1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Kommune - Ungehus CPH

Gruppefacilitator, vejleder, træner og socialvært til Ungehus CPH

Fuldtid

Permanent

Hørsholmsgade 20, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Koncernservice
ID: 2649879
|
Indrykket for 3 dage siden

Brænder du for at lave gruppeforløb, og er du en erfaren og dygtig vejleder? Arbejder du rehabiliterende og recoveryorienteret? Kan du spænde din faglighed ud over flere forskelligartede opgaver? Får du energi af at være meget sammen med unge, sårbare mennesker? Er du klar til at løfte opgaverne i fællesskab med dine kolleger? Er du løsningsfokuseret? Er du professionel i dit borgerarbejde? Er du en stærk teamplayer? Så er denne stilling nok noget for dig?

Ungehus CPH er et aktivitets- og samværstilbud for unge psykisk sårbare Københavnere mellem 18 og 34 år beliggende på Nørrebro
Ungehus CPH er en del af København Kommunes socialpsykiatri og har et bredt udbud af drop-in aktiviteter og socialt samvær med åbningstider dag og aften. Vores aktiviteter spænder over kurser til  idræt, kreativitet, musik, havearbejde, NADA, yoga og fællesmøder samt økologisk madlavning i vores lækre køkken med grønt fra eget drivhus.Vi faciliterer et rehabiliterende miljø, hvor de unge kan fokusere på bedre trivsel samt deres vej til recovery i et rummeligt og forventningsfuldt fælleskab, der danner grobund for relationer til andre unge i samme situation.

Udover vores mestringsgruppeforløb med varierende intensitet, Fremtidsfabrikken, Dagsværket & Masinrummet tilbyder vi afklarende praktikker, mentorforløb og frivilligopgaver i huset.

Du bliver en del af Fremtidsfabrikken med vejlederfunktion for fem unge og skal i samarbejde med kolleger varetage undervisningsopgaver, vores træning to gange ugentligt (fitness og cirkeltræning) og temasport, hvor vi  - ofte i samarbejde med civilsamfundet – giver smagsprøver på idræt og klubfællesskaber. Ligeledes bliver du en del af vores ugentlige ture ud af huset

Endvidere har du opgaver i cafeen både i form af madproduktion og samvær. Stillingen indebærer, at du kan arbejde struktureret og målrettet, og at du har vejledererfaring med en tilgang, der fordrer udvikling og fokus på den unges selvstændighed i deres fremtidsplaner. Du evner at have fokus på den enkelte unge og på samme tid varetage fællesskabets behov indenfor den politisk satte ramme.

Vi har en bred palette af samarbejdspartnere, hvor du løbende præsenterer mulighederne i Ungehus CPH, men også konkret i forhold til at afholde netværksmøder omkring den enkelte. Vi er løbende optagede af, hvad der rører sig i ungegruppen, og du får mulighed for at præge og udvikle nyt relevant indhold, arrangementer og samarbejdsflader.      

Vi forventer, at du kan arbejde i Officepakken - Outlook, Word, Excel, SharePoint etc. og på sigt i Domus – et dokumentationssystem vi kommer på i slutningen af 2024.

Vores værdier
I den københavnske socialpsykiatri tror vi på, at alle har mulighed for at komme sig helt eller delvist af psykisk sygdom. Vi møder borgerne med ligeværd og støtter dem i at styrke deres håb, selvbestemmelse og muligheder. Det gør vi med afsæt i et fælles fagligt fundament, der understøtter, at vi arbejder rehabiliterende, vidensbaseret, koordineret og sammen med borgerne.

Vi forestiller os, at du

  • har en faglig baggrund som fysioterapeut, ergoterapeut, pædagog eller anden relevant uddannelse på bachelorniveau
  • har erfaring med at vejlede og fungere som tovholder på forløb med psykisk sårbare unge
  • trives med at være en del af et hus med en foranderlig hverdag, og hvor du er meget på ift. de unge
  • har uddannelse/erfaring med en eller flere anvendte metoder og tilgange inden for socialpsykiatri eks. kognitiv metode, metakognitiv tilgang, MI, social færdighedstræning, LA2, ADL-træning, flowteori, sanseintegration, narrativ tilgang ol.
  • har erfaring med gruppe-/kursusforløb og er en inspirerende underviser i såvel teori og redskaber ift. det at leve med psykisk sårbarhed
  • har erfaring med brugerinddragelse og med at arbejde målrettet på at involvere de unge i alle hverdagens gøremål
  • er fleksibel ift. varierende arbejdsopgaver og arbejdstider, da vi skal være et sammenhængende hus, der sikrer at hverdagen fungerer

Vi tilbyder

  • et tværfagligt team af engagerede og dygtige kollegaer, der leverer på et højt fagligt niveau
  • et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, medindflydelse, faglige ambitioner og udvikling samt engagement er grundlæggende værdier og mål 
  • en velfungerende kollegagruppe, der løfter i flok og er dialogbaseret
  • oplæring i FIT til brug i vejledningssessionerne
  • en afvekslende og foranderlig arbejdsdag med mange alsidige opgaver herunder af driftskarakter
  • sagssupervision med ekstern psykolog
  • en arbejdsplads, der ønsker at skabe et værdigt, meningsfuldt og selvstændigt liv for borgerne med afsæt i Københavns Kommunes socialstrategi og den københavnske socialpsykiatris grundfortælling
  • en diplom-modul i Recovery og rehabilitering efter to års ansættelse
  • pædagogiske måltider, når du spiser med de unge og mulighed for at købe dejlig frokost i vores café, når du holder pause med kollegerne
  • at blive en del af  det eftertragtede ”Center for forbyggende indsatser og støtte ”

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. september 2024.

Din arbejdstid ligger i det tidsrum borgerne er her: 09.30/10.00-16.00/19.30, aftenvagt til kl. 19.45 (mandag).

Vi gør opmærksom på, at der deltager borgere i ansættelsesprocessen og således også til ansættelsessamtalen – deltagelse indebærer en underskrevet tavshedspligterklæring fra borgers side.

Vi indhenter udvidet straffeattest ifm. ansættelse.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder, Helle Larsen på 2722 3611 eller stedfortræder Louise Hage Dose på 2179 8537.

 www.kk.dk og https://socialpsykiatri.kk.dk/ kan du læse mere om Socialforvaltningen og Borgercenter Voksne, om centret, det faglige grundlag og strategierne på området: (Socialstrategien, Grundfortællingen, faglig guide, faglig vejledning for AST og organisationsdiagram).

Vi har røgfri arbejdstid.

Søg via linket senest fredag den 12. juli 2024
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 16. juli 2024.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vejleder
København
Vejleder
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    BUPL-A

    BUPL-A søger en dygtig og engageret jobvejleder til vores team i Slagelse -    Med start den 1. september 2024

    Fuldtid

    Sundkrogsgade 15, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Nansensgade 19, 1366 København K, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job