1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
Nyt job

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg

Gør en forskel for unge med selvskade – bliv vores kollega i Team for Selvskade

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2826653
|
Indrykket for 1 dage siden
Vi søger en erfaren medarbejder fx sygeplejerske, pædagog eller psykolog, som vil være med til at udvikle og udføre indsatserne til selvskadende patienter og deres familier.



Jobbet
Du bliver sammen med et fagligt og kollegialt stærkt team bannerfører for at udvikle forståelsen og behandlingen af selvskadende unge og deres familier.

Du skal tage del i Team for selvskades indsatser på døgnafsnittene i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), opkvalificeringsindsatser, terapeutiske forløb med selvskadende unge og parallelt hermed hele tiden arbejde med udvikling af nye tiltag til gavn for de unge og deres familier.

Team for selvskade er et specialiseret team i BUC i Region Hovedstadens Psykiatri og det første af sin slags i Danmark. Udover at vi forsker i effekten af vores egne indsatser, vægter vi også hele tiden at holde os opdateret på den nyeste forskning og praksis indenfor selvskadeområdet fra ind- og udland, ligesom vi har stort fokus på vidensdeling og samarbejde på tværs af lande-, regions- og sektorgrænser.

Dine to primære arbejdsopgaver i teamet vil være:

  1. Selvskadeindsatser på BUC’s døgnafsnit
    Sammen med kollegaer fra teamet vil du facilitere implementeringen af en klinisk vejledning til håndtering af selvskade på BUC’s døgnafsnit. Formålet med vejledningen er at etablere en ensartet behandling af høj kvalitet for selvskadende patienter samt at nedbringe tvang forårsaget af selvskade.
    Indsatsen består primært af opkvalificering af personalet på døgnafsnittene i form af undervisning, vejledning, supervision og sidemandsoplæring.
  2. Terapeutisk behandling af unge med selvskade i BUC’s ambulatorier
    Team for selvskade behandler selvskade med ”Emotion Regulation Individual Therapy for Adolescents” (ERITA). I ERITA arbejdes der målrettet med forståelse og håndtering af den unges selvskade gennem øget viden og færdigheder i følelsesregulering. ERITA er udviklet både som en individuel terapi og som en internetterapi til unge. Du skal varetage terapeutisk behandling indenfor begge disse terapiformer. Du vil modtage relevant oplæring/uddannelse i ERITA behandlingen.


Vi tilbyder

  • Ansættelse i et team, der er med til at skabe ny viden i forhold til selvskadende unge, der behandlingsmæssigt hidtil har været overset.
  • Behandlingsarbejde med unge med selvskade.
  • Tæt og trygt samarbejde med resten af teamet – og kontakt til et stort netværk af kollegaer fra hele BUC.
  • Alsidige arbejdsopgaver såsom undervisning, oplæring, sparring og supervision af medarbejdere i hele BUC, særligt på døgnafsnit.
  • Løbende medvirken i udvikling af nye tiltag samt forbedring af eksisterende.
  • Høj vægtning af faglig udvikling indenfor selvskadeområdet gennem kurser, konferencer samt ugentlig gruppesupervision.
  • Samarbejde med centrets forskningsenhed samt eksterne samarbejdspartnere.


Vi prioriterer ansøgere med en eller flere af følgende kvalifikationer

  • Grunduddannelse som fx sygeplejerske, pædagog eller psykolog.
  • Erfaring med terapeutisk eller miljøterapeutisk behandling (fx indenfor dialektisk adfærdsterapi).
  • Erfaring fra døgnafsnit eller andre døgntilbud.
  • Viden/erfaring med psykiatriske problemstillinger og viden om eller interesse for selvskade.
  • Erfaring med at undervise og supervisere/vejlede fagprofessionelle.
  • Erfaring med eller engagement i arbejde udviklingsorienteret, hvor man løbende skal kunne tilpasse indsatser og arbejdsopgaver efter behov i organisationen.
  • Gode samarbejdsevner i et lille team og samtidig lyst og gåpåmod i forhold til at have kontakt med mange forskellige medarbejdere og faggrupper i BUC.
  • En engageret og nysgerrig medarbejder, der kan arbejde selvstændigt.
Organisation - Team for selvskade
Team for selvskade er et tværfagligt team på 7 medarbejdere bestående af psykologer, sygeplejersker og pædagoger i BUC, Region Hovedstaden. Teamet blev etableret i 2018, og er organisatorisk forankret under B195, Ungdomsambulatoriet.

Du referer til afsnitsledelsen i Ungdomsambulatoriet, men vil i det daglige blive ledet af teamlederen i Team for selvskade. Arbejdspladsen vil primært være på Bispebjergmatriklen, men ca. en gang om ugen på Glostrupmatriklen, ligesom teamet generelt har aktiviteter flere steder ude af huset, hvorfor det kan være en fordel at have kørekort (men ikke et krav).



Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er på hverdage inden for tidsrummet 8-16, fri weekender og helligdage.


Vi ønsker, at du starter den 1. april 2025.

Som akademiker ansættes du i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.



Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Som pædagog ansættes du i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra den ansøger, der indstilles til ansættelse.



Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder og sygeplejerske, Christina Holm Hansen [email protected]



Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 9. februar 2025.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 11. februar 2025.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder Klinisk Sekretariat, samt en forskningsenhed. Samlet er vi godt 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
København
Psykolog
Hovedstaden
Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg

    Gør en forskel for unge med selvskade – bliv vores kollega i Team for Selvskade

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Møntmestervej 17, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job