1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Kolding

Skovvangen rekrut

Genopslag: Dyrlæge til undervisning af tilsyns-teknikere og veterinærsygeplejersker

Fuldtid

Permanent

Skovvangen 28, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2775903
|
Indrykket for 6 dage siden

Vil du være en del af et inspirerende læringsmiljø?
Har du lyst til at undervise både tilsynsteknikere og veterinærsygeplejersker?


Til uddannelse af veterinærsygeplejersker samt tilsynsteknikere til slagterierne søger vi en engageret underviser. Uddannelserne er placeret på Organia, der er HANSENBERGs brancheskole for uddannelser indenfor dyr og jordbrug. Organia har fokus på et godt socialt miljø og elevernes udvikling, og vi har en tæt relation til hele branchen. Skolen er beliggende i attraktive omgivelser lige uden for Kolding.

Jobbet
Du kommer til at indgå i et stort og ansvarsbevidst team af dyrlæger, veterinærsygeplejersker m.fl., og du skal undervise i fag på tilsynsteknikeruddannelsen og på uddannelsen til veterinærsygeplejerske. Undervisningen gennemføres som almindelig holdundervisning og som projektundervisning.

Din profil
Du har stor passion for dine fagområder, og du har udpræget pædagogisk talent for at koble din teoretiske viden med det praktiske arbejde, så eleverne oplever en underviser, der kan koble den teoretiske viden med praksisnære eksempler.

Du arbejder ud fra en anerkendende tilgang, og du er en god rollemodel for eleverne. Du sætter en ære i at få alle med og udvikle den enkelte elev – både fagligt og personligt.

Som udpræget teamplayer vil du gøre dit til, at teamet er velfungerende, målrettet og effektivt. Du er med til at sætte klare faglige og pædagogiske mål for teamets arbejde, koordinere og sikre, at målene nås.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet dyrlæge
  • gerne har erfaring fra kødkontrol
  • har bred veterinær interesse indenfor fødevaresikkerhed, kødkontrol, mikrobiologi og parasitologi
  • kommunikerer godt på dansk – både mundtligt og skriftligt
  • er fuldt fortrolig med brugen af IT – og gerne bruger digitale medier i undervisningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid som faglærer i en tjenestemandslignende stilling med en prøvetid på to år. Løn efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10) samt pensionsordning på 18 %. Der er mulighed for kvalifikations- og funktionstillæg. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.

Har du ikke allerede en erhvervspædagogisk uddannelse, skal du gennemføre Dip­lomuddannelsen i erhvervspædagogik jf. § 12 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 953 af 22/6 2023. Uddannelsen betales af skolen.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest søndag den 15. december 2024. Vi holder samtaler den 17. og 18. december 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jens Jacobsen på [email protected] eller telefon 2368 4270.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Dyrlæge
Kolding
Dyrlæge
Syddanmark
Faglærer
Kolding
Faglærer
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    International Business College IBC
    Nyt job

    IBC International Business College

    Medarbejdere til IBC Kurser og Konsulenthus

    Fuldtid

    Skamlingvejen 32, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi har forrygende travlt og vi søger derfor energiske konsulenter/undervisere. Du får i jobbet Mulighed for at indgå i en dynamisk organisation med høj til loftet og lyst til at gøre en forskel. Du få... Læs mere
    International Business College IBC
    Nyt job

    Fuldtid

    Skovvangen 28, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Kolding Åpark 16, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

Søg efter andre job