Gravermedhjælper til Arden og St. Arden kirker.
Deltid
Kirkealle´ 1 9510 Arden.
Stillingen som gravermedhjælper ved Arden og St. Arden Kirker er ledig til besættelse pr.1. april 2025.
Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer pr. uge. Aflønning sker på månedsbasis.
Timetallet vil kunne variere i op- og nedadgående retning på grund af arbejdets særlige karakter.
Arbejdet omfatter blandt andet: Ren- og vedligeholdelse af gravsteder, kirke og kirkegårde, samt udenomsarealer. Der forekommer tjenester ved kirkelige handlinger og arrangementer i kirken.
Som ansat ved den danske folkekirke, skal du være indstillet på, at der indimellem kan forekomme arbejde i weekender og om aftenen.
Vi søger en engageret person, med interesse for udendørs arbejde og grønne anlæg.Som kan arbejde selvstændigt, har ordenssans, er fleksibel og stabil. Har forståelse for kirken som arbejdsplads og som har lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det øvrige personale.
Arden og St. Arden menighedsråd bliver din arbejdsgiver. Graveren er din nærmeste foresatte.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde, indgået mellem kirkeministeriet og Faglig Fælles Forbund ( 3F)
Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Ny overenskomst fra overenskomstforhandlinger 2024 er under udarbejdelse, og bliver gældende fra april 2025.
Der er ingen uddannelseskrav, og stillingen aflønnes på basisløntrin 1 for gravermedhjælpere. Den årlige løn i nutidskroner er på trin 1 kr 283.607, på trin 2 er det kr. 291.526.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til
Graver Henrik Sauer tel. 22243933
eller kirkeværge Anita M. Andersen, tel. 21951333.
Ansøgning med relevante bilag sendes til Arden og St. Arden menighedsråd.
Mail: [email protected]
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest fredag d. 28. februar 2025 kl. 12.
Ansættelses samtaler forventes afholdt i uge 10
Menighedsrådet kan oplyse, at der inden ansættelse vil blive indhentet referencer, og der er 3 måneders prøvetid.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir