Graver
Vores graver har fået tilbudt andet arbejde.
Vi søger derfor ny graver som kan arbejde selvstændigt, møde mennesker både i glæde og i sorg, er imødekommende med empati og engageret, som kan se sig ind i stillingen som graver ved Kværndrup Kirke, Kværndrup Sogn som er ledig pr. 1.februar 2025 med tiltrædelse snarest muligt herefter.
Der er ansat en gravermedhjælper, som du har et tæt samarbejde med samt arbejdstilrettelæggelsen for.
Af arbejdsopgaver kan nævnes:
• Kirkegårdsadministration, herunder protokolføring, udskrivning af årlige regninger og udfærdigelse af pasningsaftaler og gravstedsbreve
• Kontakt med samarbejdspartnere, herunder i forb. med begravelse og bisættelse
• Varetagelse af og ansvarlig for kirkegårdens anlæggelse
• Kirketjeneste ved kirkelige handlinger samt arrangementer
• Vedligeholdelse af gravsteder og øvrige arealer ved og omkring kirken, herunder plantning af blomster og grandækning, hækklipning og studsning/beskæring af træer samt græsslåning
• Arealer ved præstegården
• Rengøring og klargøring af kirke til gudstjenester, handlinger, koncerter m.v.
Profil vi søger:
• Er socialt indstillet og er god til at samarbejde og tale med bl.a. besøgende på kirkegården samt samarbejdsparter
• Har forståelse og respekt for folkekirkens værdier og traditioner
• Selvstændig og samarbejdsorienteret og med interesses for kirkegårdsarbejdet
• God til at overholde deadlines
• Er fortrolig med anvendelse af IT systemer
• Har lyst til at indgå konstrultivt og fleksibelt i samarbejdet med kollegaer og menighedsråd
• Er indstillet på at der er kirketjeneste søn- og helligdage, der er friweekend 2 gange pr. kvartal
• Har graveruddannelse eller er indstillet på at gennemføre 5 ugers obligatorisk graveruddannelse i løbet af de første 2 års ansættelse
• Kørekort
Vi kan tilbyde:
• En rar arbejdsplads med gode kollegaer
• Et arbejde med en masse frisk luft og frihed til selv at planlægge arbejdet
• Frihed under ansvar
• Flot og hyggelig kirkegård midt på Fyn
• Plads til både tradition og fornyelse
• Mulighed for uddannelse
• Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.
Stillingen er på 32-37 timer pr. uge, alt efter erfaring og ønske, og aftales ved ansættelsen.
Kirkegårdsarbejdet skal optimeres og du vil derfor indgå i samarbejde med menighedsrådet om gennemgang af kirkegården med henblik på dette.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre menighedsråd.
Ansættelse sker ved Kværndrup Sogns Menighedsråd, beliggende Svendborgvej 36, 5772 Kværndrup.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau i nutidskroner (incl. rådighedstillæg) og ved ansættelse på 37/37 er 29.548 kr. månedligt hvis du ikke har gartnerisk uddannelse, og 30.183 kr. månedligt hvis du har gartnerisk uddannelse. Lønnen kvoteres i forhold til timetal.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson:
Katrine Bidstrup på telefonnummer 30702773/mail [email protected]
eller graver/-medhjælper på telefonnummer 62271855/mail [email protected]
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til [email protected]
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest torsdag d. 30. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 6.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir