1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Herning
Nyt job

HabitusHuset Gødstrup

HabitusHuset Gødstrup ved Herning søger vågen nattevagt

Fuldtid

Permanent

Sønder Næstholtvej 3, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
HabitusHuset Gødstrup ApS
ID: 2769142
|
Indrykket i dag

Trives du med natarbejde? Brænder du for at støtte og udvikle mennesker med særlige behov? Og drømmer du om en arbejdsplads, hvor din viden og nysgerrighed bliver værdsat? Så er du kommet til det rette sted.

Gør en forskel: Skab trygge nætter for vores borgere

I HabitusHuset Gødstrup er vi lige nu på udkig efter vågne nattevagter, der vil være med til at støtte op om en tryg og rolig nat for vores borgere, så de alle kan få en god nats søvn og modtage den nødvendige støtte, hvis behovet skulle opstå.

I løbet af en nat, kan der opstå udfordrende situationer, som kan resultere i problemskabende adfærd, hvor der er behov for, at du formår at arbejde mentaliserende og udstråle ro gennem dit kropssprog. Derudover forventer vi, at du kan varetage personlig pleje.

Dit arbejde vil ligeledes bestå af opgaver såsom dokumentering og enkelte praktiske opgaver. 

Bliv en del af HabitusHuset Gødstrup og tilhørende solisttilbud

På Habitushuset Gødstrup og vores solisttilbud arbejder vi med et fast team omkring hver enkelt borger, der oftest er indskrevet med 1:1 eller 2:1 normering. Normeringen er med til at sikre, at personalet har detaljeret kendskab til den enkelte borger samt indflydelse på den pædagogiske tilgang. Når borgeren har 1:1 normering er der et team på 3-4 medarbejdere, som er fast tilknyttet den enkelte borger, og når borgeren har 2:1 normering er der mellem 8-12 medarbejdere tilknyttet den enkelte borger.

Alle vores borgere har autismespektrumforstyrrelser og mental retardering på forskelligt niveau. Derudover kan borgerne også være ramt af en eller flere tillægsdiagnoser, der ofte ses sammen med autismespektrumforstyrrelser f.eks. tilknytningsforstyrrelser, tourette, ADHD, angst, desperation, selvskade og udadreagerende adfærd m.m.

HabitusHuset Gødstrup er et botilbud med plads til 8 borgere i aldersgruppen fra 18 år. Vores hus er nyistandsat, og alle borgere har egen 2-værelses lejlighed. Gødstrup er beliggende i et naturskønt og roligt område med smuk udsigt ud over markerne rundt om gården. Tæt på Habitushuset Gødstrup har vi et solisttilbud, hvor der bor 1 borger. 

Vi søger dig, der

  • Har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Har erfaring med nattearbejde og trives med den måde at arbejde på
  • Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
  • Har en rolig udstråling – også i forbindelse med problemskabende adfærd hos din eller dine kollegers borgere
  • Er reflekterende over egen og kollegers praksis og kan give konstruktiv feedback
  • Bidrager til det gode kollegiale fællesskab – både socialt og fagligt
  • Har kørekort B

Vi er en arbejdsplads, hvor

  • Der er fokus på faglighed og udvikling, bl.a. gennem videreuddannelse af vores medarbejdere
  • Du får mulighed for at bidrage med din viden og kompetencer
  • Du får en nærværende ledelse, der er en god sparringpartner for dig
  • Vi er stolte af vores høje arbejdsglæde og gode kollegiale fællesskab
  • Du får engagerede og professionelle kolleger, som brænder for at hjælpe borgere med udviklingsforstyrrelser
  • Der hersker et godt arbejdsmiljø, og hvor der altid bliver taget imod nye kollegaer med åbne arme

Information og ansøgning

Der er tale om en stilling som vågen nattevagt. Dit arbejdsplans-rul planlægges i samarbejde med teamet og vores administrative medarbejder. Der vil forekomme arbejde i weekender og på helligdage.

Du vil blive grundigt introduceret til borgeren og opgaverne, så du er godt klædt på til arbejdet. 

Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt, og der indkaldes derfor til samtaler løbende. Opslaget vil blive fjernet, når vi har fundet den rette kollega.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Kasper Junker Jespersen på tlf. 2525 7028.
Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ønsker du at vide mere om HabitusHuset Gødstrup og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: https://goedstrup.habitushuset.dk/ 

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Midtjylland
Ergoterapeut
Herning
Pædagog
Midtjylland
Pædagog
Herning

Andre job der minder om dette

    Sinding-Ørre Midtpunkt Hvepsereden

    Pædagog til Hvepsereden/Midgaarden

    Fuldtid

    Skoletoften 7, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Herning

    Indrykket for 21 dage siden

    Brænder du for det specialiserede socialområde og er en natteravn? Så har du nu chancen for at for at blive en del af vores team! Vi søger en nattevagt som vil være en del af en dejlig arbejdsplads me... Læs mere
    Herning kommune
    Herning kommune

    Fuldtid

    Herning

    Indrykket for 21 dage siden

    Brænder du for det specialiserede socialområde? Så har du nu chancen for at for at blive en del af vores team! Vi søger en socialpædagog som vil være en del af en dejlig arbejdsplads med en flok skønn... Læs mere
    Herning kommune

    Fuldtid

    Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job