Er frihed i arbejdslivet vigtigt for dig? Drømmer du om et godt arbejdsmiljø, fokus på psykologisk tryghed samt daglig faglig sparring med kollager.
Dit arbejde handler om at skabe livskvalitet
Som pædagog hos os, bliver du tilknyttet et fast team, hvor I arbejder med 1:1-normering omkring en borger med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Normeringen giver dig mulighed for at fordybe dig i arbejdet omkring den enkelte borger og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier, som du har fastlagt i samarbejde med dit team.
Målet med vores arbejde er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte borger. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores borgere, samtidig med, at vi har fokus på relationel tilknytning.
Du vil blive tilknyttet en mandlig borger på 32 år med diagnosen infantil autisme med svær mental retardering. Borgeren er nonverbal og kommunikerer via forskellige kommunikationsværktøjer samt visuelle støttesystemer. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med brug af pictogrammer, pecs og kommunikationssnor. Borgeren har et højt fysisk aktivitetsniveau og bruger nærmiljøet med daglige gåture i skov samt ture i svømmehal.
Om os på Kæderupvej
HabitusHuset Kæderupvej består af to huse. Husene ligger placeret i landlige omgivelser i Helsinge. Bygningen er en tidligere landbrugsejendom, der nu er renoveret til et botilbud, der består af 11 individuelle lejligheder samt hyggelige fællesarealer.
Borgerne på Kæderupvej oplever stor glæde ved at være aktiv bl.a. ved at tage på lange gåture og ture i svømmehallen. Det vil derfor være en stor fordel, hvis du deler disse interesser og ønsker at engagere dig i aktiviteterne med borgerne.
Vi er en arbejdsplads, hvor:
Vi har fokus på, at alle føler sig set og hørt, og vi er bevidste om, at når medarbejderne trives, så har det en positiv afsmitning på borgerne.
Det er en fordel, at du:
Information og ansøgning
Der er tale om en fuldtidsstilling og dit arbejdsplans-rul planlægges i samarbejde med teamet og vores administrative leder. Der vil forekomme arbejde i weekender og på helligdage.
Du vil blive grundigt introduceret til borgeren og opgaverne, så du er godt klædt på til arbejdet.
Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt, og der indkaldes derfor til samtaler løbende. Opslaget vil blive fjernet, når vi har fundet den rette kollega.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem SL og Dansk Erhverv.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Lisbeth Breitenstein, på tlf. 81802422.
Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ønsker du at vide mere om HabitusHuset Kæderupvej og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Kæderupvej: Tilbud er tilpasset den enkelte beboer
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir