1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Gribskov

Gribskov Kommune

Genopslag: Økonomikonsulenter til Styring og Analyse

Fuldtid

Permanent

Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark

SE PÅ KORT
Gribskov kommune
ID: 2845013
|
Indrykket for 11 dage siden
Da vi ønsker at udvide ansøgerfeltet, genopslår vi nu to ledige stillinger som økonomikonsulenter til Styring og Analyse i Gribskov Kommune til at drive, understøtte og videreudvikle økonomistyringen på to store velfærdsområder. Jobbet er for dig som har lyst til at træde ind i en central funktion, hvor du på baggrund af dine analyser formidler økonomiske nøgletal til brugbar viden for politikere, direktører og institutionsledere på velfærdsområderne.

Søg endelig jobbet hos os, hvis du har lyst til at blive del af et stærkt kollegialt fællesskab!

Om jobbet

Da vores ene kollega er gået på pension og en anden har fået  et lederjob i i en anden kommune har vi to ledige stillinger som økonomikonsulent til hhv. skole- og dagtilbudsområdet og ældreområdet i Styring og Analyse. Styring og Analyse består af ca. 13 medarbejdere, som arbejder på hver deres fagområde. Vi koordinerer, udarbejder og følger op på kommunens budgetter og servicerer, vejleder og rådgiver kommunens fagcentre om den løbende økonomiske drift.
Vi har en bred berøringsflade i hele kommunen og er tæt på den kommunale ledelse.

Du har mulighed for at blive økonomikonsulent i en tid, hvor der er reformer på vej på alle velfærdsområder og du kommer til at samarbejde tæt med fagområderne i implementeringen af reformerne.
I Gribskov Kommune arbejder vi med konceptet ”Fremtidens Kommune”, hvor vi arbejder med udvikling af  velfærdsområderne på nye og utraditionelle måder, fx ved øget inddragelse af lokal samfund, styrket tværgående samarbejde og langsigtet budgetlægning. Vi arbejder på at styrke vores evner inden for datadrevne analyser og udvikling af ledelsesinformation og vi vil sætte pris på dit input og forslag til at udvikle dette sammen med os.

Dine primære opgaver vil bl.a. være

  • Budgetlægning, herunder løbende opfølgninger
  • Optimere økonomistyring med fokus på øget brug af data
  • Udarbejde relevante analyser (fx demografi og kapacitetsbehov)
  • Målrette ledelsesinformation til både institutionsledere, direktører og politikere ift det pågældende velfærdsområde
  • Controlling og drøftelse/sparring med institutions- eller områdeledere på områderne => udadvendt person
  • Koordinering af inputs fra forskellige områder og udarbejdelse af økonomirapportering til politisk niveau
  • Udarbejdelse af politiske dagsordener
  • Dialog og sparring til centerchefer og direktion

Hos os bliver du del af en arbejdsplads, hvor vi vægter godt kollegaskab højt. Selvom du løser dine opgaver selvstændigt, er der altid sparring at hente hos dine kollegaer. Vores struktur er flad, vi anser hinanden for jævnbyrdige og er fagligt stolte. Vi arbejder med frihed under ansvar med mulighed for flekstid og hjemmearbejdsdage.

Om dig

Du har erfaring og viden om økonomi, processer og formidling af økonomiske problemstillinger. Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig. Det er en fordel, hvis du har kendskab til kommunal økonomi og meget gerne fra skole-og daginstitutionsområdet hhv. helhedsplejen (hjemme- og sygepleje). Det vigtigste for os, er at du har eller er klar til at tilegne dig viden om velfærdsområderne. Jobbet kræver at du er udadvendt og kan opbygge og vedligeholde tillidsfulde samarbejdsflader med institutionsledere på de enkelte velfærdsområder og kan formidle, sparre og rådgive om økonomiske problemstillinger med både politikere, cheferne og kollegaerne. Jobbet kræver stor selvstændighed, og vi forventer, at du tager ansvar for egne opgaver, går struktureret til værks, kan bevare overblikket og lægger vægt på at levere gennemarbejdede produkter til tiden.

Det praktiske

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lene Jørndrup på telefon 72 49 63 07 eller searchkonsulent i Genitor Maja Pedersen på telefon 31 43 06 26.

Løn efter gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist og samtaler

Send gerne din ansøgning til os senest den 13. marts 2025.
Samtaler afholdes i uge  12 og 13.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 13. marts 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomikonsulent
Gribskov
Økonomikonsulent
Hovedstaden
Økonomi
Gribskov
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    ESBØNDERUP MENIGHEDSRÅD

    Regnskabsfører til regnskabskontor

    Fuldtid

    Sygehusvej 5, 3230 Græsted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Griffenfeldsgade 44, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du lyst til at få en vigtig rolle som økonomipartner i Danmarks største socialforvaltning? Er du motiveret for at blive en del af et spirende arbejdsfællesskab i en stor økonomiafdeling, hvor vi u... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Schacksgade 3, 1365 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job