Justitsministeriets departement søger en administrativ medarbejder til tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er primært tilknyttet forkontoret i Justitsministeriets sikkerhedsafdeling.
Dine arbejdsopgaver Vi tilbyder et spændende job med alsidige opgaver og gode kolleger i et dynamisk, politisk og engageret arbejdsmiljø.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Sekretærfunktioner for afdelingschefer og kontorchefer (kalenderstyring mv.)
- Mødeplanlægning og -afvikling, herunder forplejning, opdækning/afrydning samt modtagelse af mødedeltagere
- Indledende sagsbehandling mv. i relation til oprettelse af folketings-spørgsmål
- Journalisering, søgning mv. i sagsbehandlingssystemet Work-Zone, samt håndtering af klassificerede dokumenter
- Rejsebestilling og -afregning samt fakturahåndtering (i IndFak)
- Tidsregistrering i mtime
- Oplæring af kontorelever (i det omfang, der er en kontorelev tilknyttet)
- Diverse ad hoc-opgaver
Du vil i det daglige være tilknyttet Sikkerhedskontoret. Du vil samtidig indgå i et tværgående netværk med andre administrative ansatte i samme funktion som dig, og der vil derfor være god mulighed for samarbejde og sparring på tværs af afdelingerne.
Dine kvalifikationer Du skal have gennemført en kontoruddannelse, have interesse for administrativt arbejde samt gode evner for samarbejde. Vi forventer endvidere, at du er serviceorienteret, struktureret, venlig, effektiv og fleksibel.
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst med HK. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Justitsministeriets departement, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet kopi af relevante eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger. Stillingen søges elektronisk på
www.justitsministeriet.dk under Karriere, og din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet
senest den 6. marts 2025 kl. 12.00. Hvis du tidligere har søgt stillingen som administrativ medarbejder, vil din ansøgning blive taget i betragtning, medmindre den tilbagekaldes.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorleder Pia Fisker, HR-kontoret, på mailadresse
[email protected].
Læs mere om Justitsministeriet på vores hjemmeside
www.justitsministeriet.dk