Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Skivum-Giver-Blære Pastorat, Vesthimmerlands Provsti, er ledig til besættelse den 1. maj 2025.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Ud over sognepræstestillingen i Skivum-Giver-Blære Pastorat, er der en forpligtelse til at yde bistand på 40% til Aars Pastorat, Vesthimmerlands Provsti. Vedrørende denne forpligtelse vil der blive udarbejdet et Regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognene og om, hvilke tanker, menighedsrådene gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om sognene og, hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes respektive hjemmesider:
Skivum Sogn: Skivum Sogn
Giver Sogn: Giver Sogn
Blære Sogn: Blære Sogn
Aars Sogn: https://www.aarskirke.dk/
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Viborg Stifts hjemmeside https://viborgstift.dk/aktuelt/ledige-praestestillinger-i-viborg-stift og via Stiftets Facebook-side.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Skivumvej 65 A, Skivum, 9240 Nibe.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 3.024,00. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest. Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, inden menighedsrådene afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: [email protected], og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Birgitte Petersen, Skivum, Giver og Blære Sogne
Telefon 2035 3894 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger MR-formand Anders Schifter Didriksen, Aars Sogn
Telefon 3033 9229 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger provst Hanne Petersen, Vesthimmerlands Provsti:
Telefon 2057 9909 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger Viborg Stift
Telefon 8662 0911 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger biskop Henrik Stubkjær,
v/bispesekretær Mette Nielsen:
Telefon 8726 2170 ∙ E-mail: [email protected]
Opslag af stillingen: 21. januar 2025
Ansøgningsfrist: 11. februar 2025
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir