Er du skarp inden for MED-systemet? Er du passioneret omkring arbejdsmiljø? Har du stor organisationsforståelse og offentlig erfaring? Har du gode formidlingsevner? Kan du svare ja, så læs endelig videre! HR-afdelingen i Horsens Kommune er en central stabsfunktion, som understøtter organisationen. Din arbejdsplads vil være på Horsens moderne rådhus, hvor du bliver en del af en afdeling med 15 medarbejdere fordelt på to teams.
Om jobbet Du er det organisatoriske samlingspunkt for arbejdsmiljø og MED-samarbejdet i Horsens Kommune, og det betyder at du har en strategisk koordinerende rolle. Som HR-konsulent skal du klæde såvel MED-udvalgene som arbejdsmiljøorganisationen på, til at arbejde systematisk med både arbejdsmiljøopgaverne og arbejdet i MED-udvalgene. Herudover skal du tage del i den daglige rådgivning om arbejdsmiljø og MED-systemet.
Dine primære arbejdsopgaver Understøtte MED-systemet med rådgivning og vejledning, herunder:
- Kommunikation om MED-udvalgsarbejdet og at styrke samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.
- Udvikle og koordinere uddannelse for MED-udvalgene.
- Understøtte valg til arbejdsmiljøorganisationen og MED-udvalg i efteråret 2025
- Rådgive om arbejdsmiljøindsatser i organisationen og hjælpe med overholdelse af gældende lovgivning.
- Sparring med ledere og medarbejdere om arbejdsmiljø, herunder systematisk arbejdsmiljøarbejde med fokus på forebyggelse.
- Bidrage til strategiske HR-projekter og implementere nye arbejdsmiljøindsatser fx udvikling af løsninger og arbejdsgange til at gennemføre elektronisk APV på arbejdspladsen.
Du får en hverdag med forskellige opgaver, fokus på trivsel og ….
- En spændende stilling i en dynamisk organisation med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En varieret opgavesammensætning.
- Et stærkt samarbejde med engagerede kolleger og ledere.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø.
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.
- Mulighed for at præge udviklingen af HR-funktionerne i kommunen.
Sådan får du succes i stillingen som HR-konsulent
- Du har en stor organisationsforståelse, erfaring fra en offentlig og gerne kommunal organisation.
- Du har allerede indgående kendskab til arbejdsmiljøarbejde og MED-samarbejde på organisationsniveau i en offentlig politisk styret organisation.
- Du har indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivning og kan arbejde med arbejdsmiljø på et strategisk niveau, og har kendskab til arbejdet med APV.
- Du har gode kommunikations- og formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt.
- Du mestrer forskellige typer af opgaver på en arbejdsdag og evner at arbejde struktureret og selvstændigt. Du kan desuden svare ja til følgende:
- Er god til at koordinere og samarbejde.
- Er motiveret for at gennemføre temamøder, uddannelse og workshops til ledere og medarbejdere.
- Har solid erfaring med konsulentrollen
- Har relevant erfaring og efteruddannelse inden for HR og arbejdsmiljø.
Om du har en mellemlang uddannelse med efteruddannelse og erfaring indenfor HR og arbejdsmiljø eller en videregående uddannelse med erfaring indenfor HR og arbejdsmiljø er ikke afgørende for os; men en af de to er en forudsætning.
Kan du se dig selv hos os?
- Som udgangspunkt er stillingen fuldtid, men vi er åbne overfor dine ønsker.
- Stillingen er med start d. 1. maj 2025.
- Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaring.
- Inden du tiltræder, skal du have kørekort, da nogle opgaver løses på forskellige lokationer i kommunen.
Horsens Kommune ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Vil du vide mere om stillingen? Har du spørgsmål til jobbet og opgaverne, er du velkommen til at kontakte teamleder for udvikling og arbejdsmiljø Marie Møldrup på tlf. nr.: 2080 1392 eller mail på
[email protected].
Ansøgningsfristen er d. 9. marts 2025.
Vi afholder første samtale d. 17. marts og anden samtale d. 21. marts. Imellem samtalerne vil der være en persontypetest og en hjemmeopgave.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.