Vil du være med til at skabe madoplevelser, der giver energi til læring og fællesskab? Brænder du for at arbejde med sæsonbaserede, bæredygtige råvarer og lede et dedikeret køkkenteam – og hvor eleverne interesseret følger med i, hvad vi skal have at spise? Så er du måske vores nye køkkenleder!
Om jobbet
Som køkkenleder på Gråsten Landbrugsskole får du ansvaret for at lede vores køkken, hvor vi hver dag serverer nærende og velsmagende måltider til skolens 270 elever, 85 medarbejdere og mange gæster. Vi vægter bæredygtighed, kvalitet og god mad højt og ønsker at give vores elever en kulinarisk oplevelse, der inspirerer og styrker fællesskabet og kostskolelivet.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Ledelse af køkkenpersonalet, herunder planlægning af arbejdstider og opgaver.
• Udarbejdelse af menuer går på skift mellem alle i køkkenet og med fokus på sæsonens råvarer og sunde måltider.
• Indkøb og styring af råvarer samt overholdelse af budget.
• Sikring af, at køkkenet lever op til gældende hygiejnekrav (Smiley-ordning).
• Bidrag til videreudvikling af skolens køkken og madkoncept.
Vi forventer, at du:
• Har erfaring som køkkenleder eller lignende stilling.
• Har en passion for madlavning og et godt kendskab til sæsonens råvarer.
• Er en stærk og motiverende leder, der kan skabe et godt arbejdsmiljø.
• Har overblik og evnen til at planlægge og strukturere arbejdet i en travl hverdag, hvor aften-og weekendarbejde kan forekomme.
• Har interesse for bæredygtighed og kvalitet i måltider.
Vi tilbyder:
• En spændende og udfordrende stilling med stor selvstændighed.
• Mulighed for at præge udviklingen af skolens madkultur.
• Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger og elever.
• Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Om Gråsten Landbrugsskole
Gråsten Landbrugsskole er en moderne uddannelsesinstitution med fokus på faglighed, fællesskab og bæredygtighed. Vi uddanner fremtidens landmænd og lægger stor vægt på at skabe en sund og inspirerende hverdag – også gennem maden, vi serverer. Læs mere på www.gl.dk
Ansøgning
Ansøgningsfristen er 16. februar 2025, og vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceforstander Henriette Ebbesen på mail: [email protected]. Send din ansøgning og CV til [email protected] mærket "Køkkenleder" i emnefeltet. Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir