1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Guldborgsund
UDLØBET

Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune søger to ledere til driften i Teknik & Miljø

Fuldtid

Permanent

Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

SE PÅ KORT
Guldborgsund Kommune
ID: 2833233
|
Indrykket for 41 dage siden

Ønsker du at bidrage til den fortsatte positive udvikling af driften i Guldborgsund Kommune? Har du et godt kendskab til driftsområdet inden for enten grønne områder, veje eller bygninger, og har du ledelseserfaring? Så er du måske en af vores nye driftsledere.

Guldborgsund Kommune søger to engagerede og visionære ledere til at styrke vores driftsområde, som tilsammen varetager driften af vores grønne områder, veje, havne, bygninger og maskiner. Vi søger en leder til vores nye Park & Vejdrift og en leder til vores Ejendomsdrift.

 

Driften i Guldborgsund Kommune
Driften i Guldborgsund Kommune har indtil for nylig været samlet under én leder. Driften er et stort område med knap 200 medarbejdere og ledere. For at bringe ledelsen tættere på arbejdsmiljøet i driften og opgaveløsningen, samt frigøre tid til at lede strategiske mål, er det besluttet at organisere driften i to områder med hver deres leder. Derfor bliver driften nu organiseret i et Park & Vej-område og et Ejendomsområde.

 

Leder af Park & Vejdrift
Som leder af Park & Vejdrift vil du få ansvaret for fire afdelinger: Grøn Drift, Værksted, Vejdrift og Nyttejob. Du vil lede fire afdelingsledere og sikre en effektiv og bæredygtig drift af kommunens veje og grønne områder.

Grøn Drift er en ny afdeling med fokus på pleje af kommunens grønne arealer, hvor vi arbejder med "Vores Vilde Guldborgsund" og prioriterer dialog med brugerne af de grønne udearealer, for eksempel gennem dialog med personalet på en daginstitution. Du vil arbejde på at styrke medarbejdernes kompetencer og optimere brugen af materialer og udstyr. En vigtig opgave for dig bliver at samle alle opgaver og økonomi for de grønne områder under den nye afdeling Grøn Drift.

Nyttejob – ”Grønnere Guldborgsund” er en indsats, hvor ledige borgere kommer i meningsfuld beskæftigelse og løser samfundsnyttige opgaver, som for eksempel opsamling af affald på strande, oprydning af gadekær og rydning af beplantning. Det har vist sig at være en så stor succes, at man fra politisk side ønsker at udvide indsatsen.

 

Leder af Ejendomsdrift
Som leder af Ejendomsdrift vil du få ansvaret for fire afdelinger: Ejendomme A, Ejendomme B, Rådhusservice & Rengøring samt Havne & Broer. Du vil samarbejde tæt med lederen af Park & Vejdrift for at sikre en sammenhængende og effektiv drift.

De konkrete anlægsprojekter på vores bygninger er forankret hos projektledere i en af søsterafdelingerne i centret, Projekt & Bygherre. Ejendomsdriften indgår naturligt i processen med den lokale viden, når vi planlægger større renoverings- og anlægsprojekter på vores ejendomme, hvad enten det er bygninger eller lystbådehavne.

Guldborgsund Kommune har mange kvadratmeter bygninger, og generelt kommer vi til at skulle drifte og vedligeholde færre kvadratmeter i fremtiden. For at optimere vores bygningsmasse vil vi satse på de bygninger, der er i god stand og understøtter byrådets strategiske mål.

Organisering
De to driftsafdelinger indgår i Center for Teknik & Miljø, som består af yderligere fire afdelinger med hver deres leder: TM Myndighed, TM Projekt & Bygherre, TM Stab og TM Data. Lederne for de i alt seks afdelinger indgår i den fælles centerledelse.

TM Myndighed er yderligere delt op i tre underafdelinger: Natur & Miljø, Plan & Trafik samt Bolig & Byggesag.

