1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
UDLØBET

Udenrigsministeriet

GENOPSLAG: Udenrigsministeriet søger Fagligt Fyrtårn til det regeringspolitiske arbejde med den grønne dagsorden.

Fuldtid

Tidsbegrænset

Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2638504
|
Indrykket for 129 dage siden
GENOPSLAG: Udenrigsministeriet søger Fagligt Fyrtårn til det regeringspolitiske arbejde med den grønne dagsorden.
Vil du arbejde inde i det regeringspolitiske maskinrum med problemstillingerne i krydsfeltet mellem indenrigs- og udenrigspolitikken? Har du et solidt netværk på Slotsholmen og sans for de politiske dynamikker på klima- og energiområdet og koblingen til danske styrkepositioner? Vi søger et Fagligt Fyrtårn til ministeriets klimakontor med ansvar for betjening af det grønne regeringsudvalg på klima- og energiområdet og koordination af strategiske grønne sager på tværs af Slotsholmen.

Opgaver og ansvar

Udenrigsministeriet søger en medarbejder til at koordinere klimakontorets regeringspolitiske arbejde og udvikle udenrigsministerens indspil på de centrale grønne sager på tværs af det grønne udvalg og grønne regeringsdagsordener i øvrigt.

Stillingen er en del af et team, som er ansvarlig for Danmarks klimadiplomatiske arbejde, og for at sikre bedre samtænkning, politikudvikling og koordination på de grønne sager, som behandles i regeringen. Danmarks globale klimaengagement afhænger af, at Danmark er et grønt foregangsland, at der er sammenhæng mellem den nationale og globale klimapolitik. Regeringens grønne udvalg og øvrige grønne sager er et centralt element heri.

Din rolle vil være at sikre, at udenrigsministeren er klædt bedst muligt på til drøftelser om klima og energi i regeringen. Målet er at sikre tidlig indflydelse i væsentlige grønne sager, som kører på tværs af Slotsholmen.

På tværs af produkter og dagsordener skal du bidrage med faglig analysekraft, især på det grønne område, og næse for det politiske. Du vil skulle omsætte omfattende og komplekse problemstillinger til professionelle og lettilgængelige ministeroplæg og indgå i tæt løbende dialog og samarbejde med relevante ministerier om de grønne sager på regeringens dagsorden. Du vil skulle være med til at sikre:

  • Rettidige, analytiske og skarpvinklede ministeroplæg til drøftelser i regeringens grønne udvalg og andre processer knyttet fx til grønne regeringssager.
  • Planlægning, overblik og opfølgning på politiske sager og initiativer på det grønne område.
  • Effektiv tværministeriel koordination på sager og processer;
  • Sammenhæng mellem Udenrigsministeriets ressortansvarsområder og de bredere regeringspolitiske dagsordener i krydsfeltet mellem den grønne del af indenrigs- og udenrigspolitik.
I det daglige vil du indgå i et tæt samarbejde med medarbejderne i Udenrigsministeriets klimakontor, ministre og ledelsessekretariat, Trade Council og EU-kontorer, samt samarbejde med tilsvarende funktioner i de andre ministerier. Stillingen vil give indblik i og erfaring med regeringens arbejdsformer og processer, herunder samspillet mellem regeringens grønne indenrigspolitiske prioriteter, erhvervs- og udenrigspolitik. Der vil være tale om en spændende og ofte travl arbejdsdag. Der må påregnes arbejde på skæve tidspunkter og med korte deadlines.

Du vil tillige være med til at løse andre opgaver i teamet på tværs af teamets portefølje afhængig af arbejdspresset på regeringssager og øvrige opgaver i teamet.

Om dig

Du har bred indsigt i den grønne indenrigspolitiske dagsorden og kendskab til arbejdet i de centrale regeringsudvalg, herunder gerne med kompetencer på det erhvervs- og energipolitiske område. Fagligt skal du være parat til at tage tøjlerne og sikre gennemarbejdede, velovervejede og målrettede skriftlige beslutningsoplæg og andet materiale til ministre. Du vil selvstændigt skulle sikre, at der koordineres tæt med relevante interessenter – både i og uden for Udenrigsministeriet. Helt generelt har du interesse for Udenrigsministeriets arbejdsområder.

Vi forventer, at du:

  • Er initiativrig, udviklingsorienteret og har beslutningsevne
  • Er en holdspiller, der ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø, og tager ansvar.
  • Har relevant erfaring med ministerbetjening og regeringsarbejde – gerne fra et grønt eller økonomisk ministerium.
  • Kan se både de større, strategiske linjer og gå i dybden med konkrete sager.
  • Har god politisk forståelse og sans for politisk kommunikation.
  • Kan formidle komplekse problemstillinger kort og præcist på skrift.
  • Er i stand til at agere i en travl hverdag med skæve arbejdstider.
  • Har en relevant videregående uddannelse, for eksempel cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller lignende.
Vi tilbyder, at du:

  • Er tæt inde i maskinrummet for de politiske arbejdsprocesser for den grønne omstilling.
  • Kommer til at indgå i et team af dygtige og engagerede kolleger og i tæt samarbejde med andre kontorer og ministerier.
  • Kommer til at arbejde med varierende dagsordener, hvor tempoet er højt, og deadlines ofte skifter.
  • Får et spændende og varierende arbejde tæt på den politiske beslutningsproces.
  • Et godt arbejdsmiljø i en afdeling med stort engagement og godt humør.
Organisatorisk placering

Stillingen er placeret i udenrigsministeriets kontor for Grønt diplomati og klima (KLIMA), på Asiatisk Plads i København

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være som chefkonsulent på øvre niveau i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Til stillingen er der desuden knyttet et stillingsbestemt funktionstillæg svarende til 30.602 kr. (i oktober 2023 niveau). Afhængigt af kvalifikationer og erfaring kan der forhandles et mindre kvalifikationstillæg.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse for 4 år med evt. mulighed for forlængelse i op til 3 år. Der er tale om en specialistansættelse, som ikke umiddelbart er omfattet af Udenrigsministeriets almindelige forflyttelsespligt.

Det er en forudsætning for ansættelse i Udenrigsministeriet, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Stillingen er ikke forbundet med forflyttelsespligt.

Tiltrædelse

Snarest muligt.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er onsdag den 31. juli 2024. Stillingen søges under ”ledige stillinger” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Hougaard-Jensen, [email protected], tlf. 33920420. Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte specialkonsulent i HR Mette Brink, [email protected], tlf. 33920288.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
København
Akademiker
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigsadvokaten

    Akademiker til indkøbsrådgivning hos Rigsadvokaten

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Udløber snart
    Udløber snart

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Deltid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job