Om stillingen
Røntgen og Skanning er et område i udvikling. Afdelingen er i en fusionsproces, hvor afdelingerne på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg samles til én afdeling. Den nye afdelingsledelse består af en chefradiograf og en cheflæge. Som chefradiograf skal du sammen med cheflægen skabe rammerne for samarbejde, læring og en fælles kultur i en tid med fusion og transformation. Du skal være med til at bygge bro og præge den faglige profil for det samlede radiologiske område. Vi arbejder på et stærkt fundament, der kan udvikle og forbedre patienternes udredning- og behandlingsforløb. Røntgen og Skanning spiller en særlig rolle med leverancer til det samlede patientforløb. Det betyder at samarbejde og relationer til samarbejdsafdelinger og andre aktører er et vigtigt perspektiv for afdelingsledelsen.
Som chefradiograf vil du få mulighed for at udvikle dig både inden for ledelse, samarbejde og udvikling af tværgående indsatser, og inden for det kliniske felt med fokus på faglige ambitioner, patient flow og ressourceudnyttelse.
Dine arbejdsopgaver vil være:
Vi forventer at du:
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder:
Om Røntgen og Skanning
Fra 1. september 2024 bliver de radiologiske afdelinger på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg fusioneret til én afdeling. Fusionen betyder, at Røntgen og Skanning bliver til én af Danmarks største radiologiske enheder uden for et universitetshospital. Der kommer fortsat til at være funktioner i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive.
Regionshospitalet Viborg er akuthospital for borgere i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner. Det radiologiske akutberedskab er placeret i Viborg, hvor også mere specielle undersøgelser og behandlinger foretages. Kræft og andre udredningspakker samt elektive undersøgelser fra Hospitalsenhed Midt og almen praksis, udføres både i Viborg, Silkeborg og Skive. På Regionshospitalet Silkeborg er der desuden fokus på elektive radiologisk udredning i forbindelse med sammedags-udredning og -behandling.
Mammaradiologien er desuden samlet i Brystklinikken på Regionshospitalet Viborg med screeningsfunktioner i Randers og Holstebro.
Se mere om Røntgen og Skanning Silkeborg her: hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-steder/regionshospitalet-silkeborg/diagnostisk-center/rontgen-og-skanning/
Se mere om Røntgen og Skanning Viborg her: hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-steder/regionshospitalet-viborg/rontgen-og-skanning/rontgen-og-skanning/
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har 4.300 ansatte samt et budget på 2,5 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en dynamisk hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.Se mere om Hospitalsenhed Midt
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning. Stillingen er en fuldtidsstilling. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen tlf. 2369 6641
Hospitalsdirektør Brian Brøndum Møller tlf. 2144 9491
Cheflæge Geert Willander tlf. 2964 5934
Interesserede kan også rette henvendelse til konsulent Thomas Gajhede, Mercuri Urval på telefon 2084 1030 eller [email protected] for en fortrolig og uforpligtende drøftelse af stillingen. Hospitalsenhed Midt orienteres ikke om henvendelser.
Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 22. Maj 2024 med autorisationsID, dokumentation for uddannelse, videreuddannelse og tidligere beskæftigelse.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 29. maj og den 17. juni 2024. For kandidater, der går videre til 2. samtale, udarbejdes personprofil og kognitiv test med tilbagemeldingssamtale ved konsulent.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir