Stillingen som graver ved Mejrup kirke er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Mejrup ligger tæt på Holstebro og har ca. 5400 indbyggere. Der er god opbakning til kirken, og der er et åbent og positivt samarbejde mellem præster, ansatte, frivillige og et aktivt menighedsråd. Arbejdsmiljøet er særdeles godt, og rammerne er optimale.
Gudstjenester afholdes i kirken hver søndag og på helligdage. Der er hjælp til kirketjenesterne fra kirketjenere og en gravermedhjælper, hvilket giver mulighed for mere frihed end i andre graverstillinger.
Du skal indgå i et tæt samarbejde med en gravermedhjælper. Stillingen som graver er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med hovedansvaret for Mejrup kirkegård. Der kan forventes sæsonudsving i timetal, og der arbejdes derfor ud fra en årsnorm på 1924 timer. Der er herudover ansat en gravermedhjælper, 4 kirkesangere, en organist og to præster. Samarbejdet i den samlede medarbejderstab prioriteres højt.
Mejrup Menighedsråd tilbyder et ansvarsfuldt og afvekslende arbejde, som består af både kirkegårdsdrift og kirketjeneste. Ligeledes foregår der en konstant udvikling af kirkegården ud fra givne rammer og behov. Det betyder meget for os, at kirken og kirkegården er et godt sted at komme. Vi er især opmærksomme på miljøet samt de miljøkrav, der stilles i dag. Vi vil gerne tænke ind i fremtiden og ser biodiversitet som en af mulighederne. Derfor søger vi en dygtig graver, som ud over en relevant faglig uddannelse og praktisk erfaring også har situationsfornemmelse og kan give kirkegårdens brugere en betjening, hvor ordentlighed og empati er nøgleord.
Dine hovedopgaver som fuldtidsgraver omfatter:
Dine kvalifikationer:
Vi kan tilbyde:
Arbejdstid:
Der arbejdes ud fra en årsnorm. Der skal forventes tjeneste på lørdage, søn- og helligdage. Mandag er fast ugentlig fridag.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson Louise Fenger på tlf. 6077 8846.
Ansøgning:
Senest onsdag den 15. januar 2025 kl. 12.00
Der forventes ansættelsessamtale i uge 4.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Hvis du ikke har gartnerisk uddannelse aftales årslønnen indenfor intervallet 330.381 kr. – 394.347 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 330.381 kr.
Hvis du har gartnerisk uddannelses aftales årslønnen indenfor intervallet 321.916 kr. – 410.442 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 338.012 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.192,92 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir