1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Fredericia

Eltransmission

GIS tekniker til den grønne omstilling

Fuldtid

Permanent

Fredericia

SE PÅ KORT
ID: 2723873
|
Indrykket for 2 dage siden

Deltag i projektering og udbygning af eltransmissionsnettet

Hos Energinet får du mulighed for at bidrage aktivt til den grønne omstilling ved at deltage i projektering og udbygning af eltransmissionsnettet. Du vil arbejde med geografisk dokumentation af ledningsnet og sikre, at vores anlægsprojekter understøtter bæredygtige løsninger for fremtidens energibehov. Lyder det som noget for dig – så læs videre.

Hvem er vi

På Energinets hovedkontor i Erritsø ved Fredericia bliver du en del af GIS-teamet i Eltransmissions BIM og Dokumentationsafdeling. Teamet består af 8 dygtige og erfarne GIS teknikere og konsulenter.

I denne afdeling vil du opleve et engageret og innovativt arbejdsmiljø, hvor kreativitet og teknisk ekspertise går hånd i hånd. Vi værdsætter tværfagligt samarbejde og deltager også i udviklingen af nye GIS-løsninger som anvendes i organisationen.

”Du kan se frem til en varieret hverdag, hvor dine snitflader er brede både internt og eksternt. Du kommer til at arbejde sammen med erfarne GIS-medarbejdere i et opbakkende team med en god holdånd. I teamet arbejder vi efter frihed under ansvar for egne opgaver og leverancer. Desuden er vi i teamet løbende opmærksom på nye måder at løse vores opgaver på. ” fortæller gruppeleder Thomas Eriksen.

Geografisk dokumentation af ledningsnet

Teamet fungerer som et centralt knudepunkt for GIS-leverancer til anlægsprojekter og relaterede aktiviteter indenfor Eltransmission. Vi sikrer, at GIS data er opdaterede og præcise, hvilket gør det muligt for kolleger og samarbejdspartnere at arbejde effektivt og med korrekte oplysninger.

Vedligeholdelse af data i centrale GIS database er en af vores kerneopgaver, så informationerne er tilgængelige i forskellige WebGIS løsninger. Derudover løser teamet diverse GIS-opgaver for kolleger i Eltransmission, hvilket understøtter kvaliteten af deres arbejde og forbedrer organisationens samlede ydeevne.

Din rolle og dine opgaver

Efter oplæring vil dine opgaver være oprettelse og vedligeholdelse af GIS data og kort. Derudover vil du spille en central rolle i at opdatere GIS data for vores idriftsatte fibernet.

Du vil på sigt indgå som GIS ressource i projektteams på anlægsprojekter med ansvar for kort og GIS dataleverancer til projekterne. En vigtig opgave er at levere kortprodukter, både digitale og print til anlægsprojekter. Dette kræver en systematisk tilgang og et øje for detaljer.

Desuden vil du også være med at løse diverse ad hoc GIS opgaver i teamet. 

Dine kvalifikationer og succeskriterier i jobbet

Du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og du interesserer dig for, og har forståelse for ledningsnet f.eks. højspændingsnet og fibernet.

Du har + 5 års erfaring fra en lignende stilling, og er vant til at arbejde med ArcGIS Pro og kortproduktion.

Vigtigt er det, at du:

  • Arbejder grundigt (omhyggeligt) og præcist, og er opmærksom på detaljer i dine opgaver
  • Er en serviceminded del af holdet
  • Møder ukendt stof og forandringer på en konstruktiv måde.

Et succeskriterie for dig, er at du deltager som en kvalificeret GIS ressource på anlægsprojekter med ansvar for kort og GIS data leverancer til projekterne, samt indgår i teamet med at løse diverse ad hoc GIS opgaver. Herfra definerer vi nye mål og kriterier, ud fra dine ønsker, så du fortsat vokser og udvikler dig i rollen.

Da du skal kommunikere med mange forskellige mennesker i og uden for virksomheden, er det vigtigt, at du har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt på dansk, og at du kan begå dig på engelsk. Det forventes, at du kan anvende MS Office pakken.

Kan du genkende ovenstående, så tøv ikke med at sende os din ansøgning!

Ansøgning og kontakt

Send os gerne din ansøgning og cv hurtigst muligt via linket ”send ansøgning”, og senest d. 27. oktober 2024. Vi forventer at holde samtaler i starten af november i Fredericia. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte til gruppeleder Thomas Eriksen på telefon +45 41 88 23 40.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tekniker
Syddanmark
Tekniker
Fredericia
Ingeniør og naturvidenskab
Syddanmark
Ingeniør og naturvidenskab
Fredericia

Andre job der minder om dette

    ADD-WISE MANAGEMENT ApS

    KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER TIL VORES AFDELING I FREDERICIA

    Fuldtid

    Erritsø Møllebanke 10, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Bødkervej 7a, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job