1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Roskilde
Nyt job

Region Sjælland

Grib muligheden og bliv vores nye speciallæge/læge kollega i Klinik for Spiseforstyrrelser, Roskilde

Fuldtid

Permanent

4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2827625
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du speciallæge/læge og synes du at arbejdet med patienter med spiseforstyrrelser lyder spændende? Så håber vi, at du vil søge stillingen hos os.

Vores to dygtige- og imødekommende behandlerteams i Klinik for Spiseforstyrrelser søger ny kollega pr 1. april 2025 og vi venter gerne på den rette. Vi tilbyder en nyoprettet stilling på 37 timer pr uge, hvor du vil være tilknyttet både vores børne/ungeteam og vores voksenteam. Du kan derfor være speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri eller almen medicin og vi giver gerne oplæring i specialet. Vi søger en der vil skulle have fokus på de somatisk, dårligste patienter.

En typisk arbejdsdag i Klinik for Spiseforstyrrelser indeholder et godt kollegafællesskab, faglig sparring samt spændende arbejdsopgaver.


Lidt om Klinik for Spiseforstyrrelser

Center for Spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling og døgnafsnit. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland. Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, i gruppe og gennem familieterapi.

Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: Børne/ungeteam, voksenteam, dagbehandling og BED-team. I denne stilling vil der være lægefaglige opgaver der knytter sig til alle teams. Der arbejdes på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer.

Du vil også skulle arbejde tæt sammen med vores kollegaer i vores døgnafsnit U2, som varetager 11 sengepladser til børn, unge og voksen som har brug for døgnbehandling i Region Sjælland.

I Klinik for Spiseforstyrrelser arbejder vi efter metoder der er tilrettet de forskellige patientgruppe. I børne/ungeteamet anvendes oftest familiebaseret terapi (FBT). I voksenteamet bruges mentaliseringbaseret terapi (MBT) og kognitiv adfærdsterapi. I BED-behandlingen bruges dialektisk adfærdsterapi (DAT).

Nærmere oplysninger om klinikken findes på www.psykiatrienregsj.dk

Dine arbejdsopgaver (tilrettelægges efter kompetencer):

  • Udrednings- og behandlingsopgaver.
  • Psykiatrisk udredning for spiseforstyrrelse og psykiatrisk komorbiditet.
  • Somatisk vurdering og monitorering.
  • Medicinopstart og medicinkontrol.
  • Terapeutiske samtaler - mulighed for at have egne psykoterapeutiske forløb.
  • Deltagelse i ugentlige, tværfaglige konferencer.
  • Uddannelse af yngre læger og tværfaglig undervisning.
  • Bidrage til at udvikle det sundhedsfaglige og akademiske miljø.
  • Ansvarlig for arbejdet med planlægning og koordinering af patientforløb.
  • Ansvarlig for arbejdet med undervisning og rådgivning til pårørende og samarbejdspartnere.

Vi tilbyder dig:

  • En grundig introduktion.
  • En fagligt spændende og alsidig arbejdsplads, som er i en god og stabil udvikling.
  • Et dejligt arbejdsmiljø med god stemning blandt kollegaerne - morgenmadsordning om fredagen og sociale arrangementer et par gange om året, hvis man har lyst.
  • Mulighed for at få indflydelse på udviklingen af hele Center for Spiseforstyrrelser.
  • Mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser om f.eks. psykopatologi eller psykoterapi afhængig af interesser og kompetencer.
  • Mulighed for at deltage i forskning og kvalitetssikring af behandlingen.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, tlf. 58 53 80 80 eller cheflæge Janne Walløe Vilmar, tlf. 24 96 95 76


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansøger vil blive vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg.
Løn i henhold til overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børneattest og straffeattest.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 18. februar 2025

Ansættelsessamtaler: 21. februar 2025

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 16 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.

Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.

Afdelingen har et forvagtslag med døgnfunktion i Roskilde på alle dage samt bagvagt i beredskab. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse PAM, der er åben for alle regionens borgere.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse

I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen ansat en professor, to Ph.d.-studerende og en post doc.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Sjælland
Læge
Roskilde
Speciallæge
Sjælland
Speciallæge
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Region Sjælland

    Introduktionsstilling i Oftalmologi

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job