1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Holstebro

Krohaven

Genopslag - Plejeboligleder til plejeboligerne Krohaven

Fuldtid

Permanent

Krohaven 1, 7570 Vemb, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2709495
|
Indrykket for 11 dage siden
Vil du være en del af et levende og kreativt hjem fyldt med smil og masser af liv? Så er du måske den plejeboligleder, vi søger til Krohaven i Vemb

På Krohaven søger vi en engageret leder, der kan stå i spidsen for et hjem, hvor humor, nærvær og kreativitet skaber en unik atmosfære for beboerne. Her er der højt til loftet, og vi elsker at tænke ud af boksen – hvad enten det er at forvandle dagligstuen til en biograf, klæde os ud for at sprede glæde eller finde på nye sjove aktiviteter, der gør hverdagene mere levende for både beboere og medarbejdere.

Vores vision på Krohaven er at skabe en hverdag med nærhed, sammenhæng og flere smil, og hvor samhørighed, og støtte til borgerens trivsel er i fokus. Vi søger vi en leder, der er motiveret af faglig ledelse og som trives med at søge de bedste løsninger sammen med medarbejdere, borgere og andre interessenter.

Hvem og hvad møder du på Krohaven?
Som leder hos os bliver du en central figur i at skabe en tryg og meningsfuld hverdag. Vi har 26 Plejeboliger, heraf 10 skærmede demensenheder for borgere med særlige behov, og desuden to midlertidige pladser. Vores team består af 30 dygtige, dedikerede og ansvarsbevidste medarbejder.

Medarbejderne udtrykker det sådan:
  • Vi er en stabil medarbejdergruppe med stort medejerskab for, at Krohaven er et godt sted for borgere, pårørende og medarbejdere.
  • Vi fokuserer på høj faglighed og kvalitet, har et godt arbejdsmiljø, og er stolte af, at elever ønsker at blive vores kollegaer.
  • Vi arbejder målrettet med, hvordan vores faglige kompetencer og personlighed bedst understøtter borgernes behov.
Krohaven ligger i hjertet af Vemb, stærkt forankret i lokalsamfundet, med en engageret vennekreds, der beriger borgernes hverdag med aktiviteter. Krohavens bestyrelse er en vigtig samarbejdspartner.

Om dig og vores forventninger
Det er vigtigt, at du har viden om og gerne erfaring med demensområdet, så du kan bidrage til at sikre, at vi fortsat kan tilbyde en hverdag med struktur, men også med plads til de spontane ideer og små glæder, der gør livet værd at leve.
  • Du tager ansvar for drift, personale, udvikling og økonomi på Krohaven.
  • Du har en sundhedsfaglig videregående uddannelse, gerne med en lederuddannelse.
  • Du har ledelseserfaring, gerne fra demensområdet.
  • Du er fagligt stærk og håndterer daglige udfordringer med ro og overblik.
  • Du er engageret i drift og udvikling og er fokuseret på implementering og fastholdelse af mål.
  • Du har klare ambitioner for samarbejdet med beboere, pårørende og medarbejdere – og evner at omsætte dem til handling.
  • Du leder med fokus på tillid og konstruktive relationer.
  • Du skaber følgeskab og motiverer dine medarbejdere.
  • Du kommunikerer klart og balancerer hjertevarme med tydelig ledelse.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og høj trivsel med din faglighed og personlighed.
  • Du ser positivt på samarbejde med tillidsvalgte og faglige organisationer.

Vi kan tilbyde dig
  • Et givende og afvekslende job, hvor du understøttes af en vagtplanlægger og en administrativ medarbejder.
  • Lederuddannelse, hvis du ikke allerede har det.
  • Faglig sparring fra ni dedikerede lederkollegaer, og på tværs af organisationen.
  • Tydelig ledelse og lederudvikling.
  • Højt til loftet med forventning om, at ledelse er ”noget vi gør sammen”.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Centerleder Laila Tarpgård på telefon 96 11 41 35 eller [email protected] for yderligere information. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Det er også muligt at rekvirere ”Strategi for Sundhed og Ældre 2024-2025” samt ”Funktionsbeskrivelsen for plejeboligledere” ved henvendelse til Laila.

Praktisk information
  • Tiltrædelse: 1. december 2024 eller snarest derefter.
  • Løn og ansættelse: I henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
  • Ansøgningsfrist: 6. oktober 2024 kl. 23.59 via Holstebro Kommunes hjemmeside.
  • Samtaler: Første samtalerunde finder sted den 9. oktober 2024, og anden samtalerunde den 22. oktober 2024 på Harald Leths vej 4, 7500 Holstebro.
  • Kandidater udvalgt til anden samtale vil blive bedt om at udfylde en personprofil med tilbagemelding 11. oktober 2024 på Rådhuset i Holstebro.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen til Krohaven og Holstebro Kommune

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Holstebro
Leder
Midtjylland
Ledelse
Holstebro
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Kunst og Kultur

    Leder til Kultur & Frivillighuset i Holstebro

    Fuldtid

    Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Vestergade 6, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Grønnevang 12, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Døesvej 54, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Frøjkvej 75, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job