Arbejdssted: Geografisk Have søger erfaren gartner
Arbejdstid: Stillingen er en fuldtidsstilling med i gennemsnit 37 timer pr. uge, dog med et højere timeantal i sommerhalvåret og et lavere i vinterhalvåret. Der er i øvrigt flextid. Der må påregnes arbejde i aftentimer og weekender i forbindelse med arrangementer i haven efter nærmere aftale.
Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt.
Hvad kan vi tilbyde:
Du får et alsidigt job med ansvar og selvbestemmelse. Du kommer til at løse en bred vifte af opgaver inden for drift og praktisk vedligeholdelse af den 100 år gamle historiske have med mange meget forskellige typer af charmerende haveområder. Nogle drives med intensiv havedrift, f.eks. vores prisbelønnede Rosenhave og andre med mere ekstensiv/naturnær drift.
Vi mangler en kollega, der kan tage ansvar for aftalte arealer i haven i tæt samarbejde med de øvrige gartnere. Det er et krav, at du har erfaring i at dele din viden og engagement med gæsterne, f.eks. ved at kunne lave aktiviteter med gæsterne, også gerne med børn.
Ingen kan vide alt om have og natur, men det er en fordel, hvis du er lidt ”nørdet” med et eller andet indenfor området. Om det er bladkompost, blomsterløg eller bogfinker - bare du selv er begejstret og kan give begejstringen videre til vores mange interesserede gæster.
Vores gæster kommer for at se de meget fine og intensivt holdte bede med roser og stauder. Men også de flotte gamle træer, den maleriske stemning, samspillet mellem planter og dyr, og hvordan man kan gøre sin egen have mere klima- og biodiversitetsvenlig.
Det er også en fordel, at du kan passe og omgås dyr, da vi har klappegeder, høns, kaniner, egern og ponyer som en integreret del af haven.
Funktioner:
Dine opgaver vil omfatte:
Kvalifikationer:
Vi forventer, at du har en grøn uddannelse som gartner eller har tilsvarende uddannelse eller erfaring.
Vi forventer, at du tager ansvar og selvstændigt løser de udfordringer, du møder på din vej. Vi forestiller os, at du har god erfaring fra et tidligere job. Allervigtigst er det, at vi finder et godt personligt match. Vi leder efter en kollega, som er:
Hvem er vi?
Geografisk Have er en selvejende institution. Det er en botanisk have med mange aktiviteter for flere målgrupper. Haven er på 14 ha og ligger centralt i Kolding. Dine ca. 15 kollegaer har forskellige uddannelser, og vi har høj grad af tværfagligt samarbejde. Vi har omkring 70.000 gæster årligt. Der er samarbejde med mange frivillige og mange andre parter om arrangementer og events. Vi har en god og uformel omgangstone og et godt internt samarbejde.
Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Lene Holm på telefon 23326524.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 10. september 2024
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 19.september 2024
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune børneattest.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir