1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Vejle
Nyt job

Naturstyrelsen

Generalist til enheden Naturprojekter i Naturstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2855920
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du være med til at sætte et markant aftryk på det danske landskab og bidrage til den grønne arealomlægning gennem store naturprojekter? Så har vi i Naturstyrelsen et rigtigt godt job til dig.

Naturstyrelsen skal bidrage til en historisk omlægning af det danske landskab og skal i de kommende år skabe store arealer med enge, skove og søer for at implementere den politiske aftale om et Grønt Danmark og imødegå klima- og naturudfordringerne.
Enheden Naturprojekter skal sikre en professionel porteføljeledelse af Naturstyrelsens lavbunds- og vådområdeprojekter ved udtagning af landbrugsjorder til opnåelse af en høj effekt for klima og vandmiljø, samt i mindre omfang internationale LIFE projekter. Lavbunds- og vådområdeprojekterne foregår overvejende på private arealer og udføres af projektledere på Naturstyrelsens 16 lokale enheder rundt i hele Danmark.

Enheden Naturprojekter styrer den overordnede rammesætning og servicerer de lokale projektledere med retningslinjer, vejledninger, rammeaftaler m.m. samt afklaring og koordinering af principielle spørgsmål i forbindelse med projekternes udførsel. Derudover spiller enheden Naturprojekter til tider også en mere aktiv rolle i ansøgning, planlægning og udførelse af projekter ved direkte sparring og hjælp til de lokale projektledere i processerne omkring et projekt. Naturprojekter servicerer direktionen og departementet og samarbejder med andre ministerier og styrelser på den grønne arealomstilling, hvorfor kommunikation og samarbejde spiller en stor rolle i stillingen.

Generalist i Naturprojekter
Når enheden Naturprojekter bliver fuldt bemandet, består det af en chef, en teamleder, en chefkonsulent og syv medarbejdere, generalister og specialister. Lige nu er vi i gang med nye ansættelser på flere poster. Der sker en opnormering af enheden på baggrund af markant øgede bevillinger til udtagningsopgaven.

Din primære opgave vil være at styre interne processer i Naturstyrelsen, så udtagningsprojekterne får et direktionsmandat, koordinere internt mellem enheder i Naturstyrelsen, bidrage til samarbejde med andre styrelser, svare på ministerbestillinger o.m.a. Du skal være med til at udvikle nye retningslinjer for udførelse af udtagningsprojekterne og administration af arealer og bygninger, specielt i samarbejde med Naturstyrelsens jura team.
Du skal kunne løfte mange problemstillinger og får en stor kontaktflade til andre styrelser og organisationer. Opgaven er primært af administrativ karakter, men dialog og erfaring med planlægning, teknik og praktik for store naturprojekter er en fordel.

Enhedens opgaver er:

  • Løbende administration, styring og rapportering af Naturstyrelsens udtagningsprojekter.
  • Økonomistyring af udtagningsprojekterne.
  • Samarbejde med kommuner, organisationer og andre statslige institutioner omkring udtagning og arealomlægning.
  • Overblik og bidrag til ordninger og initiativer på natur- og klimaområdet.
  • EU-LIFE projektprogrammet.
  • Bistå projektlederne med viden inden for screening, udbud, projektering, miljøvurdering, hydrologi, anlæg og tilsyn i udtagningsprojekter.
Din profil
Uddannelsesmæssigt har du en lang uddannelse med sigte på statskundskab, økonomi, jura, ledelse, naturforvaltning, jordbrugsvidenskab eller lignende. Det forventes, at du har en grundlæggende forståelse for arealforvaltning og –planlægning.

Der er brug for personlige kompetencer til at:

  • Holde overblik, kunne strukturere, organisere og afslutte løse ender.
  • Samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere og projektledere.
  • Udtrykke sig klart og præcist både i skrift og tale.
  • Have engagement og gå på mod samt fleksibilitet i opgaveløsning.
Vi forventer, at du sammen med resten af enheden skal kunne arbejde i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere samt have en samarbejdende tilgang i opgaveløsningen. Arbejdsopgaverne vil også kunne kræve din personlige tilstedeværelse forskellige steder i Danmark.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en landsdækkende statslig styrelse, som bidrager til samfundsnytte ved at forvalte Danmarks naturarv, modvirke klimaforandringer og bidrager til et bedre vandmiljø. Du får et selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver. Du vil sammen med dine kolleger i teamet komme til at løse opgaverne i et arbejdsmiljø med en fri og uhøjtidelig omgangstone, hvor der er fokus på faglighed, professionalisme og udvikling. Vi tilstræber kontinuerligt at være den attraktive samarbejdspartner og det faglige fyrtårn – og det skal du tage aktiv del i.

Vi er ca. 150 medarbejdere på Naturstyrelsens hovedkontor. Her er der en personalekantine, og der bliver arrangeret en lang række sociale fælles aktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 – Centralorganisation af 2010 (LC/CO10 – fællesoverenskomst) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

Ansættelse er den 1. april 2025 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Det er et krav, at du har kørekort til bil.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos naturprojektchef Inken Breum Larsen på tlf.
20 21 65 08, [email protected].

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
7. marts 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 11.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Vejle
Ingeniør og naturvidenskab
Syddanmark
Ingeniør og naturvidenskab
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Kommune

    Vejle Kommune

    Erfaren Projektleder til Anlæg & Infrastruktur med fokus på Vejbygning

    Fuldtid

    Kirketorvet 22, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vejle Kommune er Danmarks femte største kommune og i hastig vækst. Det betyder store investeringer i kommunens infrastruktur, hvor Teknik & Miljø har en central rolle i at sikre den fremtidige infrast... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Vedelsgade 25, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være med til at udvikle og optimere idrætsfaciliteterne i Vejle Kommune? Har du strategisk overblik, ledererfaring og en passion for at skabe de bedste rammer for idrætslivet? Kan du kombinere ... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Om jobbet Vi søger en dygtig administrativ medarbejder til personaleadministration og en række øvrige administrative opgaver. I stillingen vil du primært skulle understøtte ledere, personalekonsulente... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job