1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. Haderslev

Gammel Haderslev Sogn

Haderslev Kirkegårde søger ny kollega

Fuldtid

Permanent

Storegade 95, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2861961
|
Indrykket for 1 dage siden
Haderslev kirkegårde søger Gartner/Gartneriarbejder


Vi søger efter vores nye engagerede gartner eller gartneriarbejder, kollega og sparringspartner. Har du lyst til at blive en del af teamet?

Der er ved kirkegårdene udover Kirkegårdslederen og Assistenten ansat 15 gartnere/gartneriarbejdere/gartnerelev/fleksjobbere og én kontorassistent. Vi lægger stor vægt på et godt sammenhold, gode arbejdsforhold og at der er plads til udvikling, både fagligt og personligt.

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer gennemsnitligt pr. uge med hjemsendelsesperiode uden løn i perioden 1. december til og med februar. Der må forventes over- og weekendarbejde ifm. begravelser. Tiltrædelse pr. 1. april 2025 eller snarest muligt derefter.

Haderslev kirkegårdes drift fordeler sig over 3 aktive kirkegårde, 1 fredet kirkegård samt Haderslev stift, 4 præstegårdshaver og Kapellet på Assistenskirkegården. Haderslev Kirkegårde er i stor forandring med omfattende helhedsplaner udarbejdet hhv. ca. i 2012 og 2019 og er i god udvikling. Der lægges megen vægt på rummelighed i forhold til andre kulturer, ansvarlighed overfor økonomi, bæredygtighed og biodiversitet.

Ansættelsen sker ved Gl. Haderslev Sogns Menighedsråd. Arbejdsstederne vil hovedsageligt være på Gl. Haderslev og Damager kirkegård samt Assistenskirkegården.

Vi kan tilbyde:
  • En arbejdsplads med stort fokus på personaletrivsel, inddragelse og udvikling på kirkegårdene.
  • Gode ordnede arbejdsforhold med engagerede og dygtige kollegaer.
  • Udfordringer i form af forskellige opgaver.
  • Meget ’frihed under ansvar’ i dagligdagen.
  • Plads til kreativitet, omhu og udvikling med høj faglighed.
  • Mulighed for indflydelse på udvikling og fastholdelse af helhedsplaner.

Arbejdsopgaverne vil i sæsonen hovedsageligt bestå af:

  • Vedligeholdelse af gravsteder og udenomsarealer i egne områder.
  • Gravning af grave med minigraver.

Herudover vil arbejdsopgaverne i perioder bestå af:

  • Plantning af blomster, hækklipning, beskæring og grandækning.
  • Praktisk arbejde ved begravelse og urnenedsættelse.
  • Mindre grønne og grå anlægsopgaver.
  • Arbejde fra stige og stillads/lift i højderne.
  • Andre ad hoc-opgaver.
Vi forventer at du:
  • Er ufaglært eller faglært gartner med erfaring fra det gartneriske område og har kvalitetssans for godt arbejde.
  • Er mødestabil, fleksibel, kan arbejde selvstændigt og i teams.
  • Er villig til at yde for at få tingene til at lykkes.
  • Har en god omgangstone overfor kollegaer og besøgende.
  • Tålmodig, positiv og god til at kommunikere og samarbejde.
  • Er god til at bruge mange forskellige maskiner og redskaber.
  • Har kørekort B samt bil du kan benytte lejlighedsvis til transport i arbejdstiden, her afregnes kørselsgodtgørelse.

Nærmere oplysninger og ansøgningsfrist

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkegårdsleder Daniel Gabrielsen på tlf. 74527475, mandag til fredag mellem kl. 9 og 14.00.

Ansøgningen med relevante bilag skal være sendt senest den 20. marts 2025 kl. 08.00 via ansøgningsformularen. Stillingsopslaget med ansøgningsformular kan også tilgås via dette link: Ledige stillinger | Haderslev Domprovsti

Samtaler forventes afholdt 24. marts 2025.

Ansøgere, der ikke har hørt fra os den 27. marts 2025, kommer ikke i betragtning til stillingen.

Vi kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og at der inden evt. ansættelse vil blive indhentet straffeattest.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartnere i Øvrige land:

  • (trin 1) 325.618,- kr. og
  • (trin 2) 335.368,- kr.

Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartneriarbejdere i Øvrige land:

  • (trin 1) 283.607,- kr. og
  • (trin 2) 291.526,- kr.

Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.

Herudover er der attraktiv lokalaftale på arbejdspladsen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Gartner
Syddanmark
Gartner
Haderslev
Gartnerelev
Syddanmark
Gartnerelev
Haderslev

Andre job der minder om dette

    DUOS A/S

    Klar til at skabe en tryg og sjov hverdag for en fantasifuld pige?

    Deltid

    Haderslev

    Indrykket for 23 dage siden

    Deltid

    6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Deltid

    Haderslev

    Indrykket for 29 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Julius Nielsens Vej 33, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

    Flere vælger den kommunale hjemmepleje, vi søger derfor nye kollegaer i dagvagt og/eller aftenvagt. Hvis du har interesse og har mod på nye udfordringer, så læs videre. Distrikt Vest består af 2 pleje... Læs mere
    Haderslev kommune
    Haderslev kommune

    Fuldtid

    Christian X's Vej 39, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vær med til at gennemføre natur- og klimaprojekter i Haderslev Kommune Vil du være med til at forbedre vores klima, natur og vandmiljø gennem tæt dialog med lodsejere, kommune og rådgivning? Trives du... Læs mere
    Haderslev kommune
Søg efter andre job