1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Københavns Kommune - Valby Vuggestue

Gør en fantastisk vuggestue endnu bedre – bliv leder af Valby Vuggestue

Fuldtid

Permanent

Eschrichtsvej 7, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2853949
|
Indrykket for 1 dage siden

Ønsker du at påvirke fremtiden for små børn? Vil du være med til at sætte retning og skabe de bedst mulige rammer for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i en vuggestue sammen med dygtige medarbejdere?

Vi søger en pædagogisk leder til Valby Vuggestue, som brænder for at styrke og udvikle arbejdsfællesskabet og sætte en fortsat klar pædagogisk retning. Hvis det er dig, så skal du se nærmere på stillingen som leder i Valby Vuggestue.

Om os
Valby Vuggestue er en vuggestue med en stor andel pædagoger, lavt sygefravær og en stabil medarbejderstab. Vores team består af 30 ansatte, herunder 17 pædagoger, to PAU'er, syv medhjælpere, to studerende og to ansatte i køkkenet. En af pædagogerne har specifikke ledelsesopgaver på grund af institutionens størrelse.

Vi har otte vuggestuegrupper, hvor 96 børn og deres forældre dagligt besøger vores vuggestue beliggende i et roligt villakvarter på Eschrichtsvej i Valby. Vores bygning er en charmerende gammel ejendom fra 1915 omgivet af en stor grøn legeplads.

Læs mere om os her.

Læs den nyeste tilsynsrapport her.

Om dig
Vi søger en leder, der er mere optaget af fælles resultater end personlig opmærksomhed. I Valby Vuggestue har vi gode erfaringer med at drive udvikling gennem vores pædagogiske udvalg, sprognetværk og TRIO-samarbejdet, og vi ønsker, at vores nye leder fortsætter denne praksis.

Som leder vil du sætte retning, formidle klart og opbygge stærke relationer med personale og forældre.

Du værdsætter personalets trivsel og har fokus på arbejdsfællesskabet som det centrale element.

Du har en stærk faglig viden om vuggestuepædagogik og ser de tidlige år som en vigtig periode. Du er bekendt med dagtilbuddenes opgaver og kan rådgive og sparre med personalet.

Du skal trives med ansvaret for en stor institution og være modig i dine beslutninger, både store og små.

Erfaring inden for pædagogisk ledelse er en fordel, og interesse for egen ledelsesudvikling er et must.

Du vil have en alsidig række af opgaver, både faglige, personalemæssige og administrative, og det kræver, at du er systematisk og god til at planlægge både din egen og andres tid.

Om dine kollegaer
Du vil blive en del af ledelsesteamet i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C (Klynge VVK-C), som består af seks institutioner. Samlet er vi syv pædagogiske ledere og en klyngeleder.

Vi stræber efter at skabe de bedste forhold for børn og forældre og en positiv arbejdsplads for alle. Vi eksperimenterer gerne, selvom det ikke altid lykkes, og vi fokuserer på at finde løsninger frem for at klage over uforanderlige forhold.

Vi har gennemgået en dagtilbudslederuddannelse, hvor vi brugte pædagogisk analyse og KIDS til praksisudvikling. Vi indfører dig gerne i metoderne, men du skal være åben for at arbejde med dem.

Vi afholder ledermøder hver uge, så du vil ikke stå alene i din opgave.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og LFS. Inden ansættelse indhenter vi straffe- og børneattester samt udvidede referencer.

Stillingen har opstart snarest muligt og er på 37 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre om, hvordan det er at være pædagogisk leder hos os, så kontakt Sidsel Helmer på 20 47 42 32 eller Nick Carstensen på 21 34 39 23.

Vil du vide mere så kontakt klyngeleder Carsten Hansen på 30 43 84 79 eller mail [email protected].

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest torsdag den 6. marts 2025
Vi forventer at holde første samtale den 12. marts og anden samtale den 17. marts 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Pædagogisk leder
København
Pædagogisk leder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    fobu

    Engageret og anerkendende leder søges til lille, velfungerende og traditionsrig børnehave med høj pædagogisk kvalitet pr. 1. april 2025 eller hurtigst muligt derefter

    Fuldtid

    Tømrergade 9, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Veras Allé 28, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Har du en pædagogisk baggrund og ledererfaring? Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade? Så er du måske vores nye afdelingsleder i hverdagsrehabilitering på Verahus. ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at skabe de bedste rammer for boligrådgivning og sikre et stærkt samarbejde omkring udsatte borgere, der bor i egen bolig? Er du god til at skabe netværk på tværs af kommunale inds... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job