1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Assens

Aarup sogns menighedsråd

Graver med kirketjeneste

Fuldtid

Permanent

Kirkegade 5A, 5560 Aarup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2720347
|
Indrykket for 12 dage siden
Stillingen som graver med kirketjeneste ved Aarup Kirke og Rørup Kirke i Aarup-Rørup pastorat er ledig pr. 1. december 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi søger en dygtig og erfaren graver, som sammen med de øvrige ansatte, menighedsrådene og de frivillige, at få det kirkelige arbejde til at fungere, således alle føler sig velkomne i vore kirker og på kirkegårdene.

I pastoratet bor der 3200 indbyggere, samt en del sognebåndsløsere. Pastoratet er kendetegnet ved at der, de senere år, er kommet mange unge tilflyttere, hvilket har medvirket til en kraftig vækst i antal indbyggere i sognene.

Kirkegårdene og kirkerne:
Aarup kirkegård ligger smukt midt i Aarup by og benyttes af mange af sognets borgere som et ”grønt åndehul”. Kirkegården er kuperet, men de senere år er der nedlagt en del kistegrave på de højeste plateauer.
Rørup kirkegård ligger tæt ved den fynske motorvej. kirkegården er flad, med en del græsarealer og træer.

Der afholdes ofte gudstjenester i begge kirker om søndagen og til højtiderne, - ca. 28 gange årligt, hvorfor planlægning af gudstjenesterne med kollega er nødvendig. Begge kirker har installeret automatisk ringeanlæg.

Graveren skal varetage følgende opgaver i tæt samarbejde med kollega:

• varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes drift, vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
• kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger – også ved højtiderne
• klargøring til kirkernes gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter.
• aktiv deltagelse i det praktiske arbejde på kirkegårdene, samt hjælp ved større gudstjenester og arrangementer i kirkerne og i/udenfor sognehuset.
• rengøring af graverhuse og kapeller, samt oprydning i kirkerne efter gudstjenester og kirkelige handlinger

Vi forventer, at du:
• Er imødekommende overfor alle – er positiv og har let til smil
• Er god til at møde mennesker i livets forskellige faser
• Har interesse for det kirkelige arbejde
• Er fleksibel og bidrager til et godt arbejdsmiljø ansatte og menighedsråd imellem
• Kan arbejde selvstændigt og har mod på nye opgaver
• Arbejder struktureret og bevarer overblikket, samt at du, i respektfuldt samarbejde, kan fordele arbejdsopgaverne mellem de øvrige medarbejdere på kirkegården og hvad angår kirketjenesten i de 2 kirker, herunder også fordeling af ferier og fridage
• Har kørekort – gerne til stor trailer – og bil

Vi tilbyder:
• Gode kolleger
• Gode arbejdsforhold og rammer til at udføre arbejdet i
• Et godt arbejdsmiljø
• Et selvstændigt og ansvarsfuldt job
• Aktive og engagerede menighedsråd, som er lydhøre overfor nye tiltag og ideer
• Spændende aktiviteter i 2 aktive sogne

Formelt ansættes du af Aarup menighedsråd, beliggende Kirkegade 5A, 5560 Aarup med geografisk fleksibilitet, så du, ifølge samarbejdsaftale mellem de 2 menighedsråd, arbejder for begge sogne.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, da der er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. – 410.442,00 kr. (nutidskroner pr. 1. april 2024). Fikspunktet er årligt kr. 338.012,00 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner pr. 1. april 2024).
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 338.012,00 kr. årligt ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner pr. 1. april 2024).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Maj Olsson på tlf. 51942978 samt sognepræst Rikke Knudsen, tlf. 24763947.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til [email protected].

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest fredag den 11. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Graver
Syddanmark
Graver
Assens
Kunst, kultur og sport
Syddanmark
Kunst, kultur og sport
Assens

Andre job der minder om dette

    Assens kommune

    Assens Kommune - Plejecentre

    Afløsere for vores social- og sundhedshelte

    Deltid

    Krengerupvej 3, 5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Har du lidt ekstra tid, som du vil bruge på at gøre en forskel og samtidig blive betalt for det? Vil du have et job, hvor du selv bestemmer, hvor du vil arbejde, hvor mange timer du vil arbejde, og hv... Læs mere
    Assens kommune

    Fuldtid

    Kirkevej 1, 7250 Hejnsvig, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Nordfyns Kommune

    Deltid

    Harritslevvej 9, 5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    På Bo- og Aktivitetstilbud Bogense mangler vi hjælpende hænder, som kan bistå med løbende vagter samt vagter hurtigst muligt. Vi er et tilbud bestående af tre afdelinger: Botilbud Bogense - Senhjernes... Læs mere
    Nordfyns Kommune

    Fuldtid

    5464 Brenderup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Aabenraa

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job