1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Hotel- og Restaurantskolen

Gymnasielærer i dansk og engelsk til eux på Hotel- og Restaurantskolen

Fuldtid

Permanent

Vigerslev Allé 18, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2879788
|
Indrykket for 2 dage siden

Er du en passioneret underviser og brænder du for at præsentere elever for dit/dine fagretninger? Vil du samtidig være med til skabe et tværfagligt miljø på skolen? Så er du måske den gymnasielærer som Hotel- og Restaurantskolen står og mangler.


Som underviser på Hotel- og Restaurantskolen bliver du en del af vores spændende rejse mod at løfte gastronomien, hverdagsmaden og gæstgiveriet til nye højder. Vi har skabt og bestræber os fortsat på at udvikle en brancheskole, der gennem stimulerende læringsrammer og en høj standard i egen praksis vil medvirke til at højne både elevernes faglige niveau, elevernes trivsel, med et tværfagligt udsyn.


Vi søger lige nu en gymnasielærer, som kan varetage undervisning i dansk og engelsk op til A-niveau og gerne derudover i eksempelvis fysik, matematik, teknologi, kemi, innovation eller biologi.

Teamet
Som gymnasielærer vil du blive en del af skolens eux-team, som på nuværende tidspunkt består af 13 medarbejdere. Du vil blive en del af en tværfaglig gruppe af energiske medarbejdere, der består af både andre gymnasielærerlærere og faglærere – et såkaldt blandet lærerværelse, som alle samarbejder om vores eux-uddannelser. Vores fornemmeste opgave er skabe et eksperimenterende, undersøgende og nysgerrigt undervisningsmiljø, som klæder eleverne på i trygge og seriøse rammer til deres fremtidige arbejdsliv.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

I stillingen som gymnasielærer kommer du til at spille en central rolle for skolens elever på eux-uddannelserne. Som en del af dette team vil du naturligvis komme til at undervise primært på eux, men der vil periodevis også være undervisningsopgaver på andre af skolens uddannelsesudbud, som strækker sig fra brobygning og rekruttering, 10. klasse og erhvervsuddannelser inden for alle fag i hotel- og restaurantbranchen.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Undervisning af eux-elever med høj faglighed og med en tværfaglig innovativ tilgang
  • Teambaserede udviklingsopgaver på eux-uddannelserne med højt til loftet og stor tillid til dig og dine teamkolleger.
  • Undervisningsopgaver på andre dele af skolen, hvor du med dine kompetencer og erfaringer kan bidrage til udvikling af undervisningen.


Om dig

Vi forventer, at du er en engageret underviser, der brænder for dine fag i en sådan grad, at det smitter af på vores elever og dine teamkolleger. Du skal kunne arbejde problemorienteret og tværfagligt, da stort set alt foregår således, ud fra et teambaseret udgangspunkt, hvor erhvervsfag og gymnasiale fag samarbejder og overlapper.


Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med undervisning på ungdomsuddannelsesområdet
  • Har et opbyggeligt elevsyn og trives med tværfaglige tilgange til uddannelse
  • Kan levere en god, kvalificeret, alsidig og vedkommende undervisning
  • Har lyst til at udvikle materiale, arbejde med et aktualitetsprincip i undervisningen og tilpasse stoffet til elevernes fagretninger
  • Har undervisningskompetence i dansk og engelsk på teknisk eux
  • Har styr på dit fags bekendtgørelse, faglige mål, kernestof og didaktiske principper
  • Har lyst og evne til at arbejde formativt med evaluering
  • Har gennemført pædagogikum.


Vi tilbyder dig

Et udfordrende job med gastronomi, mennesker og læring i centrum på en skole med fokus på forandring og udvikling. Vi byder på et uformelt miljø med engagerede kolleger og en frokostordning, der er værd at prale af.
 

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat med undervisningsopstart august 2025. Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og arbejdstiden vil typisk være i tidsrummet 8.00-17.00. Ved større arrangementer kan weekend- og aftenarbejde dog forekomme.

Som gymnasielærer på eux ansættes og aflønnes du i henhold til Overenskomst for akademikere i staten. Der er til stillingen knyttet en pensionsordning på pt. 17,1%.

Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid og at vi, i forbindelse med ansættelsen, indhenter børneattest.

Interesseret?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Søren Nielsen på [email protected].

Ansøgning og deadline

Send os en ansøgning og CV senest torsdag den 24. april 2025 kl. 14.00. Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, etnisk baggrund eller religion.

 

Om Hotel- og Restaurantskolen

Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 180 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe studenter og håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX, og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Gymnasielærer
København
Gymnasielærer
Hovedstaden
Underviser
København
Underviser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    VOCA LANGUAGES ApS

    Underviser i dansk for voksne udlændinge søges

    Fuldtid

    Peder Skrams Gade 27, 1054 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Jagtvej 34, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du en engageret lærer eller underviser, der brænder for at skabe faglighed og trivsel? Hos Nørrebro Park Skole søger vi en lærer/underviser til et barselsvikariat på 2. årgang med fokus på matemati... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Landemærket 11, 1119 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job