Institut for Fysik, Kemi og Farmaci søger en studentermedhjælper som videnskabelig Sekretær for Lektor Arne Lykke Larsen som forsker i strengteori.
Arbejdet består i at:
• Hjælpe forsker med at regne store udregninger på tavlen, under anvisning.
• Skrive formler ind på computeren i LaTeX, lave numeriske beregninger i Maple (eller et andet matematikprogram)
• Almindelige praktiske opgaver som at hente post, finde bøger på reolen, bestille artikler fra biblioteket eller på nettet osv.
Der fortrækkes en ansøger som:
• Har erfaring med LaTeX.
• Er god til at regne (rigtigt) på tavlen.
• Er god til computere.
• Har gode engelskkundskaber.
Arbejdstiden er fordelt på nogle eftermiddage om ugen efter aftale, med gennemsnitligt 8-10 timer ugentligt.
Arne er fuldstændig lam i hele kroppen og kan ikke tale, men han kommunikerer via en øjenstyret computer med elektronisk talesyntese. Eftersom han er respiratorbruger, er han konstant overvåget af en hjælper, som står for den personlige pleje. Se eventuelt hans hjemmeside www.arnesunivers.dk.
For yderligere informationer, kontakt hans tidligere videnskabelige sekretær, Marcus Visbak Barfoed på [email protected].
Spørgsmål til Lektor Arne Lykke Larsen på [email protected] eller +4540109231.
Ansøgningsfrist 1. oktober 2024, med tiltrædelse hurtigst muligt.
Der kan i øjeblikket være lidt længere svartid på ansøgninger, grundet helbredsmæssige årsager.
Tidligere ansøgninger til denne stilling vil blive taget i betragtning, medmindre disse tilbagekaldes.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.Om osSDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. Syddank Universitet er et universitet i international klasse med dybe rødder i Syddanmark. Siden grundlæggelsen har SDU været drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet.
De 21. århundredes store udfordringer er kendetegnende ved at være komplekse og mangefacetterede; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny - og ofte tværvidenskabelig - forskningsbaseret viden, og Syddansk Universitet er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen. Værdi, kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir