse spændende og komplekse problemstillinger i samarbejde med gode og fagligt dygtige kollegaer”.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 9. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Lone Trærup på tlf. 7238 2594 eller kontorchef Morten Søgaard Hjarnaa på tlf. 7237 5750. Vi forventer at afholde samtaler primo uge 3.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Der kan indgå case, logisk test og personanalyse i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Frederiksberg
Projektleder
Hovedstaden
Kontor og administration
Frederiksberg
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    DEN DANSKE EUROPABEVÆGELSE

    Eventmedarbejder med stærke formidlingsevner og politisk tæft søges

    Fuldtid

    Rosenørns Alle 35, 1970 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job