Vil du være med til at sikre borgernes tryghed i tilfælde af ulykker og nødsituationer? Som deltidsbrandmand får du en meningsfuld rolle med ansvar, handlekraft og et stærkt fællesskab.
Om os: Beredskabsstyrelsen driver, i samarbejde med Bornholms Brandvæsen, brandstationen i Allinge, som er den ene af tre brandstationer på Bornholm. Alle brandfolk i Allinge er på deltid og biddrager derfor til brandstationen ved siden af deres primære erhverv.
Vi er en blandet flok, både på alder, køn og anciennitet. I øjeblikket er vi omkring 15 brandfolk – derfor mangler vi et par gode kollegaer mere!
Omkring 50-70 gange om året bliver vi tilkaldt til akutte opgaver. Vi løser alt lige fra brande og færdselsuheld til miljøuheld og drukneulykker.
Om stillingen: Som deltidsbrandmand får du mulighed for, at bidrage til andres sikkerhed.
Der vil være situationer som du skal være parat til at tackle, men samtidig vil du være med til at sikre borgerne en tryg hverdag.
Vi alarmeres via personsøger og skal kunne møde på brandstationen således, at udrykningskøretøjerne er kørt fra stationen senest 5 minutter efter alarmeringen.
På nuværende tidspunkt indgår vi ikke i en fast vagtordning, men møder når vi har mulighed for det.
Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet at:
- Deltage som brandmand ved udrykninger.
- Deltage som overfladeredder ved udrykninger, når du har fået lokal uddannelse.
- Deltage i reetablering og klargøring af køretøjer efter udrykninger.
- Deltage i 12 obligatoriske vedligeholdelsesøvelser, som primært er på hverdagsaftner af 2-3 timers varighed.
- I muligt og nødvendigt omfang, deltage i møder og andre aktiviteter vedrørende beredskabet i distrikt Allinge.
Om dig: - Du har bestået funktionsuddannelse indsats.
- Du har så vidt muligt vedligeholdt din uddannelse jf. reglerne.
- Har du kørekort til kategori C er det at foretrække.
- Du lider ikke af højdeskræk, vandskræk eller klaustrofobi, da du kan komme i situationer hvor dette ikke bør være en hindring for opgaveløsningen.
Du skal have bopæl og/eller arbejdsplads inden for et geografisk område, der gør det muligt for dig at møde på brandstationen i Allinge (Rønnevej 5C, 3770 Allinge) og afgå med udrykningsvagten senest 5 minutter efter alarmering. Dette vurderes i forbindelse med en ansættelsessamtale.
Du er professionel og samarbejder godt med både ledelse og kolleger.
Såfremt du ikke har vedligeholdt din funktionsuddannelse indsats, skal du være indstillet på at gennemføre et kortere kompetenceafklaringsforløb inden du kan deltage ved udrykninger som brandmand.
Det er en god idé at inddrage dem der står dig nær, samt din arbejdsgiver, for at få deres støtte, før du tilmelder dig som brandmand.
Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker på individuel kontrakt, hvor løn forhandles individuelt efter kvalifikationer. Der er mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.
Som ansat er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte stationsleder Julie Christensen på telefon 2266 9550 eller via mail
[email protected]. Du kan også kontakte stationsleder Tobias Flindt på telefon 2843 6640 eller via mail
[email protected] Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Manthey Palmquist på telefon 3266 5848 eller via mail
[email protected] Ansøgningsfristen er 28. marts 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at søge.
Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Beredskabsstyrelsen, er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
OM BEREDSKABSSTYRELSEN Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer. Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt. Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere. Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelses center for Uddannelse i Tinglev og hovedsædet i Birkerød. Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på
www.brs.dk