Fælles for begge stillinger er, at vi søger ledere, som er optaget af, hvordan man skaber de bedste forudsætninger for samarbejde, ser opgaverne som fælles for Teknik & Miljø, tager det guldborgsundske mindset på sig og bruger det i deres ledelsesrolle.

I ledergruppen for hele centret arbejder vi med det guldborgsundske mindset og social kapital som en ramme for vores ledelse. Grundlæggende handler det om at vi ikke kun har fokus på det konkrete indhold i en opgave men at vi er lige så optagede af hvordan samarbejdet og dialogen om opgaven foregår.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i en kommune, som løbende forandrer sig.
  • Mulighed for at præge udviklingen af kommunens drift.
  • Stærk ledelsessparring og samarbejde med engagerede lederkolleger.
  • Fokus på kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø med fokus på tillid, samarbejde og retfærdighed.
  • Fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde.

Vi forventer

  • Du har relevant ledererfaring og gerne lederuddannelse (ellers vil du blive tilbudt lederuddannelse).
  • Du er positiv og lægger vægt på at bidrage til trivsel og et godt arbejdsklima.
  • Du er tillidsfuld og indstillet på at arbejde i en organisation, hvor uddelegering af ansvar til den enkelte medarbejder er højt prioriteret.
  • Du er god til at inddrage andre i opgaveløsningen og skabe en åben og fordomsfri dialog.
  • Du er tydelig og anerkendende i din kommunikation.
  • Du er nysgerrig på nyt.
  • Du har et engagement i bæredygtighed og grøn omstilling.

 

Ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter gældende overenskomst. Du ansættes som niveau 3-leder.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Din ansættelse er i Center for Teknik & Miljø.

Mere information
Kontakt centerchef Casper Henriksen på 25 18 18 91 eller [email protected], hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfrist
Frist for ansøgning er søndag den 16. februar 2025.

Samtaler
Den første samtale bliver fredag den 21. februar 2025 i tidsrummet kl. 8.00–15.30.
Den anden samtale bliver torsdag den 27. februar 2025 i tidsrummet kl. 8.00–13.30.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, dokumentation for gennemført uddannelse og dit CV. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Guldborgsund
Leder
Sjælland
Driftsleder
Guldborgsund
Driftsleder
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Guldborgsund Kommune

    Guldborgsund Kommune

    Leder af hjemmeplejegruppen Sundby, Nykøbing F

    Fuldtid

    Vendsysselvej 51, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vil du stå med i spidsen for at drifte og udvikle den fremtidige hjemmepleje for borgerne i Guldborgsund Kommune? Vi søger en leder, der brænder for kerneopgaven. Én der er i stand til at stå i spidse... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Vendsysselvej 2A, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Ønsker du at lede et børnehus med høj kvalitet og plads til mangfoldighed? Hvor du skal være med til at fortsætte den tydelig røde tråd, som vi har skabt sammen? Så er Østerbro Børnehus måske det helt... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Ellekildevej 1, 4990 Sakskøbing, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Ellekildeskolens SFO-leder gennem mange år har valgt at gå på efterløn. Derfor søger vi en leder som sammen med det øvrige ledelsesteam vil stå i spidsen for skolens forsatte udvikling i samarbejde me... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Byvangen 1, 4990 Sakskøbing, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Da vores souschef gennem mange år nu har valgt at gå på pension, søger Børnehuset Krummerne derfor en ny souschef. Børnehuset Krummerne er en integreret daginstitution med ca. 135 børn i alderen 0-6 å... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Harald Nyborg A/S

    Fuldtid

    4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Få nye udfordringer i en stor virksomhed med et stærkt fællesskab. Drømmer du om at arbejde i en butik, hvor fællesskab og samarbejde kommer i første række? Så lad drømmen gå i opfyldelse ved at blive... Læs mere
    Harald Nyborg A/S
Søg efter andre job