· Har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor dedikationen og engagementet er højt?· Har du stor interesse for korsang sammen med lysten til at udvikle og bedre forholdene for kor og sang på både elite og breddeniveau?· Har du lyst og flair for administration, økonomi og strategisk arbejde? Så er du muligvis den rette til at være administrativ leder af Haderslev Sangakademi!
Formålet med Haderslev Sangakademi er at styrke såvel eliten som bredden inden for sang i Haderslev Kommune.
Haderslev Sangakademi er funderet i kormiljøet omkring Haderslev Domkirke. Haderslev Sangakademi giver børn og unge, der synger i Haderslev Drengekor og Haderslev Domkirkes Pigekor, mulighed for at udvikle deres sangpotentiale, det sker bl.a. ved kontinuerlig sangundervisning.
Haderslev Sangakademi virker overalt, hvor der er plads til sang i Haderslev Kommune, og skaber netværk mellem de mange aktive kor, der er i kommunen samt giver grobund for visioner og udvikling. Sangakademiet skal tilbyde kurser og efteruddannelse for musiklærerne og skabe sangevents for børn.
Haderslev Sangakademi sætter fokus på sang i skolerne, korsang, kirkesang og foreningssang – kort sagt sang i enhver henseende.
Siden oprettelsen af Haderslev Sangakademi i 2012 er udviklingen af Haderslev Sangakademi gået rigtig stærkt. Haderslev Sangakademi blev oprettet med fondsmidler fra Det Obelske Familiefond, men har nu sit økonomiske fundament via en samarbejdsaftale med Haderslev Kommune. Derudover er der gensidigt samarbejde med Haderslev Domsogn og Haderslev Musikskole.
Opgaver:
Udarbejdelse af budget og budgetopfølgning til bestyrelsen
Regnskabsføring med ca. 110 årlige bilag
Håndtering af betalinger
Fundraising
Networking i forhold til relevante samarbejdspartnere, eks. Haderslev Domsogn, Haderslev Kommune, Sangens Hus, skoler med flere.
Kontakt til kor og andre sangmiljøer i Haderslev Kommune
Deltagelse i 4-6 årlige bestyrelsesmøder, hvor den administrative leder fungerer som sekretær for bestyrelsen
Projektansøgning og tovholder på projekter
Vi forventer at:
Du har erfaring og flair for administration, og kan arbejde selvstændigt og struktureret
Du tager ejerskab og sikrer fælles retning, koordinering og engagement i forhold til Sangakademiets vision og strategi i tæt følgeskab med Sangakademiets bestyrelse
Du er proaktiv og byder ind i og kommer med forslag til optimering af arbejdsgange og balancering af ressourcer
Du er en tålmodig formidler, som er oprigtig interesseret i de forskellige mennesketyper, temperamenter, kompetencer og interessenter, som du skal samarbejde med.
Du er fleksibel i forhold til en svingende arbejdsbyrde og ofte også med varierende arbejdsopgaver
Du har musik- og sangfaglig baggrund eller solid erfaring med at arbejde i et sang- og sangpædagogisk miljø.
Vi tilbyder:
En alsidig stilling i et spændende miljø tæt koblet op omkring Haderslev Domkirke, kirkens kor og korledere
En honorarlønnet stilling på i gennemsnit 5,5 time pr. uge, som kan kombineres med anden beskæftigelse
En engageret og samarbejdsorienteret bestyrelse
God mulighed for at præge og udvikle arbejdet i og omkring Haderslev Sangakademi
Løn og ansættelse
Årligt honorar kr. 80.000 – ikke pensionsgivende
Tiltrædelse: 1. januar 2025
Samtaler forventes afholdt 15. november 2024
Ansøgning sendes på mail til bestyrelsesformand Jytte Rabæk Schmidt på mail [email protected] eller til Konstitueret leder Allan Ørslev på mail [email protected] – senest 25. oktober
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Allan Ørslev på tlf. 2372 1650 eller Domprovst Torben Hjul Andersen 2961 2719.
Læs mere om Haderslev Sangakademi på vores hjemmeside: www.sangakademi.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir