Jeg søger en handicaphjælper, som i forbindelse med et vikariat skal indgå i et team af kompetente og engagerede kollegaer.
Om mig
Jeg fik diagnosen ALS i december 2014 og har nu stærkt nedsat muskelkraft i både arme og ben og sidder permanent i el-kørestol. Jeg har meget sparsom tale, men mine kognitive evner er ikke påvirket.
Min mand og jeg bor i eget hus i Haderslev, hvor der er installeret loftlift i soveværelset samt på badeværelset.
To gange om ugen har jeg fysioterapi, hvor der kommer en fysioterapeut hjem til mig.
Om stillingen:
Der er tale om et vikariat på minimum seks uger, i forbindelse med én af mine hjælperes sygemelding efter en forestående operation. Derudover vagter ved ferie og sygdom. Der vil være cirka 30 timer i gennemsnit pr uge, fordelt på både døgnvagter (primært om tirsdagen) og dagvagter, som ligger på fredage (8:30-15:00) og lørdage (9:00-15:00).
Den første døgnvagt er den 25/3, og der vil være oplæring inden da, fordelt over et par uger. Derfor forventer jeg, at din ansættelse starter medio marts. Efter vikariatets afslutning i løbet af maj måned, vil du kunne fortsætte som vikar i forbindelse med ferie og sygdom.
Jobbet består af personlig pleje, praktiske opgaver i hjemmet samt af og til ledsagelse ud af hjemmet i handicapbil.
Der vil være oplæring inden jobstart.
Om dig
Du skal have en positiv indstilling og have stor tålmodighed og empati. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende job.
Derudover forventer jeg, at du er mødestabil, ikke-ryger, fleksibel og har respekt for at arbejde i et privat hjem. Samt at du har et gyldigt kørekort.
Du skal desuden kunne tale og forstå dansk, da jeg har en øjenstyret computer, som jeg bruger til at kommunikere med.
Ansættelsesvilkår og løn
Det er LOBPA, som er arbejdsgiver og står for selve ansættelsen. Aflønning sker efter BPA-hjælperoverenskomsten.
Skriv til:
Hvis du har lyst til at søge stillingen, skal du sende en mail med din ansøgning, dit cv, eventuelle anbefalinger og gerne et foto til: [email protected] Jeg ser frem til at modtage din ansøgning. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Hvis du ikke har hørt fra mig senest en måned efter, du har sendt din ansøgning, kan du betragte stillingen som besat til anden side.
Tiltrædelse cirka medio marts.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir