1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Albertslund

Fødevarestyrelsen, Glostrup

Generalist med internationalt udsyn til Fødevarestyrelsens EU og Internationale team

Fuldtid

Permanent

Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2739628
|
Indrykket for 2 dage siden
Synes du, det er spændende at arbejde med EU og internationalt samarbejde på et område med stort politisk fokus og brede kontaktflader? Kan du se perspektiver i hands-on bilateralt og multilateralt samarbejde på fødevareområdet? Så er du måske den rette til vores team.

Vi tilbyder
En spændende stilling med ansvar for egne EU- og internationale opgaver og plads til ambitioner på et område med udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver.

Den ledige stilling i Center for Internationalt Samarbejde (CIS) er placeret i EUI-teamet, hvor vi er i alt fem kollegaer. Du kommer til at agere som værdiskabende bindeled mellem Fødevarestyrelsens dygtige specialister og vores direktion samt departement på områdets mange og til tider udfordrende EU-sager. Du vil få medansvar for koordinering af Fødevarestyrelsens internationale arbejde, herunder styrelsens bilaterale samarbejder med en række udvalgte tredjelande, styrelsens engagement i multilaterale fora, udsendte på danske repræsentationer i verden mv.

Du skal have mod på selvstændigt at fungere som EU-partner for dine kollegaer i styrelsen, herunder at lede processer og yde sparring om EU-procedurer og dansk interessevaretagelse under hensyntagen til de politiske prioriteter. Samtidig skal du kunne indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer i EU-teamet. Her vil forberedelserne og eksekveringen af det dansk formandskab for EU i 2025 blive en central opgave for dig og teamet.

Du skal have lyst til at blive en aktiv del af en enhed med engagerede og dygtige medarbejdere og en styrelse, hvor der er høj faglighed. Vores hverdag er præget af professionalisme, prioritering, travlhed og politik, men også båret frem af humor, helhedssyn og fokus på teamarbejde.

Om dig
Konkret søger vi en kollega, der:
• Har en relevant kandidatuddannelse, gerne samfundsfaglig eller lignende, og minimum 2 års erfaring.
• Har mod på en bred opgaveportefølje der spænder fra den hjemlige EU-beslutningsprocedure, nordisk samarbejde til internationalt samarbejde i FN og bilateralt med udvalgte tredjelande.
• Har interesse og blik for samspillet mellem politik og faglig opgaveløsning.
• Har stærke kompetencer inden for koordinering og facilitering.
• Har gode kommunikationsevner og et klart og forståeligt sprog på både dansk og engelsk.
• Har evnen til at skabe overblik – og bevare det, når det går stærkt.
• Nyder den daglige kontakt med kollegaer, som har stor faglig ekspertise, og er god til at samarbejde og føler sig godt tilpas i rollen som sparringspartner og værdiskabende bindeled.
• Er struktureret, ansvarsbevidst og klar til at yde en stor og engageret indsats.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation, herunder EU-institutionerne, erfaring med internationalt arbejde og indsigt i Fødevarestyrelsen arbejdsområde.

Om os
Stillingen er forankret i Center for Internationalt Samarbejde (CIS), der har som opgave at understøtte og koordinere Fødevarestyrelsens EU-arbejde og internationale aktiviteter for herigennem at styrke vækstmulighederne i fødevareerhvervet. I CIS får du 21 gode kolleger og en engageret chefgruppe.

CIS består af i alt fire teams, der arbejder tæt sammen:
• EUI-teamet forestår minister- og direktionsbetjening på EU- og internationale sager på veterinær- og fødevareområdet, styrelsens indsats for bedre EU-regulering og varetagelse af danske interesser i EU og internationalt.
• SSC-teamet arbejder primært med eksportfremme, myndighedssamarbejde med 3. lande bl.a. gennem otte SSC-projekter (Strategic Sector Cooperation)
• Forkontoret assisterer resten af enheden både administrativt og praktisk. Teamet består af to erfarne kontorfunktionærer samt to studentermedhjælpere.
• Intern audit-teamet som varetager audit af Fødevarestyrelsens kontrolsystemer.

CIS sætter det gode fællesskab højt på dagsordenen, og vi hjælper hinanden. Der er desuden i CIS gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

EUI-teamets arbejde tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens Internationale Strategi 2024-2027 og Strategi for Fødevarestyrelsens EU-arbejde 2023-2026. Formålet med strategierne er at sikre, at styrelsens faglige viden effektivt bringes i spil på den internationale scene og i EU, samt at danske løsninger kan være med til at lede den grønne omstilling og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig snarest muligt og senest pr. 1. januar 2025. Samtaler finder sted i uge 46.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Afhængig af tidligere erfaringer og kompetencer vil du blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Stationsparken 30-31, 2600 Glostrup.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem senest den 6. november 2024.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Lis K. Heller på telefon 72276276.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
Albertslund
Specialkonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Albertslund
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Coop Danmark A/S
    Nyt job

    Coop - Servicekontoret

    Teknisk Områdeansvarlig for bygningsdrift, Sjælland

    Fuldtid

    Roskildevej 65, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du lyst til at arbejde med teknisk drift og vedligehold af ejendomme i en af Danmarks største detailhandelsvirksomheder? Har du et godt blik for en kompleks bygningsmasse og motiveres du af at ska... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Herstedvang 7, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job