En stilling som gravermedhjælper ved Lynge og Uggeløse kirkegårde, Lynge og Uggeløse sogne er ledig pr. 15. april 2025.
Stillingen er på 20 timer pr. uge. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes overarbejde.
Stillingen er tidsbegrænset med ophør til den 15. december 2025.
Arbejdet omfatter primært
Gravermedhjælperen arbejder på de to kirkegårde og i de to præstegårdshaver. Der er to kilometer mellem de to steder.
Lynge og Uggeløse sogne har 5.400 indbyggere, 8 ansatte og to præster i sognene. Sognene er kendetegnet ved at have to smukke kirker, der begge er fra 1100-tallet. Lynge kirke er kendt for sine smukke, nyrestaurerede kalkmalerier. I Uggeløse kirke er der et nyere alterbillede af Anette Harboe Flensburg. Sognene med de to sammenhængende oprindelige landsbyer er i hastig udvikling med mange tilflyttere. Der er et aktivt foreningsliv især inden for sport. Den lokale erhvervsforening laver flere årlige aktiviteter herunder en byfest og en juletræstænding den første søndag i advent, og i begge aktiviteter deltager kirken.
Ansættelse sker ved Lynge og Uggeløse sognes menighedsråd beliggende Ved Gadekæret 2C, 3540 Lynge.
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der sker aflønning på månedsløn. Stillingen er kvoteret 20/37. 15% pension samt feriepenge.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Bjarne Heide Jørgensen på telefonnummer 51707048/mail [email protected].
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Lynge-Uggeløse menighedsråd på mail til [email protected].
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 25. marts 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 1. april 2025 om formiddagen.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir