1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Mariagerfjord

Økonomi

GENOPSLAG - Udbudskonsulent til strategisk rolle

Fuldtid

Permanent

Himmerlandsgade 9, 9560 Hadsund, Danmark

SE PÅ KORT
Mariagerfjord kommune
ID: 2844962
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du bringe din juridiske ekspertise i spil i en rolle, hvor du arbejder med udbudsprocesser på strategisk niveau? Brænder du for at skabe værdi gennem effektive udbud, der flugter med den gældende lovgivning? Og drømmer du om et arbejdsliv med høj faglighed, stor fleksibilitet og indflydelse på fremtidens indkøbsstrategier?

Så er vores nyoprettede stilling som udbudskonsulent måske noget for dig.

Om rollen: Strategisk udbudsarbejde
Som udbudskonsulent bliver du en central del af vores specialiserede udbudsteam, som vi nu styrker med en ekstra faglig profil. Her vil du arbejde med udbud i sin reneste form – fra analyse og behovsafdækning til udarbejdelse af kontrakter. Du slipper for bøvl med kontraktstyring og driftsopgaver. Når kontrakten er hus, overdrager du projektet til vores kontraktteam, som står for den videre drift.

Du vil indtage en rolle med høj grad af selvstændighed og ansvar. Sammen med to andre udbudskonsulenter og teamlederen for Indkøb vil du drive udbudsprocesserne og skabe større økonomisk råderum for Mariagerfjord Kommune.

Du skal blandt andet:

  • Planlægge og facilitere udbudsprocesser.
  • Udarbejde juridisk robuste kontrakter i overensstemmelse med udbudsloven og EU-regler.
  • Definere fremtidige indkøbsbehov via dataanalyser og markedstendenser.
  • Bidrage til økonomisk strategisk prioritering i samarbejde med teamet.

Du får din egen portefølje af fagområder, hvor du bliver specialiseret og får mulighed for at skabe et indgående kendskab til de enkelte områders behov.

Om dig: Erfaren jurist eller udbudskonsulent
Vi søger en erfaren profil, der har solid erfaring med at drive udbud og gerne fra en offentlig organisation, hvor kendskab til udbudsloven er afgørende.

Vi forestiller os, at du har:

  • En juridisk kandidatuddannelse (cand.jur. eller tilsvarende).
  • Minimum 3-5 års erfaring med udbudsprocesser, herunder offentlige udbud.
  • Stærke projektlederkompetencer og evne til at styre komplekse processer.
  • Analytisk sans og erfaring med relevante redskaber som Excel.
  • Gode kommunikationsevner og evnen til at tilpasse dig forskellige faggrupper og ledelsesniveauer.
  • En strategisk og økonomisk forståelse, der kan omsættes til konkrete resultater.

Som person er du ambitiøs, nysgerrig og serviceorienteret. Du motiveres af at skabe værdi for organisationen og borgerne, samtidig med at du evner at udfordre status quo.

Vi tilbyder: Faglighed, udvikling og fleksibilitet
Hos os får du et job med høj faglighed og ansvar i en afdeling, der vægter samarbejde, udvikling og trivsel højt. Vi tilbyder blandt andet:

  • Et uformelt og støttende arbejdsmiljø med plads til grin og god energi.
  • Hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for udbudslovgivning og strategisk indkøb.
  • Sparring på højt niveau med dygtige kollegaer.
  • En arbejdsplads, hvor vi aktivt arbejder for at udvikle kommunen og skabe mere værdi for borgernes penge.

Din fremtidige kollega siger:

”Jeg er med i hele processen fra vi afdækker vores behov, til vi skriver under på kontrakten. Det strategiske fokus giver mig mulighed for at arbejde proaktivt og skabe de bedste løsninger for kommunen. Og så elsker jeg, at vi har et team, hvor vi altid hjælper og sparrer med hinanden.” – Jacob Kynde, Udbudskonsulent


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Din primære arbejdsplads vil være i Hadsund, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere

Kontakt Teamleder Nanna Hoff på telefon 23 40 13 81, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025.

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 16. marts.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 19. marts. 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udbudskonsulent
Nordjylland
Udbudskonsulent
Mariagerfjord
Økonomi
Nordjylland
Økonomi
Mariagerfjord

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    LADEFOGED IT ApS

    Erfaren Uniconta konsulent til Ladefoged IT

    Fuldtid

    Ved Stranden 1, 9560 Hadsund, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Strandvejen 15F, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Vestervej 48, 9240 Nibe, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Nørskovvej 179, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

Søg efter andre job