Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men i mange år frem. Og vi tror, at vi er mange derude. Lige nu søger vi en Go to Market projektleder til at koordinere, drive og eksekvere de kommercielle produktinitiativer, der rammer vores B2C kunder. Vil du med på rejsen mod at skabe en lysere fremtid og accelerere fremtidens bæredygtige mobilitet?
Rollen som Go to Market projektleder
Du kommer til at sidde i det team, der har fokus på vores B2C produktløsninger, markedets udvikling og kundernes oplevelse. Din primære opgave vil være at eksekvere på de projekter, der rammer markedet, i tæt samarbejde med vores Product Managers. Det kunne fx være lanceringen af et nyt produkt, optimeringer af et eksisterende eller varsling af ændringer.
Det bliver dit ansvar at koordinere med Clevers Mar/Kom og presse teams for at sikre den røde tråd på tværs af touch-points i kommunikationen til kunderne. Det forventes, at du sættter din ind i vores produkter, deres services og funktionaliteter samt deres indflydelse på kundens oplevelse, så du kan agere go-to ved produktrelaterede spørgsmål fra vores kundevendte teams.
I forbindelse med udviklingen af produktinitiativerne, vil du ligeledes bidrage med indsigter fra forretningen, som kan få indflydelse på et produkts endelig udformning og hvornår/hvordan vi går i markedet.
Primære opgaver
Personlige kvalifikationer
Din baggrund
Vi leder efter en handlekraftig og kommercielt tænkende projektleder med flair for kommunikation, markedsføring og kundeindsigter. Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring med projektledelse fra bureau eller en lignende rolle hos en virksomhed.
Ingen hierarkier eller solosejre i Clever
Hos Clever ser vi os selv mere som en organisme end som en organisation. Vi arbejder alle for at nå samme fælles mål – og så nytter det ikke, at vi arbejder hver for sig, i hver vores retning. Derfor finder du ingen solosejre eller hierarkier i Clever. Vi har heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, men derfra arbejder vi frit sammen på kryds og tværs for at nå vores mål. Det kalder vi medledelse.
I Clever bruger vi derfor vores energi på at ansætte kloge, inspirerende, empatiske mennesker, der sammen kan finde den smarte vej og se verden fra nye vinkler. Undervejs siger vi nej til kandidater, der måske har de rette faglige kvalifikationer, men ikke har de menneskelige kvaliteter, som vi synes, er vigtige. For der skal være ligevægt mellem hjerte og hjerne i alt vi gør.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen eller @liveticlever
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir