1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Bornholm

Bornholms Hospital

Genopslag - Struktureret og alsidig ledelsessekretær til Medicinsk Afdeling ( 37 timer)

Fuldtid

Permanent

Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798064
|
Indrykket for 2 dage siden
Vi leder efter dig, der er lidt af en organisatorisk tryllekunstner, som kan få selv den travleste dag til at gå op i en højere enhed.

Om stillingen

Ledelsessekretæren har en central rolle og fungerer som et vigtigt omdrejningspunkt i afdelingen. Samarbejdsfladen er bred og strækker sig fra at understøtte afdelingsledelsen til at samarbejde med hospitalets andre afdelinger samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som vi har et tæt kollegaskab med. Alt sammen for at sikre den bedste behandling til vores patienter. Som ledelsessekretær vil du referere til vores ledende lægesekretær og være en del af Klinisk Administration, hvor du også deltager i afdelingsmøder og sparrer med andre i et professionelt fagfællesskab.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Kalenderstyring og vagtplanlægning: Ansvar for afdelingsledelsens kalendere samt vagtplanlægning for lægerne i Medicinsk Afdeling.
  • Kursusadministration: Planlægning af kursusforløb og diverse oprettelse i digitale systemer.
  • Sekretariatsbetjening: Forberedelse af møder, dagsordener og referater.
  • HR og administration: Koordinering af onboarding af nye kollegaer.
  • Kontakt til Boligadministrationen og bindeled for vores tilrejsende personale og vikarer. Håndtering af løn til læger og administrative opgaver i diverse HR-systemer, som vi lærer dig op i (CBAS, kursusportalen o.l).
  • Sagsbehandling og journalføring: Involvering i klagesager, aktindsigt og erstatningssager.
  • Og meget mere, som vi lærer dig op i undervejs, for du skal ikke kunne alt på forhånd.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til det meste her:

  • Du har en relevant uddannelse som lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller lignende administrativ erfaring.
  • Du kan balancere mellem struktur og fleksibilitet – du ved præcis, hvornår du skal være skarp på detaljer, og hvornår du skal improvisere eller skære et hjørne for at få tingene til at spille.
  • Du har et løsningsorienteret sind, gode samarbejdsevner og kan navigere mellem forskellige samarbejdspartnere.
  • Du har kendskab til Sundhedsplatformen- eller er frisk på hurtigt at få det.
  • Du lader dig ikke skræmme af komplekse processer – vi deler viden!
  • Du er dygtig til at planlægge og trives i en rolle, hvor du jonglerer flere opgaver ad gangen.
  • Du er frisk på at lære nye systemer at kende
  • Du går i dialog, hvis du mener, at vi kan gøre tingene bedre eller på en anden måde.
Vi tilbyder:

En spændende og afvekslende hverdag med engagerede kolleger og mulighed for at udfylde en central rolle, der er altafgørende for vores gode trivsel i Medicinsk Afdeling. Opgaverne løses kun på bedste vis, når vi trives i hverdagen. Derfor er ordentlighed, omsorg og humor faste ingredienser i vores forventninger til os selv og hinanden. Det smitter af på patienterne.

Stillingen er til besættelse snarest muligt eller 1. marts 2025.

Hvis du vil være en del af vores lægesekretærgruppe, så send os en ansøgning og dit cv via linket her på siden senest d. 14. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og 4.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende HK-overenskomst.

Får du lyst til at høre mere om os, så ring til

Sektionsleder Anja Priess tlf.: 3867 0223, mail: [email protected]

eller souschef Charlotte Holmboe Gren-Hansen tlf.: 3867 1024, mail: [email protected]

Har du lyst til at tale med din kommende pendant i kirurgisk afdeling, så kontakt Gitte Andreas på tlf. 3867 1202.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ledelsessekretær
Bornholm
Ledelsessekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
Bornholm
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Hjemmeplejens administration

    Administrativ medarbejder til hjemmeplejen

    Fuldtid

    Ullasvej 17, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Munch Petersens Vej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Skansevej 2, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Finlandsvej 5, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Stenbrudsvej 23, 3730 Nexø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job