Her er et tilbud du ikke kan sige nej til - ledige stillinger i et spændende Dagtilbud i Randers KommuneStillingerne er lige nu i:
Børnehuset Elmehaven i vuggestueafdelingen på 35 timer pr. uge.
Børnehuset Jennumparken i børnehaveafdelingen på 35 timer pr. uge.
Børnehuset Elmehaven er normeret til 50 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Børnehuset Elmehaven er nyopstartet som en integreret institution siden januar 2024, hvorfor du får mulighed for at bidrage til vores kulturopbygning i et 0-6 års perspektiv. Børnehuset Elmehaven har en profil musik og bevægelse, som vi også er i gang med at arbejde ind i hverdagen. Vi arbejder i to teams med henholdsvis 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper i hvert team. Vi arbejder på tværs både i eget team, men også på tværs af de to teams, hvilket du skal kunne se dig ind i.
Børnehuset Jennumparken er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Derudover har en af kommunens tre ressourcegrupper til huse hos os og er en fælles del af vores institution. Børnehuset Jennumparken er beliggende i Randers nordby i det som betegnes som et boligudsat område. Største delen af vores børn og familier er udsat af den ene eller anden årsag. Vi søger derfor en kollega som brænder for denne målgruppe og som kan sætte en tydelig kærlig ramme og struktur for vores børn understøttet af visuelle støttesystemer.
Vi er beliggende tæt på Nordre fælled, som er et naturskønt område med mange oplevelsesmuligheder. Vi er optaget af arbejdet i små grupper og øver os hele tiden i at lave en god struktur for både børn og voksne.
Vi er en del af
Dagtilbud Midt som består af 8 daginstitutioner, et fritidshjem og junior- og ungdomsklub. Vi har børn og forældre fra mange kulturer og forskellige opvækstvilkår. Vi har mange børn og familier i udsatte positioner. Vi har et særligt fokus på at bruge vores omsorgsfulde jeg i mødet med andre mennesker og nye medarbejdere tilbydes introduktion i NPRP, så vi alle arbejder ud fra samme udgangspunkt.
Dagtilbud Midts menneskesyn bygger på tillid og vi tror på det bedste i andre mennesker. Vi er nysgerrige på andres perspektiver, hvilket både er børn, forældre og samarbejdspartneres perspektiver. Og vi har høje forventninger til alle, da vi tror på, at vi alle vokser af og udvikler os, når nogen forventer noget af os.
Vi arbejder med en differentieret tilgang til læring, hvor didaktikken tager udgangspunkt i børnenes udvikling og interesser. Den daglige praksis er funderet i Neuropsykologisk relations pædagogik (NPRP) og ICDP, ligesom anerkendelse og ressourcesyn er fast integreret i hverdagen. Som medarbejder hos os, får du mulighed for at være med til at skabe et solidt fundament, hvor børnene kan udvikle sig og hvor trivsel og omsorg er i højsæde.
Vi har i de kommende år øget fokus på legens betydning, NPU (neuropsykologisk udviklingsleg), risikofyldt leg, stærke legemiljøer samt medarbejderens rolle i legen.
Vi søger pædagoger med stærke relationskompetencer i relationen med børn og forældre, samt pædagoger der kan bidrage i faglige refleksioner, hvor vi kan være nysgerrige på hinandens perspektiver og som vil engagere sig i at udvikle vores faglige ståsted.
Du skal kunne arbejde med aldersgruppen 0-6 år, og det er vigtigt at du kan tage initiativ, arbejde selvstændigt og kan arbejde systematisk med planlægning/evaluering, så I når omkring de opsatte mål for børnegruppen.
Vi arbejder med udgangspunkt i den styrkede læreplan og du skal kunne koble dig til vores pædagogiske tilgang NPRP. Vores pædagogiske afsæt er, at vi som ansatte skal justere os til den aktuelle børnegruppe og vi arbejder med læring hele dagen.
Herudover er det vigtigt, at du har følgende kompetencer:
- Kan forholde dig nysgerrig og åbent til egen praksis
- Kan forholde dig både til børnegruppen samt det enkelte barn.
- Har lyst til at indgå i faglig udvikling og byde aktivt ind
- Er mødestabil og loyal
- Kan bidrage positivt til samarbejdet med forældre og kollegaer
- Kan bidrage positivt til udviklingen af Dagtilbud Midt
For at få større viden og indsigt til Dagtilbuddet og Børnehuset Elmehaven henviser vi til vores hjemmeside
https://elmehaven.randers.dk/ el.
https://jennumparken.randers.dk/ samt vores pædagogiske læreplan.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen i:
Elmehaven kan pædagogiske leder
Lone Taasti kontaktes på telefon 23 46 57 74.
Jennumparken kan pædagogiske leder
Bente Kannegaard kontaktes på telefon 30 34 52 80
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse. Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Ansøgningsfrist:6. januar 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket på denne side.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 23.01.25