1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

BPA Support ApS

Handicaphjælper deltid – hos ung kvinde i København.

Deltid

Permanent

2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2714467
|
Indrykket for 6 dage siden

Jeg søger en handicaphjælper til mit skønne hjælperteam fra midt oktober, men er fleksibel

Det er et job med stor frihed og fleksibilitet - perfekt for den selvstændige eller med andet deltids job. Du har som hjælper stor indflydelse på planlægningen af dine vagter og der er jævnligt pauser i løbet af din arbejdsdag, hvor du kan læse, strikke, lave lektier eller se din nye yndlingsserie eller noget helt femte.

Om mig: Mit navn er Freja, jeg er 32 år, har Muskelsvind og jeg bor sammen med min kæreste i vores nye dejlige hjem i Valby som vi er ved at renovere. Jeg er lige blevet studerende igen og læser en master i Digital Design og Interaktive Teknologier på ITU.

Jeg er en målrettet og livsglad kvinde med lyst til eventyr og hverdags magi. Jeg forsøger at have en åben og uhøjtidelig tilgang til verden, og er nysgerrig på mennesker, natur og kultur. I min fritid nyder jeg at dyrke kulturlivet. Det gør mig glad og inspireret at gå i teateret, til koncert eller en kunstudstilling. Kreativitet er vigtigt for mig, jeg holder af at skabe med mine hænder - alt lige fra at brodere, fotografere, eller arbejde med ler på mit keramikværksted på Vesterbro. Desuden nyder jeg at lave mad, især hvis det inkluderer gode råvarer, godt selskab og måske et brætspil. Jeg er en social person, men har i lige så høj grad brug for mit private rum hvor jeg lader op.

Hjælper og samarbejde: Du bliver en integreret del af vores hverdag og det er derfor vigtig at vi har kemi og har det rart sammen. Vi gør os umage for et godt arbejdsmiljø med åben kommunikation og lægger stor vægt på at du får en fleksibel arbejdsplads. Jeg forestiller mig dig som en udadvendt og jordnær person, som har masser af gå-på-mod og en god portion selvironi er også skønt.

Konkret søger jeg en kvindelig hjælper, i alderen 25-40 år, med kørekort og som er en habil bilist. Du behøver ikke have erfaring med hjælper jobbet, da vi vil oplære dig i følgende.

Stillingen består af 5-7 vagter om måneden (1-2 vagter om ugen). Vagterne varer fra kl. 08:00 til 21:00 i hverdagene, og varierer i weekenderne. Det månedlige timeantal vil være mere ved sygdom, weekendture og længere ferier (i år var vi på Cypern og Georgien og sidste år var vi i Japan). Vagtplanen skræddersyes hver måned ud fra hjælper teamet og derfor vil timetallet veksle en smule månedligt, så du også kan passe det ind med hvad du har ved siden af. Hvis du er i tvivl om du kunne være et godt match for vores team, kan vi fortælle lidt om vores nuværende dejlige hold, som alle har noget andet ved siden af:

  • Annika: smykkedesigner og turistguide
  • Daniel: billedkunstner
  • Emilie: doula studerende og hjælper
  • Julie: sælger vintage interiør
  • Alida: billedkunstner og bygningssnedker studerende.

Arbejdsopgaver: Jeg har Muskelsvind, hvilket betyder at jeg har mindre muskelkraft; derfor prioriterer jeg min energi og kræfter. Jeg bruger min el-kørestol til at komme rundt, jeg kan sagtens bruge mine arme, men har færre ben kræfter. Jeg har derfor brug for et par ekstra arme og ben til at hjælpe mig med det praktiske jeg ikke selv kan, - fx. påklædning, støtte ved forflytning på drejetårn, vendes i sengen, toiletbesøg, bad, udstrækning og kørsel til forskellige aktiviteter. Jeg klarer det meste af den personlige pleje selv. Desuden hjælp til almindelige hverdags gøremål som indkøb, vasketøj, madlavning, rengøring og andre huslige pligter.

Din ansøgning: Vi ønsker en meget beskrivende og ikke-formel ansøgning, hvor du blandt andet besvarer disse spørgsmål:

  • Hvordan er du som person?
  • Hvad er dine interesser?
  • Hvad har du lavet, – dine tidligere erfaringer?
  • Hvordan forestiller du dig din rolle som hjælper, både sammen med mig, min kæreste og omgangskreds?
  • Hvordan ser du din hverdag passe ind med dette job?

Vedlæg venligst vellignende billede. Ansøgningen sendes til min mail: [email protected] Frabedes opkald. Ansøgningsfrist: d. 6 okt 2024. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse midt i oktober 2024. (fleksibelt).

Løn: 151,06 kr. + tillæg. Lønnen administreres af BPA Support

Du hører fra mig hvis du kommer i betragtning til en samtale. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Bedste hilsner - Freja

Om BPA support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Handicaphjælper
København
Handicaphjælper
Hovedstaden
Hjælper
København
Hjælper
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Haandværkerforeningen 1c 2. Sal

    Social- og sundhedsassistent/hjælper til dagvagtsstilling 37 timer om ugen på Haandværkerforeningens Plejehjem

    Fuldtid

    Håndværkerhaven 49, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Brænder du for at arbejde med ældre? Og er du fagligt dygtig? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent-kollega. Vi søger en social- og sundhedsassistent/hjælper, som brænder for pleje og ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Ny Carlsberg Vej 23, 1760 København, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Københavns Kommune

    Deltid

    Hanstholmvej 34, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Motiveres du af forskelligartede opgaver og et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor vi løser opgaverne i fællesskab? Forstår du samtidig at sprede godt humør og få et smil frem hos dem omkring dig?... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job